1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Onkologisk og Palliativ Afdeling NOH, søger sygeplejerske 37 timer til onkologisk sengeafsnit pr. 1. juni 2025

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886164
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du erfaring inden for onkologien, eller har du erfaring fra andre specialer og interesse i at dygtiggøre dig inden for det onkologiske? Så læs her:

Om afdelingen

Onkologisk og Palliativ Afdeling varetager den medicinske pleje og behandling af onkologiske og palliative patienter i Nordsjælland med primært bryst-, lunge- og mavetarmkræft.

Afdelingen består af et sengeafsnit med plads til 16 patienter, et ambulatorium, hvor der dagligt møder ca. 50-70 patienter til behandling og kontrol og en Klinisk Forskningsenhed, hvor nye behandlingsformer- og sammensætninger afprøves i kontrollerede forsøg. Integrationen mellem de tre afsnit giver god dynamik, bred faglighed, fleksibilitet og mulighed for at udvikle sig fagligt inden for specialet.

I sengeafsnittet indlægges patienter i forskellige stadier af deres kræftsygdom. Det kan handle om bivirkninger til kræftbehandlingen eller palliative problemstillinger, hvor fokus er lindring og livskvalitet. Det giver et bredt fagligt perspektiv og fordrer at vi dagligt arbejder med mono- og tværfaglig refleksion. Vi arbejder tæt sammen i kliniske makkerpar, har tværfaglig konference en gang ugentlig og har hver tredje uge monofaglig supervision ved ekstern psykolog.

Plejepersonale fra ambulatorium og sengeafsnit deltager alle i vagtdækning- og weekendarbejde således, at de fleste arbejder hver tredje weekend og har cirka 4 - 6 vagter på fire uger. Det er muligt fortrinsvis at arbejde i 2 holds-skift. Vi prioriterer at planlægge med stor hensyntagen til den enkeltes privatliv.

I slutningen af 2026 skal vi flytte til nye omgivelser på det Nye Nordsjællands Hospital. Det glæder vi os til og har stort fokus på de spændende udfordringer det giver. Vi arbejder generelt på hospitalet og lokalt i vores egen afdeling med fremtidsrettede løsninger, der kan bidrage til at pleje og behandling i endnu højere grad tager udgangspunkt i den enkelte patients livssituation.

Stærkt fagligt miljø

Vi er en engageret personalegruppe på i alt ca. 40 sygeplejersker og tre social- og sundhedsassistenter, der yder sygepleje af høj faglig kvalitet til patienter og pårørende, der er i en svær periode i livet. Vi prioriterer mono- og tværfaglig undervisning med både interne og eksterne undervisere. Som sygeplejerske i onkologisk og palliativ afdeling, vil du arbejde tæt tværfagligt sammen med læger, sekretærer, diætister, præst og fysioterapeuter.

Sygeplejepersonalet har forskellig erfaringsmæssig baggrund og alder, hvilket giver god dynamik og et nuanceret perspektiv på den komplekse sygepleje vi yder.

Vi prioriterer løbende undervisningstilbud, både internt og eksternt, som f.eks. onkologisk grundkursus, tværfaglige temadage og konferencer samt specialespecifikke dags- og eftermiddagskurser.

Som nyansat i vores afdeling, får du en grundig introduktionsplan og du bliver tilknyttet én til to mentorer, som har længere tids erfaring i afdelingen og specialet.

Om stillingen

Stillingen er en fast stilling på 37 timer, eller efter ønske, til vores sengeafsnit. Der vil indgå blandede vagter med stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan. Tiltrædelse 1. juni 2025.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske der

  • har onkologisk, palliativ eller anden relevant erfaring
  • har en stærk sygeplejefaglighed
  • vægter det mono- og tværfaglige samarbejde højt
  • er ambitiøs med sin sygepleje og ønsker at gøre en forskel for den onkologiske og palliative patient i alle faser
  • har lyst til at dygtiggøre og udvikle sig inden for det onkologiske og palliative speciale
  • er nysgerrig og engageret i sin egen videreudvikling som sygeplejerske
  • er åben for gensidig sparring i forhold til de udfordringer og dilemmaer, vi som sygeplejersker møder i en hverdag med svært syge patienter og deres pårørende
  • ser forandringer som spændende udfordringer
Du kan læse mere på vores hjemmeside her:

Onkologisk og Palliativ Afdeling - Hillerød

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karen Buur på telefon 48 29 6672 eller 20126272

Kig også gerne forbi, efter aftale, til en uformel samtale.

Ansøgningsfrist er den 7. april 2025 kl. 12

Samtaler forventes afholdt den 9-10. april 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Hillerød
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Sygeplejerske til Børne- og ungeambulatoriet, Nordsjællands hospital søges

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 41C, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job