Vi giver den et tredje skud – Vi stopper ikke, før vi har fundet den helt rette til denne nøgleposition!
To gange har vi slået denne stilling op, men vi har endnu ikke fundet den rette Online & Customer Experience Director. Vi ved, at du er derude – den stærke leder, der kan tage vores online tilstedeværelse og kundeoplevelse til næste niveau. Så vi prøver igen – med fornyet energi og en dyb overbevisning om, at du er derude! Hvis du har e-commerce i blodet, elsker at skabe vækst og brænder for den ultimative kundeoplevelse, så er det nu, du skal slå til.
Velkommen til Coolshop – hvor online & customer experience skal løftes til nye højder 🚀
Som Online & Customer Experience Director hos Coolshop i Nørresundby får du en strategisk og ledende rolle i en af Nordens største og mest anerkendte onlinebutikker. Dit mål? At løfte Coolshops onlineforretning til nye højder – og vi giver dig de helt rette rammer for at lykkes.
Du får det overordnede ansvar for at drive vores online forretning fremad – strategisk såvel som operationelt – samtidig med at du sikrer en klasseledende kundeoplevelse. Med din dybe forståelse for e-commerce og digitale kunderejser ved du præcis, hvad vores kunder forventer, og hvordan vi indfrier (og overgår) deres forventninger.
Og vigtigst af alt – du gør det ikke alene! Fra dag ét bliver du en del af et stærkt, passioneret og ambitiøst team, hvor sammenhold og handlekraft driver os mod succes.
Dine ansvarsområder 🔥
I denne seniorrolle får du, med reference til Coolshops Founder & CEO, ansvaret for at vækste Coolshops online forretning gennem dine teams: Marketing, Customer Care og Analytics. Du arbejder desuden tæt sammen med IT-udvikling og Indkøb for at sikre, at vores online aktiviteter performer på højeste niveau.
Du får ansvar for at:
✅ Skabe kommercielle indsigter og drive vækstforbedringer, der løfter Coolshops onlinesalg til nye højder.
✅ Sætte retningen for vores onlineforretning – fra strategi til eksekvering af konkrete initiativer.
✅ Udvikle kundeoplevelsen og den digitale kunderejse – så vi altid leverer den bedst mulige oplevelse.
✅ Lede og udvikle teams, ledere og medarbejdere – fordi vi kun vinder sammen!
✅ Drive samarbejdet med eksterne partnere inden for e-commerce for at sikre, at vi altid er et skridt foran.
Hvad skal du have i rygsækken for at få succes? 🎯
For at vi er det perfekte match, har du formentlig:
🔹 Stærk faglighed inden for Consumer E-commerce – du har E-commerce i blodet og ved præcis, hvad der skal til for at skabe online vækst.
🔹 Mindst 3 års ledelseserfaring – erfaring med at lede større teams og/eller ledere er et stort plus.
🔹 Stærk erfaring med marketingsstrategier, kundeoplevelser, budgethåndtering og projektledelse.
🔹 Evnen til at få ting til at ske – du skaber følgeskab, bygger relationer og sikrer handling bag visionerne.
🔹 En stærk kombination af strategi og hands-on eksekvering – du kan tænke stort, men ved også, hvordan man får tingene gjort.
🔹 Datadrevet mindset – du træffer beslutninger baseret på analyser, indsigter og nøgletal.
Som person er du energisk, passioneret og resultatorienteret – du ser muligheder frem for begrænsninger, skaber stærke relationer på tværs af organisationen og motiverer dit team til altid at sigte højere.
Din nye hverdag som Coolshopper 💙
Lad os være ærlige – det bliver næppe "just another day at the office".
Når du træder ind i Coolshop-familien, bliver du en del af en virksomhed, hvor faglighed, brede smil og masser af (god og dårlig) humor går hånd i hånd. Vi er født ud af "the sky is the limit", og det er præcis den mentalitet, vi lever efter hver eneste dag. Denne ekstraordinære loftshøjde gør, at du virkelig kan være, tænke og skabe vildere resultater, end du nogensinde havde forestillet dig. Og vi sørger selvfølgelig for, at du har topklasse personalegoder, der dækker dig ind fra inderst til yderst - læs om dem alle her:
👉https://jobs.coolshop.com/cool-workplace
Hvis du har læst hertil og tænker: “Det her er præcis den udfordring, jeg leder efter!”, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende – og når vi finder den rette, lukker vi stillingen.
📩 Spørgsmål? Kontakt vores People & Culture Manager, Caroline Stigaard, på [email protected] eller 8188 0467.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🚀
Få et unikt indblik i Coolshops arbejdsplads from Coolshop on Vimeo.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir