1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ikast-Brande

PRO&CO A/S

Online Manager

Fuldtid

Permanent

Lene Haus Vej 1, 7430 Ikast, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730315
|
Indrykket for 2 dage siden
Kan du se dig selv drive og tage ansvar for væksten af store online kunder hos en international virksomhed i bolig- og livsstilsbranchen? Du får mulighed for at bruge din analytiske og datadrevne tilgang. Hvis du også trives godt i et job med tæt samarbejde med både kunder og interne kollegaer, så har du her muligheden for at få en central rolle i videreudviklingen af salget til både eksisterende og nye B2B online kunder.

Som Online Manager hos Bloomingville kan du se frem til:

  • At lede et dedikeret team på fire personer, der brænder for salg til online kunder. Du kan lide at gå forrest i en rolle, hvor du motiverer og skaber trivsel som fundament til resultatskabelse. Du vil opleve en flad og dynamisk organisation og hurtige veje til beslutninger. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor alle er klar til at lægge en stor indsats for at skabe resultat, og hvor handling og initiativ kendetegner hverdagen.
  • At arbejde analytisk og datadrevent med salget. Salget til online-kunderne er kendetegnet ved stort fokus på indsamling og analyser af data, kundepræferencer, købshistorik med mere for at forstå, hvad der virker i salgsstrategien, og for at supportere kunderne med de data, de har brug for til deres e-handelsplatforme. Kommunikation med kunderne foregår typisk via email eller online platforme.
  • At skabe en masse gode relationer til kollegaer på tværs af organisationen. Du elsker at kommunikere og skabe godt samarbejde. Du er god til at holde mange bolde i luften, og gør dit for at ingen ting falder mellem to stole. Du er positiv og proaktiv, og det medfører, at dine kollegaer gerne vil arbejde for og med dig. Sammen med supply chain afdelingen optimerer I lagerplanlægning og sørger for overholdelse af kundeaftaler. Sammen med design- og indkøbsafdelingerne arbejder I for at kunne tilbyde det bedst mulige sortiment til kunderne. Sammen med IT-afdelingen samarbejder du om det IT-tekniske med optimering af platforme og systemer.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Sikre optimal drift og resultater i dit team
  • Daglig ledelse, prioritering og fordeling af opgaver
  • Tage ansvar for den strategiske udvikling på online-segmentet samt bidrage til Bloomingvilles forretningsudvikling

Vi leder efter dig, der…
… brænder for den særlige form for salg, der knytter sig til onlinesalg – det datadrevne og analyserne. Det giver dig mulighed for at arbejde med detaljer, struktur og deadlines i fin balance med din motivation for resultatskabelse og salg. Du vil komme hurtigere ind i jobbet, hvis du allerede har erfaring med lignende salg til B2B kunder og gerne fra bolig-, interiør- eller livsstilsbranchen. Meget af kundekontakten er mailbaseret, men der vil også være kundebesøg, og du skal forvente 15-20 rejsedage årligt.

Du skal være en dygtig leder, der får naturligt følgeskab, og som kan skabe retning og fokus. Du har det godt med at tage ansvar og trives i et dynamisk og meget resultatorienteret miljø. Dine menneskelige kompetencer giver dig styrke i det tværorganisatoriske samarbejde. Du er løsningsorienteret og skaber handling.

Arbejdet i online-teamet udføres i høj grad ved anvendelse af forskellige IT-redskaber. Du kan synes jobbet er særligt interessant, hvis du allerede kender eller har lyst til at blive dygtig til Salsify (PIM), Link3/B2BBackbone, Stedger, Shop-Vibes samt Business Central og DynamicWeb, og det vil være en fordel med AI-kendskab/erfaring.

Bliv en del af en dynamisk og kreativ virksomhed
Hos Bloomingville vil du blive en del af en virksomhed, der er præget af innovation, kreativitet og engagement. Du får muligheden for at forme og vækste et væsentligt forretningsområde i tæt samarbejde med dygtige kolleger, der brænder for deres arbejde.

Bloomingville A/S er en international virksomhed, der designer, udvikler og sælger kollektioner inden for boliginteriør og møbler. Virksomheden har base i Ikast og beskæftiger 70 medarbejdere, samt mere end 65 agenter og distributører i Europa og resten af verden. Bloomingville eksporterer over 90% af sin omsætning og er kendt for sine kreative løsninger inden for boligindretning.

Se mere på www.bloomingville.com.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Reinevald på tlf. +45 9660 3200 hos PRO&CO, som varetager denne rekruttering for Bloomingville.

Ansøgning
Send din ansøgning samt CV til PRO&CO allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

E-commerce Manager
Ikast-Brande
E-commerce Manager
Midtjylland
Salg
Ikast-Brande
Salg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JØKER'S AUTOOPHUG A/S

    Sælger til salg af autoreservedele

    Fuldtid

    Givevej 55, 7361 Ejstrupholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Thrigesvej 23, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rømersvej 30, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Storegade 60, 7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vil du være med til at lede og udvikle Kvickly Brande? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du muligheden for at komme med på et hold med store ambi... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job