1. Alle Job
  2. IT
  3. Fredericia
Nyt job

DSB, Fredericia Station

Onsite IT-Supporter til Fredericia Banegård – løs dine kollegers IT-problemer

Fuldtid

Permanent

Jernbanegade 2B, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864067
|
Indrykket i dag
Forestil dig en hverdag, hvor du

  • er ansigtet udadtil i vores IT-servicecenter
  • sikrer, at DSB's medarbejdere har det rette udstyr til at udføre deres arbejde effektivt på og omkring toget.
  • vejleder og bidrager til at sikre en problemfri drift i hele DSB.

En af vores værdsatte kolleger går nu på pension, og vi søger en engageret efterfølger.

Bliv en del af DSB Onsite IT Support – Team Fredericia Vi tilbyder landsdækkende support til vores brugere i vores fire servicecentre i Aarhus, København, Taastrup og Fredericia samt på værksteder, i billetsalg og 7-Elevenbutikker på stationerne rundt om i landet.

Vores team holder til på Fredericia Banegård og består af 3 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med de andre servicecentre og vores servicedesk, som står for den telefoniske support.

Vores fokus er høj service og tilfredse brugere, og vi bestræber os på at løse brugernes IT-problemer hurtigst muligt.

”Det bedste ved jobbet er, at alle dage er forskellige, og at vi selv kan bestemme, hvordan og i hvilken rækkefølge vi udfører vores opgaver.

Brugerne værdsætter vores support – og så er der det personlige element i, at vi kender mange af brugerne, og de kender os”,

fortæller Sheila, som er IT-supporter i Fredericia

Vi er en del af DSB IT, en stor professionel IT-organisation med +400 medarbejdere.

Hvad går jobbet ud på? Som Onsite IT-Supporter i DSB Fredericia vil du være den første kontakt for vores brugere, som er lokomotivførere, togførere, tjenestefordelere (planlægger vagter for togpersonalet) og kollegaer, som bl.a. holder stationerne pæne (stationsservice)

Du er med til at gøre deres dag lettere, når de løber ind i tekniske IT-vanskeligheder.

På en typisk dag

Du tager imod brugere i skranken, lytter til deres behov og afhjælper dem bedst muligt. Det kan være tekniske problemer med deres iPad, iPhone, PC eller billetteringsenhed.

De fleste sager kan vi løse med det samme - og hvis ikke, lægges sagen til rette afdeling - fx den systemansvarlige. Nogle sager løses ved at vejlede brugeren i brugen af udstyret.

Når vi tjekker vores sagssystem ServiceNow om morgenen, kan der være kommet en kørselssag fx med en printer, der ikke virker i billetsalget i Odense - så planlægger vi ud fra dette.

Vi har også opgaver som undervisning af nye hold af lokomotivførere eller togførere, og vi deltager i forskellige IT-projekter - fx ombytning af udstyr til en nyere model.

Derudover udleverer vi forskellige genstande som opladere, nøgler, ure samt tager imod varer - herunder IT-udstyr.

Dine opgaver bliver at

  • Yde 1st (og 2nd) line onsite support til interne brugere, herunder oprette, håndtere og lukke sager og tasks i ServiceNow
  • Håndtere hardware, herunder
    • Klargøring, opsætning og udlevering samt fejlfinding og test af enhederne.
    • Defekt udstyr, bestilling af nyt udstyr fra lager og registrering i ServiceNow.
    • Vedligeholde AV- og videoudstyr i mødelokaler.
  • Dele viden på tværs af Onsite/Servicedesk og opdatere vores knowledge database.
Dine arbejdstider Vores servicecenter har åbent kl. 6-16 på hverdage, og vi arbejder i skiftende vagter inden for dette tidsrum, typisk med en uge ad gangen på samme vagt.

Er det dig, vi leder efter? Vi søger dig, der trives med at mødes direkte og personligt med mennesker og give en god service til brugere på forskellige tekniske niveauer.

Du bliver motiveret af en dagligdag, hvor uforudsigelige opgaver kan opstå. Det klarer du ved at være på forkant med kendte opgaver, så du er klar til at ændre i dagens planer.

Vi er et lille team, og det er vigtigt, at du vil bidrage til at vi når i mål med opgaverne sammen.

Samtidig er du med på, at vi gensidigt støtter hinanden når der er behov for at bytte vagter, eller blive fem minutter ekstra for at overlevere en sag.

Du kan genkende dig selv i følgende udsagn

  • Har nemt ved at aflæse andre mennesker – og kan se, når de er i en presset situation
  • Arbejder struktureret og på eget initiativ
  • Kan kommunikere tekniske løsninger klart og tydeligt til brugerne på deres tekniske niveau.

Dine faglige kvalifikationer

  • Erfaring med kundeservice og direkte brugerkontakt
  • IT-faglig uddannelse eller erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring med iOS, Windows, Office 365 og ServiceNow (eller tilsvarende IT-service management-system)
  • Kørekort B

Til denne stilling beder vi om at se din straffeattest inden ansættelse.

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Når du stiger af toget, er du på din arbejdsplads!

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 17. marts 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.

Du søger via linket til vores karriereportal, besvarer nogle spørgsmål – bl.a. om din motivation – og uploader CV.

Vi modtager ikke traditionelle ansøgninger til dette job.

Spørgsmål? Ring til Sheila Schmidt (IT-supporter) på 2468 1879 eller Kjeld Nexø (afdelingsleder) på 2468 6167

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-Onsite
#LI-BS1

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Syddanmark
IT-supporter
Fredericia
IT
Syddanmark
IT
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Ryes kaserne

    IT Supporter/Tekniker/Føringsstøtteregimentet/Midtjylland

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Navervej 20, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job