Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Mandag til fredag i dagvagt, fri hver weekend og helligdage.
Som operations portør vil du være en af to portører, der skiftes til: - at assistere operationssygeplejerskerne på alle operationsstuer med opbygning af operationslejer, indhentning af relevant lejringsudstyr og røntgengennemlysere. Deltager i røntgengennemlysning under operationer samt oprydning og klargøring af operationsstuerne mellem operationerne.
- at være en del af teamet på operationsstuerne i alle funktioner ved operation med kunstige hofter og knæ.
Portøren deltager her i klargøring til operation, opbygning og opredning af operationslejet, indhentning af relevant udstyr, til lejring og røntgengennemlysning. Hjælper med forflytning og lejring af patienterne, assisterer ved afvaskning og afdækning samt assisterer kirurgen under operationen, forflytter patienterne tilbage i seng efter endt operation og hjælper med oprydning og klargøring til næste operation.
Vi kan tilbyde: - En stor og spændende afdeling med varierende arbejdsopgaver, i konstant udvikling med høj faglighed og fokus på arbejdsmiljø.
- Et team af kolleger med stor aldersspredning, som tilsammen bidrager til et højt kompetenceniveau.
- Oplæring i afdelingen ved erfarne og engagerede kollegaer.
- Arbejdstid mandag til fredag i dagvagt, fri hver weekend og helligdage.
Vi søger : - Enten er du portør eller har erfaring med portørarbejdet, og har lyst til at indgå i et oplæringsforløb og uddanne dig til portør.
- Måske har en relevant sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring fra Falck.
- Har en positiv tilgang til udvikling og forandringsprocesser.
- Har kompetencer til at arbejde i tværfaglige teams.
- Arbejder struktureret, og har høj grad af ansvarsfølelse og fleksibilitet.
- Er robust og har en høj grad af fleksibilitet.
- Er rolig og har overblik også i akutte situationer.
- Kan arbejde selvstændigt.
- Har en anerkendende tilgang til patienter og kolleger, og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Er interesseret i at anvende egne ressourcer og kompetencer til fordel for afdelingen og egen personlig udvikling.
Portørgruppen sørger for oplæring og træning, samt uddannelse på SoSu skole i Herlev : https://sosuh.dk/uddannelser/portoer/
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygehusportører indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Portørerne Christine Walther Bredahl på telefon 21 51 77 86 eller e-mail
[email protected] Du skal for at kunne arbejde som portør hos os kunne præsentere en børneattest, hvor evt. indhold kan være til hinder for ansættelse.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen:
https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden
www.næstestopbornholm.dk Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”,
www.brk.dk eller
www.bornholm.info