1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Rigshospitalet

Operationskoordinator søges til Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2743691
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger en struktureret og proaktiv koordinator med en stærk administrativ profil, som evner at koordinere et patientforløb – hvis du kan svare ja til det, så har vi stillingen til dig.

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling søger en ny operationskoordinator 1. december 2024, eller snarest derefter.

Som operationskoordinator indgår du i et tæt samarbejde med to andre operationskoordinatorer, hvor I sammen er omdrejningspunkt for patientflowet i afdelingen. Det er derfor essentielt, for at kunne varetage funktionen, at du kan bevare et godt overblik, for at sikre optimal udnyttelse af klinikkens ressourcer og understøtte et godt patientforløb.

Du vil være i en meget omskiftelig og til tider hektisk hverdag, hvor det kræves at det planlagte udskydes grundet det akutte, og de opgaver vil du i samarbejde med sekretærkollegaer og overlæger være med til at organisere. Du refererer til den ledende lægesekretær, og i de daglige opgaveløsninger til teamledende overlæge.
Så er du administrativ stærk med baggrund som sygeplejerske, sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær og har lyst til nye udfordringer, så er du måske vores kommende kollega.

Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Vores værdier bygger på respekt og ansvarlighed. Vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med vidensdeling for øje.

Vi tilbyder:

  • Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller, med patientforløbene som omdrejningspunkt.
  • Forskellige spændende typer af koordineringsopgaver, inden for et bredt og komplekst speciale.
  • En dynamisk og levende arbejdsplads.
  • En samlet personalegruppe der sparrer, støtter og hjælper hinanden.
  • Udvikling i opgaveløsning som favner faglighed og det personlige.
  • Introduktion og grundig oplæring, der tager udgangspunkt i dit faglige niveau og dine erfaringer
  • Fleksibilitet i mødetider og weekendfri
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Koordinering af til tider komplekse patientforløb
  • Booking af operationer
  • Håndtering og registrering af kræftpakkepatienter
  • Klargøring af dagsprogrammer
  • Telefonbetjening af vores patienter
Som person er du:

  • Uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller sygeplejerske.
  • Har du muligvis erfaring fra lignende stilling og/eller med specialet.
  • Er avanceret bruger af Sundhedsplaformen.
  • Bekendt med kræftpakker og kræftpakkeforløb.
  • Bekendt med behandlingsgaranti og regler for udvisitering af patienter.
  • Ønsker du at indgå i en teamstruktur og et samarbejde med flere forskellige faggrupper.
  • Har du lyst til at arbejde i et hektisk miljø og er vant til at arbejde struktureret for derved at bevare overblikket.
  • Har du erfaring med telefonrådgivning af patienter og pårørende.
  • Har du gode organisatoriske evner og overblik.
  • Udadvendt og positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har du kendskab til anatomi og sygdomslære.
Om afdelingen

Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er Danmarks største plastikkirurgiske afdeling. Plastikkirurgi omfatter diag​nostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi er et led i behandlingen.

Afdelingen har et stort patientvolumen og består af et ambulatorie og et sengeafsnit. Vi er godt 60 ansatte, i tæt samarbejde med en sengeafdeling med tilsvarende antal ansatte.

Se mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/plast-brand/Sider/default.aspx

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Camilla Tranberg 35 45 72 80

Løn og arbejdstid:

32-37 timer ugentligt eller efter aftale, med start 1. december ellers hurtigst herefter. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning senest d. 27. oktober 2024 men vent ikke med at søge.

Samtaler afholdes uge 44.

Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Balder Danmark A/S

    Forsikrings- og projektkoordinator

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Staldgade 29, 1699 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er du serviceminded og trives med det administrative arbejde? MGK Hovedstaden glæder sig til snart at byde en ny administrativ koordinator velkommen. Vi kan tilbyde dig attraktive rammer i Den Brune K... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job