1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Frederikshavn

Flådestation Frederikshavn

Operationsofficer til 4. Besætning, Division 11, 1. Eskadre

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760140
|
Indrykket for 13 dage siden
Har du evnen og viljen til at lede skibets operationer i hele konfliktspektret – også i kamp? Forstår du at udvikle og fastholde medarbejdere i et godt arbejdsmiljø? Har du interesse for udviklingen i Arktis, og vil du udvikles fagligt, personligt og ledelsesmæssigt?

Hvis du kan svare bekræftende til ovenstående spørgsmål, kan vi tilbyde et meningsfyldt arbejde, hvor professionalisme, et godt arbejdsmiljø og planfastholdelse er øverst på dagsordenen.

Om os

Vores primære opgave er at indgå i det militære forsvar af Grønland og Færøerne samt hævde Rigsfællesskabets suverænitet. Det gør vi gennem patruljevirksomhed i Arktisk Kommandos ansvarsområde. Ved samme lejlighed løser vi en række andre opgaver som søredning, miljøovervågning, fiskeriinspektion, assistance til civile myndigheder mm. Når muligheden byder sig deltager vi i større, multinationale øvelser som Joint Warrior i Skotland eller Flotex Silver og Norwegian Task Group i Norge.

Langt størstedelen af tjenesten foregår med sejlads ved Grønland og Færøerne. Når vi er hjemme har vi enkelte hjemmearbejdsdage samt perioder med tjeneste eller kursusaktivitet - typisk i Frederikshavn. Vores togter har normalt en varighed på seks til syv uger. I alt bliver det til ca. 160 sejldage pr. år.

For at skabe den bedst balance mellem den sejlende tjeneste og privatlivet er der stor fokus på planfastholdelse i besætningen og 1. Eskadre.

I 4. Besætning vægter vi professionalisme, kammeratskab og det gode arbejdsmiljø højt. Vi har en resultatorienteret tilgang til opgaveløsningen, og vi leverer altid den efterspurgte vare bedst muligt. For at kunne dette, er der højt til loftet, og omgangstonen er uformel.

Om stillingen

Som operationsofficer kommer du til at indgå i skibsledelsen, hvor du over for chefen vil få ansvaret for planlægning, forberedelse og gennemførelse af skibets indsættelser i operationer og øvelser. I skibsledelsen får du et tæt samarbejde med CH, NK, TKO og BM, og du vil således få direkte indflydelse på enhedens indsættelse og operative opgaveløsning.

Som leder af operationsdivisionen vil du få et udfordrende personaleansvar og gode muligheder for personlig udvikling. Under indsættelse koordinerer du direkte med indsættende myndighed – eksempelvis Arktisk Kommando.

Operationsofficeren er leder for operationsdivisionen, der er opdelt i taktisk sektion og våbensektionen. Ud over operationsofficeren udgøres divisionen af fire officerer, to sergenter og 13 menige. Som divisionsofficer vil du få behov for at anvende dine lederevner, herunder at skulle lede gennem ledere og sikre en kontinuerlig udvikling af dine medarbejdere.

4. Besætning gennemførte i 2020 træning i rammen af DANSARC 5 ved German Navy Damage Control Training Center i Neustadt, Tyskland. I tæt samarbejde med den øvrige del af skibsledelsen vil en af dine opgaver blive at fastholde besætningens træningsniveau.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant ”ung som gammel” og har gennemført relevante VUK-moduler eller lignende efteruddannelse (f.eks. VUT I/L).
Erfarne premierløjtnanter, som er indstillede på at indgå en tidsbestemt uddannelseskontakt med henblik på udnævnelse til kaptajnløjtnant, har ligeledes mulighed for at søge. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sejlads i Nordatlanten ved Grønland og Færøerne. Har du ikke denne erfaring, men til gengæld solid taktisk erfaring fra anden tjeneste, vil dette også kunne kvalificere dig til stillingen som operationsofficer.

Din eskadremæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod er det afgørende, at du er klar til at gå forrest og træde i ledelsesmæssig karakter som divisionsofficer i en større enhed.

Du har en anerkendende tilgang i din ledelsesstil og omgås både foresatte og undergivne med loyalitet og respekt samtidig med, at du formår at træde i karakter, når der er behov for det. Sidst men ikke mindst så besidder du et godt humør – også i de mørke vintermåneder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende i 4. Besætning, orlogskaptajn Jacob Døssing Aulbjerg på telefon 4080 2156 eller mail [email protected]. Alternativt KL Camilla Juncker Bonde, [email protected], tlf. +45 7285 3213.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2024 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Frederikshavn
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Flådestation Frederikshavn

    Fartøjsfører (premierløjtnant eller kaptajnløjtnant) søges til Division 34 (KOR/FRH)

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Jylland og Fyn

    Indrykket for 6 dage siden

    Motiveres du af at gennemføre store projekter samt tværfagligt samarbejde, hvor du har en overordnet rolle fra det indledende tilbuds- og projekteringsarbejde frem til projektets aflevering? Er du god... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Niels Juels Vej 15, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job