1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aalborg

Aalborg Kaserner

Operationsofficer til S3 sektionen ved 1. Logistikbataljon

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2767334
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du interesse for operationer, og forstår du, at logistik er grundlaget for alle indsættelser? Brænder du for planlægning og føring af taktisk logistik, så bør du søge stillingen som operationsofficer i Hærens største bataljon.

Om os

1. Logistikbataljon er primært garnisoneret på Aalborg kaserne og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling, af fire underafdelinger med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner samt designeret personel fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetstjeneste. De fire underafdelinger er 1. Forsyningskompagni. 2. Sanitetskompagni, 3.Vedligeholdelseskompagni og 4.Transportkompagni.

Om stillingen

Som operationsofficer bliver du en del af bemandingen af operationssektionen, i daglig tale S3, der består af i alt tre officerer. Sektionen er den primære drivkraft bag uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder, planlægning af bataljonens aktiviteter og den indledende opgaveanalyse og nedbrydning af tilgåede opgaver.

Sektionen er en del af den operative bataljonsstab, hvor du som operationsofficer vil deltage i bemandingen af bataljonens operations- og planlægningscentre. Herfra føres enheden under anvendelse af bl.a. digitaliserede kommando- og kontrolsystemer. Du vil blive en del af bataljonens fortsatte udvikling af bataljonens føringskoncept og uddannelseskoncept, ligesom du bliver en del af den fortsatte udvikling og implementering af den logistiske doktrin for brigaden samt andre enheder.

Et væsentligt element i uddannelsen af bataljonens dispositionsenheder er gennemførsel af føringsuddannelse. Her er S3 en af de primære bidragydere ift. logistikbataljonens indsættelse i brigaderammen. Du vil ligeledes blive inddraget i planlægningen af opstillingen og uddannelsen af vores bidrag til både indsættelser og beredskaber.
Da S3 er kernen i styringen af bataljonens uddannelse vil du skulle understøtte underafdelingernes uddannelsesplanlægning og gennemførelse gennem vejledning og kontrol. For at løse opgaverne vil der i stillingen være en del samarbejde med stabens andre sektioner såvel som Trænregimentet og 1. brigade.

Hverdagen vil veksle mellem garnisonsnær planlægning, tilrettelæggelse og mødevirksomhed, enkeltmandsuddannelse af stabens personel og øvelsesvirksomhed i rammen af bataljonens egen eller brigadens enhedsuddannelse, som vil finde sted i både ind- og udland. Trods de mange aktiviteter er der plads til hensyntagen til individuelle behov og ønsker.

Stillingen er kendetegnet ved behovet for at bibeholde overblik over, og styring af, bataljonens mange uddannelsesaktiviteter samt udviklingen og implementeringen af føringskoncepten og logistisk doktrin. Uddannelsesplanlægningens og uddannelsesgrundlagets centrale betydning for bataljonens operative udvikling og evne vil til stadighed have sektionens fokus.

Om dig

Du er udnævnt kaptajn og har gennemført Føringskusus eller lignende.
Alternativt er du en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du arbejder analytisk og struktureret, har god taktisk forståelse, har forståelse for logistiske enheders vilkår samt har kendskab til krav og standarder inden for logistisk doktrin. Det er ønskeligt, at du har en baggrund som delingsfører, næstkommanderende eller chef for en logistisk enhed eller har erfaring med at arbejde med uddannelse i en bataljonsstab.

S3 skaber, som den resterende del af staben i 1. Logistikbataljon, rammerne for underafdelingernes virke, og S3 har deraf dagligt et tæt og direkte samarbejde med enhederne i bataljonen. Det forventes derfor, at du som operationsofficer er i stand til at indgå i konstruktiv dialog med underafdelingerne og har evnen til at tænke minimum to trin ned, ligesom det forventes, at du kan se opgaver og vilkår i et helhedsperspektiv.

Det er et krav, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt, da 1. Brigades signaltjeneste og skriftlig produktudgivelser ofte sker på engelsk for at skabe vilkår for udenlandske enheders indsættelse i rammen af brigaden. Ligeledes er det ønskelig, at du har erfaring med anvendelse af SITAWARE programmer i form af LC2IS og HTK.

S3 favner en stor opgaveportefølje, og har til tider mange bolde i luften. Det forventes derfor, at du har evnen til at strukturere og prioritere dine tanker og ideer. Sektionen er præget af en uformel tone, hvor mange emner drøftes i åben dialog. Som operationsofficer i S3 er det derfor vigtigt, at du er villig til, og forberedt på, at bidrage til dette, således at sektionen udvikles og styrkes i evnen til at løse pålagte opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos major Troels Huulgaard på [email protected] eller telefon 72836201 samt ved ACOS S3 Kristian Dyrmann Vedel på [email protected] eller telefon 41320545.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. februar 2025.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"1. BRIGADE - 1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.
"






Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Nordjylland
Kaptajn
Aalborg
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Escot Fast Ejendom / BOXIT

    Intern medarbejder til BOXIT Container

    Fuldtid

    Østre Alle 102, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Annebergvej 229, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Annebergvej 229, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Annebergvej 229, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job