1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Varde

Varde Kaserne

Operationsofficer til Operationssektionen ved 1 ISRBTN

Fuldtid

Permanent

Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2777232
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du en dygtig taktiker, der brænder for operationer og vil du gerne arbejde med efterretningsindhentning?Ønsker du at være operativ i rammen af 1. Brigade og sikre en koordineret planlægning og opgavetildeling til ISRBTN enheder, herunder iværksætte nødvendig kontrol med opgaveløsningen?

Så har du nu mulighed for at blive en del at det hold, der leverer grundlaget for væsentlige operative beslutninger i 1. Brigade.

Om os

Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i 1. Brigade (1BDE) med ansvar for efterretningstjeneste, herunder overvågning, opklaring og bearbejdning af efterretninger. ISRBTN har desuden et betydeligt ansvar for udvikling af kapaciteter og enheder i relation til efterretningstjenesten.

ISRBTN består af en stab, en stabsdeling, en All Source Intelligence Cell og tre underafdelinger med kapaciteter til elektronisk krigsførelse, Unmanned Aerial Systems (UAS) og jordbaseret opklaring. ISRBTN er garnisoneret i Varde, ved Efterretningsregimentet (EFR), og har en underafdeling garnisoneret i Fredericia. Endvidere tilgår en opklaringseskadron fra Bornholm ved operativ indsættelse under 1. Brigade.

ISRBTN føringsinstallationer udvikler sig mod en mere feltmæssig indsættelse og vil løbende få et større fokus på samvirke i rammen af 1BDE. Hertil vil ISRBTN løbende modtage nye kapaciteter med betydning for bataljonens samlede opgaver, hvor operationssektionen har en nøglefunktion i rammen af den operative indsættelse.

Operationssektionen består strukturelt af 9 normer fra M231 til M321 niveauet.

Vi er en moderne og udviklingsorienteret enhed med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde præger en dynamisk hverdag.

Om stillingen

Som operationsofficer er du en del af ISRBTN operationscenter, der planlægger og indsætter bataljonens kapaciteter til støtte for 1.BDE. Du deltager i ISRBTN interne stabs- og feltuddannelse samt 1.BDE stabstræning og større øvelser. Endvidere er du en del af det team, der planlægger og tilrettelægger bataljonens egne uddannelsesaktiviteter, ligesom du bidrager til planlægningsprocessen forud for større aktiviteter i 1.BDE.

På sigt vil du indgå i ISRBTN instruktørteam, der gennemfører kursusvirksomhed og uddannelse inden for taktisk efterretningstjeneste for Hæren.

Du bidrager til bataljonens stabs- og føringsuddannelse, samt til certificeringen af enheder til nationale og internationale missioner. Til daglig assisterer du ligeledes til løsning af ISRBTN driftsmæssige opgaver, i tæt samarbejde med resten af staben samt eksterne enheder og samarbejdspartnere.


Om dig

Du er kaptajn og har gennemført videreuddannelse eller tilsvarende. Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af Føringsuddannelsen. I givet fald skal du indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen som funktion i højere stilling indtil udnævnelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med stabsarbejde, men er det ikke tilfældet, skal du nok få det. Hvis du har lysten til at lære, har vi viljen til at klæde dig på til stillingen

Dine analytiske kompetencer er veludviklede ligesom du besidder en vis teknisk forståelse og, idet vores enheder er på et højt teknologisk niveau.

Du er velformuleret i skrift og tale, såvel på dansk som engelsk.

Du evner hurtigt at sætte dig ind i nye sagsområder og problemstillinger.
Du er i stand til at samarbejde på kryds og tværs i organisationen samt skabe et godt netværk.

Endelig er du villig til efteruddannelse og on-the-job-training i relation til bataljonens specialer.
Erfaringer fra internationale operationer er en fordel, men ikke et krav


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende
aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i
så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved
styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er i Varde.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH på 72829301 eller via mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson via mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.
Ansættelsesstart forventes at være den 1. marts 2025, men aftales nærmere.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge, på telefon 79 94 47 93 / 24 49 36 44 eller mail [email protected] og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 20 47 32 06.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET

Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Syddanmark
Kaptajn
Varde
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Varde

Andre job der minder om dette

    Varde Kaserne

    Efterretningsspecialist til operativ efterretningsenhed ved 1. ISRBTN (genopslag)

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Hjertingvej 127, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job