1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Hjemmesygeplejen Amager

Opnormering i Hjemmesygeplejen Amager − vi søger en sygeplejerske til den udekørende sygepleje

Fuldtid

Permanent

Sundparken 17, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2882891
|
Indrykket for 26 dage siden

Er du sygeplejersken, som brænder for at skabe en positiv forandring i borgerens hverdag, og ønsker du medindflydelse på egen arbejdsplan. Så har vi den perfekte stilling til dig.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe på ca. 30 sygeplejersker og 2 farmakonomer fordelt på fem teams, flere med specialfunktioner. Vi brænder for at yde sygepleje til borgerne, og vores hverdag bærer præg af mange forskellige arbejdsopgaver, og ikke to dage er ens. Vi arbejder både med komplekse og stabile borgerforløb, hvor fokus er på rehabilitering, medinddragelse af borger, koordinering af borgerforløb og forebyggelse af indlæggelser.

Førstevalg til sygepleje i Københavns Kommune er sygeplejeklinik, andetvalg er sygepleje på skærm, og tredje mulighed er den udekørende sygepleje, hvor vi aktuelt har en vakant stilling.

Vi har individuelle introduktionsforløb. I den første måned vil du køre ud sammen med mentor og derefter blive sluppet ”fri” stille og roligt ud fra dit kompetence- og erfaringsniveau. Du vil ej heller have weekendvagt i den første måned og først have introvagter til aftenvagten i tredje måned.

I introperioden på tre måneder er der indlagt flere undervisningsdage herunder i dokumentationssystemet Cura, medicinhåndtering ved farmaceut, fælles intro til København Kommune, arbejdsmiljø m.fl.

Når du har været ansat i 6 måneder og er faldet godt til, laver vi sammen en udviklingsplan med evt. specialisering, borgernær sygepleje eller andre diplomuddannelser eller kurser generelt, som fanger din interesse.

Dine kommende kollegaer består af faglige erfarne og nye sygeplejersker i alle aldre, der samarbejder med godt humør. Vi løfter i flok også på de travle dage. Vores fundament bygger på en positiv tilgang, hvor ærlighed, engagement og nysgerrighed styrker vores fællesskab og lysten til at lave sociale arrangementer uden for arbejdstiden. Vi lægger vægt på, at udfordringer og forandringer sker i tæt samarbejde og dialog, hvor ledelsen altid er synlig og tilgængelig.

Du vil blive tilknyttet et team med egne borgere efter endt introduktion. Vi samarbejder i tværfaglige teams om helhedspleje og borgernær visitation til gavn for borgeren i eget hjem. Det tætte samarbejde giver mere omsorg og nærvær. Vi er som sygeplejersker selvvisiterende på sygeplejeindsatser og er ansvarlige for borgerens samlede forløbsopfølgning.

Vi prioriterer, at din work-life-balance fungerer i forhold til vagtplanlægning, og du vil have medindflydelse på arbejdsplanen. Vi kan tilbyde stillingen på 37 timer ugentlig fortrinsvis i dagvagter fra klokken 7.00-16.00. Vi har faste aftensygeplejersker, men dækker selvfølgelig ind ved evt. sygdom og ferie og arbejder hver 4. weekend.

Sygeplejegruppen er organiseret under den kommunale hjemmepleje med ca. 350 fastansatte medarbejdere, der servicerer 1.800 borgere. Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen Amager er en del af Lokalområde Syd.

Hvem er du?

  • Du kan sige ja til værdierne i vores fundament
  • Du skal minimum have to års erfaring som sygeplejerske.
  • Du har gerne primær erfaring enten som hjælper, assistent eller sygeplejerske
  • Du har gerne erfaring med/interesse eller videreuddannelse indenfor et af følgende fagområder: Ernæring, diabetes, palliation, demens, klinisk vejledning og sårpleje/telesår. Dette er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan se dig selv arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du kan cykle herunder el-cykel og eventuelt køre bil.

Tiltrædelse den 1. juni 2025 eller tidligere efter aftale. 

Mere information
Er du nysgerrig på at høre mere om os, så er du velkommen til at ringe til lederne af sygeplejen Eva Steffen Hansen på 29 29 52 53 eller Malene Raahauge Jensen på 24 46 64 85.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Søg via linket senest søndag den 6. april 2025
Der er løbende samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Amager

    Har du lyst til en ny faglig udfordring? – Sygeplejer-ske søges til åbent sengeafsnit på Psykiatrisk Center Amager

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 31, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vi søger en engageret sundhedsfaglig kontaktperson til at blive en del af vores dedikerede team pr. 1. juni 2025. Om os Griffenfeldsgade er et specialiseret botilbud for unge voksne mellem 18-30 år, d... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job