Opslag af klinisk lektorat, subsidiært klinisk undervisningslektorat til den Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san.) i Intern medicin: endokrinologi (Rigshospitalet)
Ved Institut for Klinisk Medicin opslås nedenfor anført en 5-årige stilling som klinisk lektor, subsidiært klinisk undervisningslektor, til besættelse i perioden 1. april 2025 til 1. marts 2030.
Formålet:
Det kliniske lektorat er ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand scient san), der en uddannelse for kandidatstuderende med en sundhedsprofessionsbachelor baggrund, som sygeplejerske, fysioterapeut, jordemoder, bioanalytiker, radiograf og lignende. For yderligere information om uddannelsen se sundhedsfaglig kandidatuddannelse – Københavns Universitet https://www.ku.dk/studier/kandidat/sundhedsfaglig-kandidatuddannelse
Den kliniske lektor vil indgå i et tværfagligt team af undervisere, som har varierende sundhedsfaglig baggrund. Lektoren vil skulle gennemføre undervisning med bla. den pædagogiske metode problembaseret læring, forelæsninger, vejledning af studerende, eksamination, censoropgaver og andre evalueringer. Derudover vil stillingen indbefatte uddannelsesadministrative opgaver og udvikling af undervisning og fagområdet i samarbejde med et tværfagligt team af kursusledere og studieledelse.
Arbejdsomfang
En 30 timers klinisk lektor/klinisk undervisningslektor, sats B, er forpligtet til at varetage 30 konfrontationstimer årligt (inkl. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægge en klinisk lektor/klinisk undervisningslektor, sats B, andre arbejdsopgaver op til 100 timer årligt.
For B lektoratet gælder, at forelæsninger og SAU, som ikke involverer patienter, kan finde sted ved alle KU’s hospitaler efter aftale med institutlederen.
Ændringer i løbet af ansættelsesperioden
Det opslåede kliniske lektorat/undervisningslektorat og indplaceringen er baseret på den nuværende undervisning. Væsentlige ændringer i undervisningen kan betyde, at lektoratet reguleres til en anden type lektorat eller eventuelt bortfalder. Undervisningsbehov og ressourcefordeling vil blive vurderet i forbindelse med hvert semester. Da undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over 2 år (jf. § 4, stk. 1 i Aftale om kliniske lektorer), kan der for den enkelte kliniske lektor blive tale om en efterregulering.
Bliver der i ansættelsesperioden ved den pågældende afdeling ansat en klinisk forskningslektor, vil det opslåede kliniske lektorat for 30 og 15 timers lektoraters vedkommende kunne bortfalde. Såfremt et 60 timers lektorat er opslået, vil dette kunne blive konverteret til et 30 timers.
Kvalifikationskrav
Ansættelse forudsætter, at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de sygehusafdelinger, der varetager undervisningen af studerende i kliniske fag, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag og bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i Bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad. Undervisningsmæssige kvalifikationer, vejledererfaring samt eventuelt arbejde i faglige fora og aktivitet med samfundsmæssig impact indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning.
Kvalifikationskravet for den kliniske undervisningslektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektor-niveau samt normalt også, at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et, for stillingen, relevant arbejdsområde. Vejledererfaring samt eventuelt arbejde i faglige fora og aktivitet med samfundsmæssig impact indgår ligeledes i bedømmelsesgrundlaget.
Aflønning
Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29. november 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer ved det lægevidenskabelige studium.
En klinisk lektor/undervisningslektor (sats B) aflønnes med et årligt honorar på 58.455,99 kr. (1. april 2024-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.
Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde følgende:
Ansøgning mv.
Ansøgningen skal sendes via hjemmesiden https://jobportal.ku.dk/, så den er universitetet i hænde senest den 24. januar 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen
Ansøgere bliver bedømt i henhold til reglerne i Bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgere, som tidligere har været ansat ved Institut for Klinisk Medicin, bedes være opmærksomme på at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, hvorefter en eventuel ny ansættelse i samme stillingstype skal være varig. Eventuel varig ansættelse sker i henhold til § 5, stk. 2 i Bkg. nr. 907 af 11. september 2008 af lov om tidsbegrænset ansættelse.
For mere information kan den ordførende professor for fagspecialet kontaktes.
Kontaktoplysninger findes her.
Ledige stillinger fordelt på uddannelsen:
Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san.) 1 stilling, sats B i Intern medicin: endokrinologi ved Rigshospitalet – Center for Kræft og Organsygdomme
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 7.500 studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse.
Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager SUND med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir