1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Hillerød

Jobcenter

Opsøgende indsatsmedarbejder til det boligsociale område i Hillerød

Fuldtid

Permanent

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884514
|
Indrykket for 7 dage siden
Vi leder efter dig, der er god til at samarbejde på tværs og har stærke relationelle kompetencer, som du kan sætte i spil i tæt samarbejde med borgere i udsatte positioner, der er i fare for at miste deres bolig. Samtidig skal du også have lyst til at samarbejde med dine to nærmeste kollegaer, der arbejder som indsatsmedarbejdere på flygtningeområdet.

I Hillerød Kommune arbejder vi målrettet på at støtte borgerne i at fastholde deres bolig, mindske risikoen for udsættelse og begrænse ophold på forsorgshjem.

Stillingen er forankret på beskæftigelsesområdet, hvilket er nyt. Vi ser en stor sammenhæng i at knytte denne stilling til de indsatsmedarbejdere, der arbejder inden for vores flygtningeområde og deres arbejde med blandt andet at sikre borgernes bolig. En del af din onboarding hos os vil derfor også være at medskabe en ny teamdannelse på området. Vi glæder os til at skabe denne sammenhæng sammen med dig!

Stillingen er del af et større udviklingsprojekt af kommunens boligsociale arbejde med bl.a. implementering af Housing First og et styrket samarbejde med boligselskaberne. Du vil være det daglige bindeled mellem borgeren og de forskellige parter, der skal bringes i spil for at sikre en koordineret og målrettet indsats for målgruppen af borgere, som er i en udsat boligsituation. Således bliver du en meget vigtig brik i den boligsociale indsats. Med denne stilling fletter vi også udfører- og myndighedsperspektivet tæt sammen. Du får ikke myndighedsopgaver, men stillingen er placeret i et myndighedsområde for at sikre den vigtige sammenhæng til de forskellige instanser på rådhuset.

Mere om vores sektion og dine opgaver hos os
Du og dine to kollegaer er tilknyttet sektionen Job & Ressourcer, hvor vi ud over bolig- og integrationsindsatsen også arbejder med de borgere, der af forskellige årsager er længere fra arbejdsmarkedet. Borgerne har derfor som oftest behov for en tværfaglig og koordineret indsats for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi er i alt 16 medarbejdere i sektionen, og opgaverne spænder bredt, hvilket giver et dynamisk team, hvor vi kan udnytte hinandens fagligheder og perspektiver. Vi arbejder ud fra en fællesnævner, der handler om at samarbejde på tværs. Det gør vi, da vi tror på, at samarbejdet er væsentligt for, at vi kan lykkes med at få vores borgere ud på arbejdsmarkedet. Samtidig arbejder vi ud fra den løsningsfokuserede metode (LØFT) med afsæt i troen på borgeren og fokus på borgernes ressourcer og kompetencer.

Et udpluk af opgaver i stillingen som opsøgende indsatsmedarbejder er
  • at etablere kontakt til borgere i udsatte boligsituationer. Det kan f.eks. være borgere, der ikke kan betale husleje eller borgere, som boligselskabet eller andre er bekymrede for.
  • at hjælpe borgere med at få overblik over den økonomiske situation og få indgået aftaler om eventuelle huslejerestancer.
  • at hjælpe borgere med at håndtere forhold i hjemmet, der måtte stå i vejen for at kunne fastholde boligen, f.eks. misligehold, lugtgener mv.
  • at samarbejde tæt med bl.a. boligselskaber, fogedretten, politiet samt forskellige kommunale tilbud og myndighedssektioner.
  • at facilitere møder mellem borger, boligselskab og forskellige dele af kommunen.

Derudover vil du komme til at skulle indgå i dine to kollegaers opgaver i forhold til vores flygtningeboliger - eksempelvis i ferieperioder eller andre særlige situationer, ligesom de vil kunne hjælpe på området omkring borgere i udsatte boligsituationer.

Det lægger vi vægt på hos dig
Vi søger dig, der synes, det er spændende at arbejde for, at vi i fællesskab kan løfte en af vores sværeste, men samtidig meget vigtige opgaver på området.

Derudover forventer vi, at du
  • i et respektfuldt samarbejde med borgeren arbejder målrettet for at omsætte håb, ønsker og drømme til konkrete forandringer.
  • er god til det relationelle arbejde, herunder også konflikthåndtering og mediation.
  • er struktureret, ansvarsbevidst og engageret – både i målgruppen og i dine kolleger.
  • er initiativrig, vedholdende og i stand til at arbejde selvstændigt.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og kan lide at samarbejde.
  • har kørekort, da der, som en del af opgaven, er en del transport (vi forventer ikke, at du benytter egen bil).

Vi forestiller os, at du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund eller kommer med forståelse for myndighedsarbejdet ligesom, det er en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med boligselskaber, fogedretten og relevante myndighed. Vi ser frem til at høre, hvilke relevante erfaringer og kompetencer du kan bringe i spil i netop denne stilling.

Det kan du forvente hos os
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også kollegaerne bag. Vi har et rigtig godt kollegaskab i sektionen, hvor vi prioriterer trivsel, samvær og godt humor højt. Vi er opmærksomme på hinanden og udviser hjælpsomhed, når der er behov for det.

Hvis du bliver ansat hos os, sørger vi for
  • at tage imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
  • struktureret sparring med leder, faglig koordinator og kollegaer.
  • mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af arbejdet.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber, hvor du har mulighed for at trække i stillerum ved behov. En stor del af dine opgaver vil dog ligge ude hos borgerne. Det er nemt at komme til rådhuset - både på cykel eller offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Løn og ansættelsesforhold
Lønnen forhandles med den relevante faglige organisation efter principperne i Ny Løn og dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse efter aftale eller senest 1. juni 2025.

Frist
Du søger stillingen online, og ansøgningsfristen er den 21. april 2025 kl. 12:00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. april 2025.

Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Jakob Bergh Andersen på telefon 72 32 31 49 eller Faglig Koordinator Anne-Lise Buchwaldt på telefon 72 32 31 51.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Hillerød
Socialrådgiver
Hovedstaden
Socialvæsen
Hillerød
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Familier og Sundhed (administrationen)

    Socialrådgivere til Familiesektionen

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Deltid, Fuldtid

    Planetstien 23, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Relationsmedarbejdere til spændende stilling i socialpsykiatrien som arbejder kombineret dag/aften. Vil du gerne være med til at give håb, kontrol og muligheder til mennesker, hvis liv er præget af hå... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Udløber snart

    Fuldtid

    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Skansevej 2C, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job