Vi har en ledig stilling som midlertidig optagelsesmedarbejder til bacheloroptaget i vores travle tid fra 1. april til 31. juli 2025.
Det er vigtigt for os, at ansøgningerne bliver behandlet ordentligt og til tiden, og vi har travlt med dette arbejde fra marts til midten af juli. Vi søger derfor en kollega, som både kan arbejde effektivt og opretholde en høj kvalitet, til at støtte os i dette arbejde.
Den primære arbejdsopgave vil være sagsbehandling af Kvote 2 ansøgere med en dansk gymnasial eksamen. Det betyder fx, at du skal vurdere ansøgerne ift. vores udvælgelseskriterier. Derudover vil der indgå andre opgaver såsom registrering af oplysninger i vores optagelsessystem, opfølgning på ansøgninger gennem tjeklister, bistand i den administrative proces og besvarelse af e-mails om ansøgninger.
Vi forventer, at du:
Hvem er du:
Hvem er vi:
Stillingen er placeret i CBS Admissions, en del af Student Affairs, hvor vi er fire faste medarbejdere, der arbejder med bacheloroptag. Vi sagsbehandler ca. 17.0000 ansøgninger (fordelt på ca. 8.600 ansøgere) med ekstra hjælp i ”højsæsonen”. I Student Affairs arbejder vi med optagelse, SU, SPS samt information og kommunikation til alle CBS’ potentielle og nuværende studerende på vores fuldtidsuddannelser.
Vi tilbyder en engageret og travl arbejdsplads med gode kolleger, som alle arbejder med og for vores studerende. Vi er meget forskellige og har både fuldtidsansatte og studenteransatte, danske og internationale, unge og knap så unge. Vi er fælles om opgaverne, har en uhøjtidelig tone og sætter samarbejdet højt.
Ansættelsen er 1. april – 31. juli 2025. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, men vi forventer ca. 40-60 timers overarbejde i ansættelsesperioden. Vores absolut travleste tid er starten af juli, så du skal ikke søge stillingen, hvis du planlægger at tage på Roskilde Festival – til gengæld giver vi maden, når vi arbejder sent, og vi er gode til at holde humøret højt, også når der er allermest travlt. Overarbejdstimerne afspadseres efter 11. juli, hvor du også afvikler ferie, dvs. at du kan forvente at holde ferie med løn 12. juli – 31. juli.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personligt tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. Ansættelsesperioden er 1. april – 31. juli 2025.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til teamkoordinator Simona Nicola, [email protected].
Ansøgningsfristen er søndag den 9. marts 2025.
Samtaler afholdes tirsdag den 11. marts.
Rekrutteringsprocessen:
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale. Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir