Vi søger netop nu en dygtig opvasker til at assistere vores fantastiske hold i køkkenet med opvask, rengøring og andre forefaldende opgaver. Hos os vil du indgå i et dygtigt og meget engageret hold af kollegaer i køkkenet, som hver dag arbejder med stor passion og glæde for dagligt at gøre en positiv forskel for vores gæster.
Den helt rigtige kollega for os i denne stilling skal have en positiv og åben indstilling overfor sine arbejdsopgaver og kolleger. Du skal kunne lide alsidige opgaver og se vigtigheden i, at rengøring, opvask og organisering af køkkenet er af største vigtighed og at det er med til at give jeres kolleger i køkkenet den bedste base for at lave mad til vores gæster. Du skal brænde for altid at levere god service til husets brugere og du skal have overblik og overskud til at hjælpe dine kolleger, når der er behov for det.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af opvask, rengøring samt assistance i køkkenet.
Vi forestiller os, at du:
· Har erfaring med opvask og rengøring i en kantine
· Har sans for organisering og rengøring
· Er løsningsorienteret og ser udfordringer som en måde at udvikles personligt og fagligt
· Er en holdspiller, der i samarbejde med resten af teamet hver dag med et stort smil på læben knokler for at levere den bedste service til husets brugere
· Er mødestabil, ansvarlig og altid husker at tage ”JA-hatten” med på arbejde
Som en del af vores team, vil du indgå i et hold af både mad- og serviceentusiaster, der lige mangler den sidste brik i form af opvask- og rengøringshjælp, for at få det helt perfekte hold. Vi er i alt 8 personer i køkkenet og fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og for det, vi serverer til vores gæster - vi elsker at nørde med alt fra mad over øl, vin og til kaffe. Passionen for det gode produkt og lysten til at viderebringe dette til vores gæster er central for os ligesom en god stemning og masser af smil og grin på arbejdspladsen, er vigtigt for os. I køkkenet er der stor respekt omkring den enkeltes personlighed og alle betragtes som ligeværdige og vi forventer selvfølgelig, at du også tænker sådan.
I vores afdeling i Blixens Hus i Gellerup vil du få gode arbejdsforhold, hvor vores kompetente og engagerede køkkenchef, vil være din nærmeste leder. Arbejdstiderne er 7-15 mandag-fredag og der kan forekomme aften- og weekendarbejde, som afregnes særskilt.
Kan du se dig selv blive en del af dette, så send en mail til [email protected] og skriv ”Opvasker Blixens” i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir