1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hjørring

Hjørring Vandselskab

Organisationskonsulent til Hjørring Vandselskab

Fuldtid

Permanent

Åstrupvej 9, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2872775
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være en del af et fællesskab, der sikrer rent drikkevand og bæredygtig håndtering af vandressourcer? Kan du understøtte beslutningsprocesser administrativt, koordinere strategiske og praktiske tiltag, og er du en god kommunikator både skriftligt og mundtligt? Så er du måske vores kommende Organisationskonsulent.

Hjørring Vandselskab i en tid med forandring

Vandselskaber i Danmark står over for en række nye udfordringer og muligheder. Den grønne omstilling og det stigende fokus på klimaaftryk betyder, at vi løbende arbejder med at optimere vores energiforbrug og implementere nye bæredygtige teknologier. Strengere krav fra både nationale og internationale myndigheder stiller højere forventninger til vores arbejde med forsyningssikkerhed, kvalitet og effektiv drift. Samtidig er den geopolitiske situation med til at understrege vigtigheden af robust kritisk infrastruktur, der kan modstå uforudsete hændelser.

I Hjørring Vandselskab arbejder vi hver dag engageret for at kunne navigere i denne virkelighed og sikre, at vi ikke kun lever op til de nye krav, men også går forrest i udviklingen. Som Organisationskonsulent vil du være med til at styrke organisationens evne til at arbejde struktureret og effektivt med disse udfordringer.

Om stillingen

I en nyoprettet stilling søger vi en Organisationskonsulent med forventet opstart den 1. maj 2025, som skal understøtte organisationens beslutningstagere, bidrage med administrativ koordinering og styrke organisationens interne og eksterne kommunikation. Du vil få mulighed for at sidde med ved strategiske møder og få et indgående kendskab til hele tandhjulet i en organisation med 63 medarbejdere, der varetager en stor samfundsmæssig vigtig opgave, og din indsats vil gøre en reel forskel for både miljø og samfund.

Som Organisationskonsulent vil du være med til at optimere de interne processer i en virksomhed, hvor forsyningssikkerhed og bæredygtighed går hånd i hånd, og du vil arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter for at sikre effektivitet og kvalitet i mange af organisationens processer. Du vil få en bred vifte af opgaver, og du vil have mulighed for at præge og udvide dit eget ansvarsområde.

Du bliver en del af afdelingen Økonomi og Effekt, som løser mange tværgående opgaver for hele selskabet. Afdelingen har en understøttende funktion for hele chef- og ledergruppen. Sammen har vi ansvaret for at være med til at udvikle organisationen, understøtte med administrative opgaver for de øvrige grupper i selskabet samt sikre, at vi lever op til de krav og forventninger, der bliver stillet til os som forsyningsvirksomhed.

Dine opgaver og ansvarsområder

Som organisationskonsulent bliver du en central nøglespiller i vores organisation, hvor du får en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil fungere som et vigtigt bindeled mellem bestyrelsen, chefgruppen og de forskellige afdelinger og får en afgørende rolle i at skabe struktur og overblik i strategiske projekter og organisatoriske initiativer. Stillingen er bredt funderet, og du får mulighed for at være med til at definere din opgaveportefølje med udgangspunkt i dine kompetencer. Dine primære opgaver vil . være:

  • Betjening af bestyrelsen, chefgruppen samt Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget: Planlægning og udførelse af møder herunder forberedelse og referatskrivning. Du vil være ansvarlig for at sikre, at dagsordener og materialer er velforberedte, og at beslutninger bliver ført ud i livet gennem struktureret opfølgning. Dit arbejde vil gøre det lettere for ledelsen at navigere i komplekse beslutningsprocesser og sikre fremdrift på strategiske initiativer.
  • Intern og ekstern kommunikation herunder pressehåndtering og kvalitetskontrol af skriftligt materiale: Du vil sikre, at kommunikationen internt i organisationen er klar og effektiv, og at vores eksterne kommunikation understøtter vores brand, værdier og mål. Du vil arbejde med alt fra pressemeddelelser, sociale medier og nyhedsbreve til tilfredshedsundersøgelser hos kunder.
  • Planlægning og afvikling af vigtige arrangementer som lederseminarer, generalforsamlinger og Åbent Hus-arrangementer: Du får en central rolle i at sikre, at vores arrangementer bliver velorganiserede og værdiskabende både for interne og eksterne deltagere. Du vil stå for planlægningen og den administrative koordinering fra start til slut, så alle begivenheder understøtter Hjørring Vandselskabs strategiske retning.
  • Din profil

    Vi søger dig, der kan bevare overblikket i en alsidig hverdag og trives i en rolle med bred berøringsflade. Du arbejder struktureret, kan tage initiativ og har en analytisk tilgang til problemløsning, hvilket gør dig i stand til at håndtere både planlægning, koordinering og kommunikation på et højt niveau. Vi har brug for netop dine spidskompetencer, men vi forestiller os, at du har følgende erfaring og kompetencer:

  • En relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab.
  • Erfaring med planlægning, administrativt arbejde og kommunikation.
  • En stærk formidler med gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Trives i en alsidig rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne.
  • Vil du vide mere?

    Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

    Opret en jobagent

    Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

    OPRET JOBAGENT

    Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
    Du skal blot indtaste din e-mail her
    Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Andre brugere kiggede også på disse job:

    Organisationskonsulent
    Nordjylland
    Organisationskonsulent
    Hjørring
    Kontor og administration
    Nordjylland
    Kontor og administration
    Hjørring

    Andre job der minder om dette

      HJØRRING VANDSELSKAB A/S

      Bliv en nøglespiller i den grønne omstilling – vi søger en Organisationskonsulent til Hjørring Vandselskab

      Fuldtid

      Åstrupvej 9, 9800 Hjørring, Danmark

      Indrykket for 15 dage siden

      Nyt job

      Fuldtid

      Arsenalvej 33, 9800 Hjørring, Danmark

      Indrykket for 1 dage siden

    Søg efter andre job