Der er en stilling som organist ledig ved Ørum, Vejrum og Viskum kirker i Viborg stift pr. 1. marts 2025. Stillingen er på 416 timer årligt svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer per uge.
I samarbejde med vores anden organist skal du varetage følgende opgaver
· spille til søn- og helligdagsgudstjenesterne
· spille til begravelser, bryllupper, lørdagsdåb og andre kirkelige handlinger
· spille til plejehjemsgudstjenester
Vi forventer
· At du er uddannet organist eller har god erfaring med at spille på orgel
· At du kan være til rådighed i hverdagene til begravelser
· At du har mulighed for at spille til plejehjemsgudstjenesterne fredag formiddag (normalt den første fredag i måneden)
· At du har lyst til samarbejde med vores anden organist, kirkesangere og præst
· At du har forståelse for kirkens liv og virke
· At du kan arbejde ca. hver tredje weekend og ca. halvdelen af helligdagene.
Vi kan tilbyde
· Gode kollegaer og god omgangstone
· Mandag som fast fridag
· Orglet i Ørum er et P.G. Andersen og Bruhn med 12 stemmer, 2 manualer og pedal fra 2008
· Orglet i Viskum er et P.G. Andersen og Bruhn med 6 stemmer, 1 manual og pedal fra 1999
· Orglet i Vejrum er oprindeligt bygget af Jydsk Orgelbyggeri i 1961, har 6 stemmer, 1 manual og pedal, men har for nyligt gennemgået en renovering af Svend Hjorth Andersen
Ørum, Viskum og Vejrum sogne har tilsammen knap 2800 indbyggere, hvoraf 85% er medlem af folkekirken. Sognene har et fælles menighedsråd.
Personalet består af, 2 kirkesanger på deltid, 1 deltidsansat organister udover dig, 2 fuldtidsgravere med kirketjenerfunktion, 1 gravermedhjælp, 1 sognepræst og en vikar/hjælpepræst.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Ørum-Viskum-Vejrum Sognes Menighedsråd beliggende Østergade 27, Ørum, 8830 Tjele.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om orglerne kan fås ved henvendelse til organist Torben Agerkilde 2088 1830 og nærmere oplysninger om stillingen hos kontaktperson Anne Louise F. Hellwing på 4059 1462 eller [email protected]
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail [email protected] eller til Ørum, Viskum og Vejrum menighedsråd, Præstegårdsvej 6, 8830 Tjele.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8/1-2024.
Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at blive afviklet mellem 21/1 og 23/1-2024 i Ørum kirke efter nærmere aftale.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir