Organist
En stilling som organist ved Ferslev og Vellerup Kirker, 2 landsbykirker i Hornsherred, er ledig pr.
1.4.2025
Stillingen er på 12 timer pr. uge.
Ferslev Vellerup Sogne har tilsammen 1600 antal indbyggere, 5 ansatte i sognet.
Vi forventer, at du: Har glæde ved musikken og lyst til at medvirke ved alle kirkens mangeartede arrangementer, fra børnekirke til plejehjemsgudstjenester, fra bryllup til begravelse. Vi forventer at du kan spille både fra salmebogen og Højskolesangbogen, og både nye og gamle salmer.
Vi vil meget gerne have en organist som kan se styrken ved at være ansat ved 2 landsbykirker, hvor arbejdet er et fællesskab og hvor vi sammen gør alt, for at gøre kirken til et naturligt samlingspunkt for de landsbyer som ligger omkring.
Ansættelse sker ved Ferslev-Vellerup Sognes Menighedsråd beliggende Mejerivej 1, Ferslev, 4050 Skibby
Ansættelse af en organist er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr.
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 116.400 kr. årligt ved ansættelse på 12 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karen Brogaard på telefonnummer 28438592/[email protected].
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ferslev Vellerup Sogn, Mejerivej 1A, Ferslev, 4050 Skibby eller på mail til [email protected]
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. feb. 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted primo marts
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir