1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Tønder

Løgumkloster kirke

Organist til Løgumkloster Kirke - GENOPSLAG

Deltid

Permanent

Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2761206
|
Indrykket for 11 dage siden

Stillingen som organist ved Løgumkloster Kirke, Tønder Provsti, er ledig pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 20 timer. 
 
Da vores ene organist gennem 15 år har fået ny stilling, søger vi en organist til Løgumkloster Kirke. 

Løgumkloster sogn har o. 3.100 indbyggere, hvoraf ca. 2.650 er folkekirkemedlemmer. Løgum Kloster blev grundlagt i 1173, og byggeriet af den nuværende kirke blev påbegyndt i 1225. Det er en af landets smukkeste cistercienserklosterkirker med en fin akustik. Løgumkloster er en by med mange institutioner og kirken er således omgivet af både Løgumkloster Refugium, Løgumkloster Højskole, Løgumkloster Kirkemusikskole, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og to efterskoler, som alle spiller en rolle som samarbejdspartnere i dagligdagen. 

Byen er præget af en smuk bygningskultur, den har et rigt kulturliv og ligger midt i den sønderjyske natur tæt på Vadehavet og den kommende naturnationalpark Draved Skov.

Løgumkloster Kirke er et levende fællesskab, der har en bred folkelig forankring. Kirken har et stærkt og engageret menighedsliv, et aktivt børn- og ungeliv samt en god og engageret kirkegang. 

 

Kirkens orgel er bygget af Marcussen og Søn 1969/2015. Ved en gennemgribende renovering af klosterkirken i 2015 blev orglet udvidet. Det har tre manualer og pedal samt 47 stemmer. Det betegnes af mange som et af Danmarks mest vellykkede universalorgler.   

Derudover har kirken tre flygler, et mindre orgelpositiv og et cembalo.

 

Stillingen indeholder blandt andet: 

  • Gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken og på plejehjem.
  • Morgensang for FUV. Fortrinsvis tirsdag-fredag – undtaget skoleferier
  • Aftensang mandag-lørdag. Onsdag med altergang.
  • Møder, foredrag, sang- og musikaftener.
  • Mange spændende koncerter.
  • Medvirken ved minikonfirmand- og konfirmandundervisning
  • Medvirken ved kirkens korarbejde

 

Vi søger en organist, der:

  • er DOKS-uddannet eller har anden tilsvarende relevant uddannelse
  • Sammen med kirkens nuværende organist engageret vil deltage i kirkens musikliv og i samarbejdet omkring musik og sang med skoler og lokalsamfund.
  • har indsigt i kirkens liv og liturgi samt vil medvirke til et velfungerende arbejdsklima, både medarbejdere imellem og i forhold til menigheden og menighedsrådet.

 

Stillingens indhold fordeles fleksibelt mellem kirkens to organister.

Der er gensidig vikarforpligtelse mellem de to organister.

 
Organisten vil blive en del af et team på to organister, to kirketjenere, en fuldtidspræst, en bistandspræst, en kirkesanger, en kirkegårdsleder samt to gravermedhjælpere.  

Der er også en tysk menighed, som kirkens medarbejdere samarbejder med.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest lørdag d. 1.12. 2024 kl. 12.

Ansøgning skal sendes på mail til: [email protected]

Samtaler og prøvespil forventes afholdt onsdag d. 11.12.2024.

Hvis du vil vide mere om stillingen og have tilsendt arbejdsbeskrivelse for organistfunktionen, er du velkommen til at henvende dig til menighedsrådsformand Elsemarie Dam-Jensen, tlf. 51 21 39 68, [email protected] eller organist Lise-Lotte Kristensen, tlf. 20 48 81 03, mail: [email protected]

For praktiske forhold omkring besigtigelse, evt. prøvespil mv. kan Lise-Lotte Kristensen også kontaktes.

Ansættelse sker ved Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster.

Løgumkloster menighedsråd er ansættelsesmyndighed.

 

Ansættelse af en DOKS-uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en KMOK-uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 (Overenskomst for organister).

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294 kr. og 426.840 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,06 kr. og 69.999,82 kr. årligt.  

Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter forhandling med DOKS ydes kvalifikations- og funktionstillæg. 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bacheloreksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 320.525 kr. og 402.368 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,06 kr. og 69.999,82 kr. årligt.  

Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (PO/KMOK-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrin-system. Basistrin 1 udgør 338.012 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør 355.136 kr. årligt.  

Indplacering sker efter anciennitet. Derudover kan der efter forhandling med Organistforeningen ydes kvalifikations- og funktionstillæg.  

Rådighedstillægget udgør 26.280,63 kr. årligt.  

Alle beløb er oplyst i nutidskroner gældende pr.1.4.2024. 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).  
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).  
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. 

 

Du vil blive bedt om at oplyse referencer forud for tilbud om ansættelse, og du skal give tilladelse til, at menighedsrådet må indhente straffe- og børneattest. 

Der er tre måneders prøvetid. 

Der aftales rammetid. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Syddanmark
Organist
Tønder
Kunst, kultur og sport
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Tønder

Andre job der minder om dette

    Ødsted-Jerlev Sogne

    Organist med og uden uddannelse

    Deltid

    Vesterbyvej 29, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Trekanten 17, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Værkstedet Kuglen er et beskyttet beskæftigelsestilbud jf. § 103 & 104 i serviceloven til personer under 65 år, som pga. deres fysiske og- eller psykiske nedsatte funktionsevne ikke kan opnå eller fas... Læs mere
    Haderslev kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Nytorv 11, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Arbejdssted: Kultur og Event, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid. Arbejde aften og weekend vil forekomme. Ansættelsestidspunkt: 1. februar 20... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job