1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Aarhus

RAVNSBJERG MENIGHEDSRÅD

Organist til Ravnsbjergkirken i Viby J, Aarhus Søndre Provsti

Fuldtid

Permanent

Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2715288
|
Indrykket for 4 dage siden

Organist til Ravnsbjergkirken i Viby J, Aarhus Søndre Provsti

Ravnsbjergkirken søger en ny organist. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. november 2024 eller snarest derefter.

 

Om os:
Ravnsbjergkirken er en moderne kirke i det sydlige Viby i Jylland. Ravnsbjerg er et mangfoldigt sogn med blandet bebyggelse, lav medlemsprocent og mange forskellige kulturer og nationaliteter.

Personalegruppen, som er forholdsvis ung, består af kirkens to sognepræster, to kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder, en projektleder for nydansk diakoni og et kantori bestående af otte korister. Desuden huser Ravnsbjergkirken Kirkekontoret Aarhus syd, som har fire kordegne ansat.

Menighedsrådet består af otte valgte medlemmer, alle valgt ved fredsvalg.

Som kirke arbejder vi med at nå vores sogn på mange måder. Både menighedsråd, personale og præster arbejder med en kirkeforståelse, hvor vi har respekt for traditionerne, visioner for fremtiden og med et stort fokus på at være en aktuel og nærværende kirke i vores sogn. Derfor er det også vigtigt for os ’at være kirke andre steder end i kirken’.

Højmessen er velbesøgt og central for Ravnsbjergkirken, og vi værner om højmessens form. Udover højmessen er organisten også forpligtet som fast aktør ved kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester på Lokalcenter Bøgeskovhus, Familiestund, særgudstjenester, Kulturdag, Højskolesangaften, Nabosang i Rosenhøj, Kirkefestival og Sankt Hans- arrangement m.v.  Læs mere om kirkens arrangementer her www.ravnsbjergkirken.dk.

 

Vi søger:

  • En færdiguddannet og fagligt dygtig organist.
  • En habil pianist, der udviser åbenhed og villighed til at sætte sig ved flygelet, både til arrangementer og faste aktiviteter, men også til gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • En holdspillende kollega, som har lyst til at indgå i vores hverdag i sognegården, vores fællesskab og samarbejde i en kirke, hvor der er højt til loftet og hvor vi løfter i flok.
  • En kollega, der ønsker at indgå i et samarbejde og sparring med såvel præster som det øvrige personale.
  • En organist, der ønsker at indgå i et team, hvor både personaleflok, præster og menighedsrådet tænker i en fælles retning og som ønsker at være med til at tænke kirke, både musikalsk, men også i bredere forstand.
  • En organist, der holder af Folkekirkens bredde og som er rummelig overfor mange forskellige mennesketyper og menigheder i samme kirke.
  • En organist, som holder af hele den danske fællessangsskat, både klassiske og nye salmer, men også Højskolesangbogen og nyere musik. Vi forventer, at du kan stå for sangarrangementer, hvor du kan spille fra både Salme- og Højskolesangbogen efter menighedens ønsker.
  • En engageret korleder, der vil arbejde med at udvikle og fastholde kirkens kantori samt finde og instruere en firestemmig motet hver søndag.
  • En organist, der vil stå for afholdelse af koncerter, som afspejler sognets alsidighed.
  • En organist til at varetage den daglige ledelse af kirkens korister, herunder eksempelvis planlægning af vagtplan.

 

Vi tilbyder:

  • En masse gode kollegaer, et menighedsråd, der bakker op, og en skøn menighed – som alle glæder sig til at byde dig velkommen.
  • En hverdag med god stemning i sognegården, kollegial sparring og daglige grin.
  • En stilling med både plads til og forventning om nye musikalske tiltag. Man kan selv påvirke hvilke; f.eks. oprettelse af kor, samskabelse med lokale aktører, børneaktiviteter i samarbejde med kirke- og kulturmedarbejderen eller tværkulturelle musikoplevelser.
  • En stilling med god tid til at udvikle det musikalske, kirkelige liv.

 

Instrumenter:
Orglet
har 20 stemmer fordelt på tre grupper, hovedværk, svelleværk og pedalværk. Over spillebordet er svelleværket anbragt med indstillelige jalousier til eventuel dæmpning af klangen, derefter øverst hovedværket, og til højre, i et selvstændigt orgelhus, pedalværket. Orglets 1352 piber af tin-bly-legering og kobber står på såkaldte sløjfevindlader, hvis luftventiler styres af mekanisk vej med tangenterne i spillebordet, der har to manualklaviturer og et pedalklaviatur svarende til orglets inddeling i værker.

Derudover er orglet udstyret med et elektronisk kombinationssystem, der gør det mulig at lave adskillige forprogrammeringer. Ravnsbjergkirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn, Aabenraa.

Flygel: Flot, tidssvarende flygel af Mason og Hamlin. Flyglet har monteret hjul og benyttes både ved arrangementer i kirkens mødesal samt til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Desuden har vi et el-klaver, som tages med ud i sognet til musikalske begivenheder.

 

Arbejdsforhold mv.:
Den primære arbejdsplads er Ravnsbjergkirken i Viby J, men af andre tjenestesteder skal nævnes: Viby Kirke, kapellerne i Aarhus, Lokalcenter Bøgeskovhus og flere forskellige steder i sognet, fx i boligforeningen og i et bofællesskab, hvilket fordrer en vis grad af geografisk fleksibilitet.

Feriedækningsaftale med Viby Sogns organist – som måske på sigt vil kunne udvides til også at inkludere andre nabokirker.

Organisten har eget kontor med klaver i kirkebygningen samt korværelse.

Ansættelse sker ved Ravnsbjerg Menighedsråd.

1)  Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 321.915 – 458.729 kr. årligt. Der ydes et rådighedstillæg på 24.192 kr. årligt. Der ydes et OK-tillæg på 1.043 kr. årligt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

2)  Ansættelse af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 for organister.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (eller tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.011 kr. og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136 kr. årligt. Lønindplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.280 kr. årligt for tjeneste ved én kirke.

3) Ansættelse af en organist med kirkemusikalsk kandidateksamen vil være omfattet af DOKS-protokollat for organister og faste lærere på kirkemusikskolerne under Overenskomst for akademikere i staten.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på mellem 350.293 – 426.840 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070 – 69.999 kr. Lønindplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Alle løndele er oplyst i nutidskr.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er tre måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børneattest og reference inden ansættelse.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Christian Tuemand på tlf.nr. 41 34 23 69 eller én af vores sognepræster Rebecca Andersen, tlf.nr. 26 57 22 67 eller Maja Søgaard Blokager, tlf.nr. 23 99 55 99.

Ansøgning vedlagt CV og relevante bilag sendes til Ravnsbjerg Menighedsråd via Jobindex:

https://www.jobindex.dk/c?t=e2424834&ctx=w&u=21969725&source=jobtext

Ansøgningsfrist:  mandag den 7. oktober 2024 kl. 12.00.

Samtaler og prøvespil afholdes i uge 43.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Aarhus
Organist
Midtjylland
Pianist
Aarhus
Pianist
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    MÅRSLET KIRKE

    Organist til Mårslet Kirke, Aarhus Søndre Provsti

    Deltid

    Obstrupvej 4, 8320 Mårslet, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Ormslevvej 455A, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    C. A. Thyregods Vej 49, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job