1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Favrskov

VOLDBY KIRKE OG KIRKEGÅRD

Organist til Voldby og Lading kirker

Deltid

Permanent

Vestergade 5, 8450 Hammel, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2717535
|
Indrykket for 2 dage siden

Voldby Menighedsråd søger en dygtig og engageret organist, der i samarbejde med præster, kolleger og menighedsråd ønsker at være med til at skabe gode og vedkommende gudstjenester, kirkelige handlinger og musikalske aktiviteter i sognene.

Voldby og Lading er to landsbysogne beliggende i det østjyske og er en del af Hammel, Voldby og Lading pastorat, hvor der er tre kirker og 19 medarbejdere. Pastoratet har i forvejen to organister, hvor vores nye organist vil have sit primære virke i Voldby og Lading Kirker. Der er gensidig vikarforpligtelse mellem de tre organister i pastoratet.

Stillingen er på 19 timer pr. uge i gennemsnit. Ansættelse er pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.
Da stillingen er en deltidsstilling, er der rammetid. Du vil have en fast ugentlig fridag (mandag) og en løs ugentlig fridag, som planlægges i samarbejde med dine organistkolleger. Aftenarbejde forekommer.

Du skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger på såvel orgel som klaver
  • Understøtte og inspirere salmesangen
  • Medvirke som akkompagnatør ved sangeftermiddage og gudstjenester på Hammel Neurocenter. Der er ca. 18 arrangementer om året, som planlægges i et tæt samarbejde med hospitalspræsten.
  • Planlægge og afholde musikalske aktiviteter i samarbejde med menighedsrådene, fx sangaftner samt forestå musikalsk legestue i Lading en gang om måneden
  • Planlægning af koncerter i samarbejde med pastoratets musikudvalg

Vi forventer, at du:

  • Samarbejder med pastoratets organister og øvrige kolleger, hvor du bidrager med et højt fagligt niveau, stort engagement og en fleksibel tilgang til opgaveløsningen
  • Kan spille orgel og klaver og musikalsk dække et bredt repertoire (traditionel kirkemusik, rytmisk musik, højskolesange, mv.)
  • Er fortrolig med gudstjenester og kirkelige handlinger og er loyal over for folkekirken som institution
  • Har lyst til at videreføre og udvikle sognenes musikliv og bidrage med nye idéer og initiativer
  • Kan lide at synge og er indstillet på at bruge din sangstemme aktivt i arbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet

Vi kan tilbyde:

  • En alsidig og spændende stilling
  • Engagerede menighedsråd, der er optaget af kirkens liv og vækst og medarbejdernes trivsel
  • Samarbejde med de øvrige musikalske medarbejdere om fx ad hoc kor til fx jul og påske

Orglerne

Lading Kirkes orgel: bygget 1898 af Fr. Nielsen, Århus. Ét manual med fire stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedakt 8 Fod, Octav 4 Fod.

Voldby Kirkes orgel: bygget 1972 med fem stemmer, ét manual og pedal. Orglet er bygget af Jydsk Orgelbyggeri, Hinnerup.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Voldby Sogns Menighedsråd.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,92 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.043,86 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,06 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 40.772,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn og tillæg kvoteres efter stillingens beskæftigelsesgrad.

Andre oplysninger

Det er en fordel at have bil til rådighed.

Der vil være 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Niels Nørgaard, tlf. 26177369, kontaktperson i Voldby menighedsråd, Sten Boye tlf. 20448389 eller kontaktperson i Lading menighedsråd, Britta Larsen tlf. 25138332.

Voldby Kirke er pt. lukket grundet skimmelsvamp. Kirken forventes at åbne igen sommeren 2025. Mens kirken er lukket, afholdes gudstjenester i Voldby forsamlingshus, hvor der spilles på et pianette.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag d. 6. oktober 2024. Ansøgningen vedlagt CV og information om referencer sendes til Voldby Sogns Menighedsråd på: [email protected] mrk. ”Ansøgning organiststilling”.

Vi forventer at afholde samtaler og prøvespil søndag d. 27. oktober efter kl. 13.00. En eventuel anden samtale vil finde sted onsdag d. 30. oktober efter kl. 18.00. Prøvespil vil finde sted i Søby Kirke v. Hammel.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Favrskov
Organist
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Favrskov
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Aarhus Stift

    Konstitueret sognepræst i Grundfør-Haldum-Vitten Pastorat i Favrskov Provsti, Aarhus Stift

    Fuldtid

    8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Vestermarken 14, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Obstrupvej 4, 8320 Mårslet, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Stængervej 3, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job