1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Horsens
Nyt job

Løsning Sogn

Organist/kirkemusiker til Løsning og Korning kirker

Deltid

Permanent

8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847518
|
Indrykket for 1 dage siden
Ønsker du at akkompagnere en stor, syngende menighed på både orgel og flygel/klaver - til salmesang, rytmiske sange og lovsange? Motiveres du af at lede og inspirere gennem musik, både i korarbejde og blandt frivillige musikere? Brænder du for, at kirken må nå ud til alle med evangeliet om Jesus? Så er stillingen som organist/kirkemusiker sikkert noget for dig!

Løsning og Korning Menighedsråd søger en organist/kirkemusiker til Løsning kirke og Korning kirke med tiltrædelse d. 1. maj 2025.

I Løsning og Korning kirker har musikken en central rolle som en integreret og understøttende del af gudstjenesterne, og det ønsker vi, at den fortsat skal have. Her er en stærk tradition for både salmesang og rytmiske sange og lovsange – særligt i forbindelse med nadveren, som oftest akkompagneres med flygel/klaver. Mange i menigheden har musiske talenter og bidrager gerne til gudstjenester, lovsangsarrangementer m.m. Desuden er der stor lokal interesse for korsang.

Som organist/kirkemusiker bliver du en del af et engageret fællesskab og arbejder tæt sammen med præster og øvrige ansatte – ikke kun om de praktiske opgaver, men også i udlevelsen af visionen om at være en aktiv kirke i byen med et rigt menighedsliv.

Du kan læse mere om arbejdskulturen og det at arbejde i Løsning og Korning kirker her: Medarbejder i Løsning og Korning kirker.

Stillingen er på gennemsnitligt 22 timer/ugen.

Du skal have erfaring med både klaver- og orgelspil og evt. uddannelse hertil.

Arbejdet tilrettelægges inden for rammetid med fast ugentlig fridage og overenskomstbestemte frisøndage. Som udgangspunkt spilles der til gudstjenester kl. 9:00 og kl. 10:30 hver søndag og helligdage i både Løsning og Korning kirker. Rådighedstid fastlægges i samarbejde med menighedsrådenes kontaktpersoner og præsterne, med mulighed for afspadsering.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  1. Spille orgel og flygel/klaver til gudstjenester i både Løsning og Korning.
  2. Spille til kirkelige handlinger i Løsning kirke, Løsning gamle kirke og Korning kirke, samt evt. indgå i en afløserordning med andre sogne i Hedensted provsti.
  3. Spille til plejehjemsgudstjenester og øvrige arrangementer i kirkecenteret.
  4. Planlægge koncerter i samarbejde med menighedsråd.
  5. Involvere, lede og opmuntre frivillige musikere og sangere til indslag ved gudstjenester og musik- og lovsangsarrangementer.
  6. Deltage i interne møder med de øvrige ansatte og menighedsrådets musikudvalg.
  7. Evt. videreføre det årlige julekor og/eller etablere anden form for voksenkor.
  8. Evt. stå for babysalmesang, som pt. varetages af kirke-kulturmedarbejder.

Om dig:

  1. Du ønsker at være en del af kirken – for og sammen med andre – både ansatte og frivillige.
  2. Du arbejder loyalt og engageret ud fra kirkens værdier.
  3. Du er habil på både klaver og orgel – og gerne også god til at synge og spille på andre instrumenter.
  4. Du har et bredt kendskab til både salmer og nyere/gamle sange og lovsange og trives med at spille dem alle.
  5. Du er en god sparringspartner for præsterne og bidrager til, at melodier, salmer og sange understøtter gudstjenestens tema.
  6. Du har erfaring som korleder – eller mod på at lære det.
  7. Du trives med at inddrage og koordinere frivillige musikere og sangere.
  8. Du ønsker at fremme musik og sang i kirken.
  9. Du er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider efter behov.
  10. Du er nem at arbejde sammen med – og samtidig god til at arbejde selvstændigt.

Se også denne video med præsentation af kirkerne og hverdagen:

Du ansættes af Løsning Sogns Menighedsråd (Vestergade 42A, 8723 Løsning) og vil have kontor i Løsning Kirkecenter.

Der afregnes kørselsgodtgørelse for kørsel mellem Løsning kirke og Korning kirke.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. I øjeblikket er der indgået en samarbejdsaftale med Korning Sogns Menighedsråd.

Du vil have adgang til at øve på orgel og flygel i Løsning kirke – en ny, altid opvarmet kirke i umiddelbar forlængelse af kontorene i Løsning kirkecenter.

Orglet i Løsning kirke er et ny installeret, renoveret Marcussen og Søn orgel på pulpituret med 16 stemmer. Orglet i Korning kirke er fra Bruno Christensen og Sønner med 12 stemmer.

Menighedsrådet arbejder pt. på at have en fast organistvikar til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Jacob Honoré Broberg ([email protected] / 26 85 16 84) eller sognepræst Sune Skarsholm ([email protected] / 51 16 01 69) for at høre mere om stillingen.

Ansøgning sendes via denne formular senest tirsdag d. 11. marts 2025 kl 18:00.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 17. marts 2025, med evt. opfølgende samtaler torsdag d. 20. marts 2025.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en konservatorieuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en kirkemusikskoleuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst for organister mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organistforeningen.

Aftalerne kan ses på folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn for bacheloruddannede mellem 320.525,00 kr. – 402.368 kr. årligt (nutidskroner). Bruttolønnen for kandidatuddannede er mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Horsens
Organist
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Horsens
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Stift

    Fængselspræst til Enner Mark Fængsel

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusstrædet 15, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kirke- og kulturmedarbejder Kirke- og kulturmedarbejder med særligt fokus på børne- og familiearbejdet søges til Ikast-Faurholt pastorat. Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat til 1. maj 2... Læs mere
    Nyt job

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job