1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Frederiksberg
Udløber snart

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Orkesterregissørvikar

Fuldtid

Tidsbegrænset

Rosenørns Alle 22, 1970 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2720204
|
Indrykket for 12 dage siden

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium søger en engageret og fleksibel orkesterregissør (barselsvikar) til konservatoriets koncertvirksomhed.

Stillingen er tæt knyttet til konservatoriets uddannelsesaktiviteter, og i det daglige vil du arbejde sammen med konservatoriets uddannelses- og faggruppeledere, undervisere, ledelse, producenter, teknikere m.v.

Konservatoriet arrangerer årligt mere end 250 koncerter, herunder orkesterkoncerter, debutkoncerter, festivaler og samarbejdskoncerter med bl.a. Copenhagen Phil og Det Kgl. Teater. Regissøren deltager i tilrettelæggelse og afvikling af orkester- og ensembleaktiviteterne for konservatoriets ca. 400 danske og internationale studerende. Derudover vil regissøren have kontakt til en lang række eksterne samarbejdspartnere, herunder orkesterdirigenter, agenturer, instrumentmagere, transportfirmaer, øvrige konservatorier og koncertarrangører.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Regissør for DKDM’s symfoniorkester, herunder
    • Udarbejdelse af prøve- og produktionsplaner samt indkaldelser
    • Afvikling af koncerter, orkesterskoler, prøvespil og prøvespilstræning
    • Koordinering af instrumenttransporter og udfærdigelse af sceneopstillinger 
  • Tilsvarende regissøropgaver i forbindelse med konservatoriets øvrige ensembler og koncertaktiviteter
  • Studieadministrative opgaver i relation til orkesterprojekter, herunder sygefraværs- og orlovssagsbehandling samt registrering af fremmøde og øvrigt fravær til orkesterproduktioner
  • Udfærdigelse af kontrakter til medvirkende i samarbejde med ledelsen
  • Administration af konservatoriets instrumentarium m.v., herunder anskaffelse, registrering i database, udlån og vedligeholdelse
  • Budgetopgaver i relation til ovenstående områder

Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer på baggrund af erfaring og kvalifikationer inden for følgende områder:

  • Erfaring fra lignende stilling i musiklivet
  • Stor viden om klassisk musik og symfoniorkestret
  • Gode samarbejdsevner, systematik og overblik - også i pressede situationer
  • Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk med opgaverne
  • Flydende engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med anvendelse af relevante it-systemer i forbindelse med planlægning
  • Forståelse for præmisserne på en uddannelsesinstitution

Stillingen besættes i henhold til gældende overenskomst og vil være tidsbegrænset. Den ugentlige arbejdstid forventes at være på 30-37 timer. Der må forventes fleksibilitet i forbindelse med afvikling af projekter, og der vil være udsving i timetal fra uge til uge. Stillingen refererer personalemæssigt til administrationschefen. Tiltrædelse den 1. december 2024.

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i hænde senest onsdag den 9. oktober 2024 kl. 12.00.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til orkesterregissør Anne Mette W. Knudsen på tlf.: 26733167 eller mail: [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regissør
Frederiksberg
Regissør
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
Frederiksberg
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fysio Bootcamp ApS

    Holdinstruktør søges til trænings koncept i Københaven / Søndermarken

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Skallerne 14, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Albertslund Idrætsanlæg søger ny kollega til en stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse 1. december 2024. Dine arbejdsopgaver vil være: Livredning i svømmehaller om vinteren Livredning i Friluft... Læs mere
    Albertslund Kommune
Søg efter andre job