Personaleledelse Vi søger en engageret og passioneret overbioanalytiker, der arbejder fokuseret med personaleledelse og som har lyst til at bidrage med sine ledelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer til gavn for bioanalytikere og laboranter i Afdeling for Klinisk Biokemi. Som overbioanalytiker med personaleledelse understøtter du bioanalytikeres og laboranters daglige trivsel, tryghed og kompetenceudvikling samt indgår i et tæt samarbejde med alle faggrupper i sektionerne, så vi til alle tider opnår en effektiv og pålidelig diagnostik.
Vi værdsætter høj faglig kvalitet og lægger stor vægt på respekt, ansvar og tillid i vores arbejdsmiljø. Din evne til at være synlig i det daglige, være nysgerrig på kollegaernes velfærd samt se nye faglige og kollegiale muligheder i sektionerne er afgørende for vores succes.
Samarbejde, medbestemmelse og trivsel I Afdeling for Klinisk Biokemi tror vi på, at et stærkt fællesskab skaber det bedste grundlag for både trivsel og faglig udvikling. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de nuværende overbioanalytikere, der er både fagligt- og ledelsesmæssigt godt forankret i opgaverne.
Vi går op i at arbejdsmiljøet kan håndtere forskellighed og at samarbejde og trivsel går hånd i hånd, og det forventes at du deltager i arbejdet med at sikre en arbejdspladskultur, der understøtter medbestemmelse og trivsel for alle.
Fagligt ansvar Ud over fokus på personaleledelse har overbioanalytikeren sammen med de tilknyttede akademikere det faglige ansvar for POCT-enheden samt for udstyrene ABL og Snibe.
POCT-enheden Enheden, der består af tre bioanalytikerspecialister, varetager kvalitetssikring af POCT-udstyr placeret i de kliniske afdelinger, foretager forebyggende vedligehold samt underviser kliniske brugere i anvendelsen af POCT-udstyr.
ABL og Snibe Arbejdspladserne indgår som en del af vagtrepertoiret og varetages af flere bioanalytikere med den relevante kompetenceprofil.
Oplæring planlægges afhængig af tidligere erfaring.
Ansvarsområder Overbioanalytikeren har en varieret opgaveportefølje med flere ansvarsområder, herunder rationel produktionsafvikling, personaleledelse, metodeudvikling, kvalitetssikring, udarbejdelse af instrukser og lagerstyring. Overbioanalytikeren vil være personaleleder for omtrent 25 bioanalytikere.
Fællesskab Vores afdeling er præget af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen stræber efter at levere den bedste kvalitet i vores diagnostiske arbejde. Hvis du ønsker at være en del af en afdeling, der arbejder under temaerne ansvar, respekt & tillid, så send din ansøgning inden d. 17. februar, 2025. Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at byde dig velkommen. Husk! Har du ikke en lederuddannelse, så understøtter/forventer vi naturligvis at du går i gang med en sådan på sigt.
Om afdelingen Du kan læse om blandt andet afdelingens analyserepertoire, personalesammensætning m.m. her:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-biokemi/Sider/default.aspx Ansøgningsprocedure Du skal være mere end velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Peter Böhm tlf. 2162 1006, (
[email protected]), hvis du har brug for yderligere informationer eller gerne vil præsentere dig selv. Din ansøgning skal sendes senest d. 17. februar, 2025. Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, autorisation & CV sendes til linket på denne side.
Ansættelsesvilkår Stillingerne er med 37 timers beskæftigelse pr. uge. Ansættelse d. 1. april, 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. dbio og Danske Regioner.