1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
UDLØBET

Region Sjælland

Overbioanalytiker/laboratorieleder til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733880
|
Indrykket for 75 dage siden

Vil du være med til at forme din fremtidige arbejdsplads? Brænder du for ledelse med drifts- og personaleansvar, er du nysgerrig og modig nok til at tænke nyt og prøve det af? Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt en overbioanalytiker/laboratorieleder til afdelingens Immunhistokemiske team, bestående af 22 medarbejdere, hhv. bioanalytikere og laboranter. Baggrunden for opslaget er, at en af vores overbioanalytikere har søgt nye udfordringer efter 20 år i afdelingen.

Som overbioanalytiker/laboratorieleder vil du blive en del af afdelingens tværfaglige lederteam, pt. bestående af en cheflæge, en chefbioanalytiker, fire overbioanalytikere, en enhedsleder, en ledende lægesekretær, en ledende klinisk akademiker og en ledende overlæge. Du kommer til at indgå i et ”makkerpar” med en ledende overlæge, og du vil være en del af vores afdeling med 185 medarbejdere, heraf ca. 110 bioanalytikere, laboranter og laboratoriemedhjælpere.

Kort om Patologiafdelingen:

  • Vi er en regional afdeling, dvs. vi varetager opgaver for alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger
  • Vores vigtigste opgave er at levere præcise og rettidige svar af højeste kvalitet, så vores kliniske samarbejdspartnere kan sikre patienterne den bedst mulige behandling
  • Vi har et omfattende spektrum af diagnostiske analyser til vores patientprøver, i form af væv og celler
  • Vi har aktuelt afsnit i Roskilde og Næstved og skal i løbet af de kommende år samles på Sjællands Universitetshospital i Køge

Vi arbejder med nytænkning af afdelingen og lægger vægt på åbenhed, tillid, tværfagligt samarbejde og stor selvstændighed i opgaveløsning, hvor vi tager udgangspunkt i at være nysgerrige og modige for i fællesskab at lykkes. Udover at vi er i fuld gang med at implementere digital patologi og akkreditering, arbejder vi med ny organisering af afdelingen frem mod samlingen af afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Vi har en yderst aktiv forskningsenhed og en betydelig vækst i forsknings- og udviklingsindsatser, og vi deltager aktivt i bioanalytiker- og speciallægeuddannelsen. Vi stræber mod konstant at forbedre os både patologi- og ledelsesfagligt.

Vores forventninger til dine kvalifikationer:

  • Du har sundhedsfaglig baggrund
  • Ledelseserfaring vil være en fordel, især indenfor personaleledelse
  • Du har gennemført eller ønsker på sigt at gennemføre en lederuddannelse
  • Du har lyst til at indgå aktivt i lederteamet til gavn for hele afdelingen og ser værdi i et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst og mod til at indgå i arbejdet med at forme vores afdeling
  • Du inspirerer og understøtter relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og teamet, ift. nuværende og fremtidige behov
  • Du er i stand til at udfordre vanetænkning og kultur, med et balanceret overblik og med klare mål
  • Du er synlig og bringer de forskellige faggruppers kompetencer, viden og erfaring i spil
  • Din kommunikation er tydelig og skaber fremdrift
  • Du er kvalitetsbevidst med en anerkendende, inddragende og motiverende tilgang, så dine medarbejdere ser mening i at arbejde proaktivt for samarbejde og løsning af opgaver

Afdelingens laboratorie er opdelt i fem teams. Til hvert team er der tilknyttet funktioner og fællesfunktioner på tværs af teams, afsnit og afdeling, endvidere samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Som leder for afdelingens Immunhistokemiske team, der er fordelt på afsnittene i Roskilde og Næstved, vil du skulle forestå den personalemæssige, driftsmæssige og overordnede faglige ledelse af bioanalytikere og laboranter. Nogle af de mange opgaver, som du vil skulle varetage, er arbejds- og ferieplanlægning, mødefacilitering, indgå i akkrediterings-arbejde, have apparaturoverblik i eget team samt i begrænset omfang deltage i teamets drift. Det Immunhistokemiske team har bl.a. ansvar for immunhistokemiske analyser, immunflourescens farvninger, manuel og automatisk mikrotomi, TMA, GPA, kompleks udskæring af diverse organområder, scanning til digital patologi, blokarkivering, forskning og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann (tlf. 24 98 77 28)

Svarfrist og samtaler

Har stillingsopslaget fanget din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i opslaget. Ansøgningsfristen er d. 13. november 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 47.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laboratorieleder
Sjælland
Laboratorieleder
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Roskilde Kraftvarmeværk

    Teknisk serviceleder

    Fuldtid

    Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job