Har du lyst til et job som overbioanalytiker på en af landets førende klinisk biokemiske afdelinger, så er du måske lige den, vi søger.
Du vil sammen med en biokemiker og en speciallæge blive en del af ledelsen i sektionen Multi S. Sektionen varetager rutineanalysering af misbrugsstoffer samt lægemidler til terapeutisk lægemiddel monitorering, sidstnævnte som regionsfunktion i Region Midtjylland. Hovedparten af sektionens analyser analyseres med massespektrometri (LC-MS/MS), men der er også enkelte ELISA- og Kemi-baserede analyser. Analyserne udføres primært i dagtid på hverdage, men der er også enkelt analyser, der kører i weekenden.
Ud over de ovennævnte analyser varetager Multi S sammen med Præanalyse Patient også blodprøvetagning på børn, fra spædbarn til børn og unge.
Opgaver og ansvar
Overbioanalytikerens primære funktionsområde er knyttet til sektionen Multi S. Der er tilknyttet 22 bioanalytikere til sektionen, heraf har 5 funktion som specialister. Sektionen råder over 8 massespektrometre og 2 kemi-udstyr.
Med stillingen følger en opgave som arbejdsleder. Opgaven løftes sammen med AMIR. Sammen udgør I arbejdsmiljøgruppe for afdelingens tre multi-sektioner. Arbejdsmiljøgruppen er en del af afdelingens arbejdsmiljøudvalg, hvor der er et tæt samarbejde omkring det fælles ansvar for både det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø.
Sektionsledergruppen har et fælles ansvar for sektionens drift, herunder personale, faglig udvikling samt ressourceforbrug. Sektionslederne supplerer hinanden med deres respektive faglige kompetencer og bidrager på den måde til løsningen af de fælles opgaver.
Sektionsledergruppens fælles ansvarsområder er f.eks.
Overbioanalytikeren har særligt ansvar for personaleledelse, f.eks.
Kvalifikationer og kompetencer
Aarhus Universitetshospital er et af landets mest specialiserede hospitaler beliggende i Skejby.
Blodprøver og Biokemi er en af landets største laboratorieafdelinger med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr med laboratoriedrift døgnet rundt. Der er ansat mere end 330 medarbejdere ved afdelingen, herunder bioanalytikere, læger, biokemikere, molekylærbiologer, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere og laboratorieteknikere.
Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau. Afdelingen udfører årligt ca. 13 mio. analyser og har ca. 1,5 mio. patientkontakter. Afdelingen er akkrediteret og opfylder akkrediteringskravene i ISO 15189 og ISO 22870. Afdelingen råder over avanceret analyseteknologi med både automatiserede analysesystemer samt mange forskellige typer specialiseret analyseudstyr, bl.a. HPLC, massespektrometri, flowcytometri, elektroforese-systemer, blodgas-udstyr, koagulationsudstyr, udstyr til sekventering og mange former for mindre analyseudstyr (nær-patientudstyr), der er placeret på hospitalets kliniske afdelinger. Afdelingen bidrager med undervisning og uddannelse inden for flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau. Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets mange kliniske afdelinger, de biokemiske afdelinger i regionen, øvrige laboratoriespecialer og lægepraksis i Aarhus-området. Dette betyder, at du vil få kontakt med mange forskellige faggrupper/områder, og bliver en del af et spændende fagligt miljø.
Du kan læse mere om Blodprøver og Biokemi og Aarhus Universitetshospital på www.biokemi.auh.rm.dk
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Kate Juul Strandgaard på [email protected]
Ansøgning sendes via nedenstående link. Vedhæftet dokumentation for uddannelse, oplysning om referencer samt eventuelt andre relevante bilag. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 30. september 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir