1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hvidovre

Hvidovre Hospital

Overenskomstansat overlæge, Børneortopædkirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2712634
|
Indrykket for 8 dage siden
En stilling som overlæge ved Børneortopædkirurgisk sektion søges til start den 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.

Der søges en speciallæge i ortopædisk kirurgi med flere års bred erfaring inden for børneortopædkirurgi.

Sektionen er pt. besat med 1 fastansat afdelingslæge.

Sektionen er en elektiv enhed med ét operationsleje om ugen og ét dagkirurgisk operationsleje hver 4. uge. Der forventes udført ca. 150 elektive indgreb årligt. Sektionen har en betydelig ambulant virksomhed med ca. 1.750 nyhenviste patienter om året samt flere kontrolforløb. Der er et bredt tværfagligt samarbejde mellem pædiatere og fysioterapeuter samt rådgivning af både praktiserende læger, kommunale fysioterapeuter og andre hospitalsafdelinger i region Hovedstaden og Region Sjælland. Derudover varetages ambulatoriefunktionen i samarbejde med kollegaer fra Børneortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet.

Den børneortopædkirurgiske sektion ved ortopædkirurgisk afdeling, varetager regionsfunktion inden for medfødt hoftedysplasi samt konservativ behandling af skoliose. Sektionen varetager herudover almen børneortopædi for størstedelen af Region Hovedstaden samt bistår Region Sjælland.

Der er en nuværende proces i gang vedrørende den fremtidige organisering af Børneortopædkirurgien i Region Hovedstaden, og ansøger skal indgå i dette spændende udviklingsarbejde.

Om stillingen:
Arbejdsopgaverne er fordelt mellem varetagelse af ambulatoriefunktion, operationer på den centrale operationsgang og Dagkirurgisk Afsnit, stuegang på egne patienter samt bistå ved tilsyn på pædiatrisk/barsel/neonatal afsnittet. Derudover vil der være administrativt ansvar for daglig visitation af patienter samt besvarelse af udefrakommende henvendelser.

Stillingen indebærer ansvar for sektionens afvikling af daglige funktioner og administrative opgaver kan internt fordeles efter aftale.

  • Du vil have ansvar for, at den ortopædkirurgiske behandling af børn og unge lever op til gældende retningslinjer, og følger afdelingens og hospitalets strategi.
  • Behandlingen af børn og unge med ortopædkirurgiske problemstillinger forudsætter et godt tværfagligt samarbejde med en række partnere.
  • Rig mulighed for at præge udviklingen inden for varetagelsen af elektiv børneortopædkirurgi på Hvidovre Hospital i samarbejde med Børneortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet samt regionens øvrige hospitaler.
  • Det forventes, at du aktivt deltager i praktisk og teoretisk undervisning af afdelingens og hospitalets studerende, læger og øvrige personale.
  • Du skal aktivt deltage i arbejdet med at sikre kvaliteten af patientforløb og behandling af ortopædkirurgiske patienter under 18 år
Overlægestillingen er vagtfri.

Sektionen deltager med afvikling af fælles ambulante funktioner i ferie-perioder.

Det er vigtigt, at du:

  • Har dokumenteret flere års bred erfaring og interesse for Børneortopædkirurgiske lidelser hos børn og unge i vækst
  • Du har erfaring med ledelse af en børneortopædkirurgisk speciale enhed
  • Trives med en betydelig stor ambulant funktion
  • Har en god og empatisk tilgang i mødet med børnene og deres forældre
  • Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper (diverse speciallæger, fysioterapeuter, almen praktiserende læger, bandagister og aktører fra kommuner mm.)
  • Har gode kommunikative kompetencer – særligt i mødet med børn i alle aldre samt deres forældre og derudover andre sundhedsprofessionelle
  • Er indstillet på at deltage aktivt i forsknings- og udviklingsprojekter samt undervisningsaktivitet.
  • Er fleksibel og indstillet på en lige arbejdsfordeling og at løfte opgaverne i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer
  • At bidrage til en velfungerende sektion med fokus på et godt arbejdsmiljø og hvor den gode tone og godt humør trives
  • Har interesse for udviklingen indenfor det børneortopædkirurgiske område og holder dig opdateret på ny viden
  • Fremstår som den gode professionelle rollemodel og udviser engagement ved deltagelse i uddannelse af medicinstuderende, yngre læger og andre kollegaer.
Generelt om afdelingen:

Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, håndkirurgi, traumatologi og fod-ankelkirurgi).

Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre har i alt 78 senge fordelt på 3 afsnit:

  • Et akutafsnit med 35 sengepladser der omfatter bl.a. femurfrakturer, amputationer og sår.
  • Et afsnit der har 26 sengepladser til akutte patienter og et afsnit med 17 sengepladser.
  • Et afsnit er et elektivt 5-døgnsafsnit.
Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer, og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.

Afdelingen har et optageområde på ca. 550.000 i Region Hovedstaden.

Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder, blandt andet fod- ankelkirurgi.

Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger. Derudover 50 yngre læger (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål kan fås ved henvendelse til Cheflæge Nanna Salling, tlf. 22 23 92 22, mail: [email protected]

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Den faglige bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv kompetenceområder/lægeroller jf. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden".

Ansøgningen skal desuden indeholde CV og publikationsliste.

Ansøgningsfrist onsdag den 25. september 2024.

Samtaler forventes at finde sted i uge 41 eller uge 43

Ansøgningen bedes sendt elektronisk.



Du kan læse mere om Hvidovre Universitetshospital på internettet: https://www.hvidovrehospital.dk/



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Hvidovre
Overlæge
Hovedstaden
Sundhed
Hvidovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Hospital

    Overlæge/Sektionsleder, Alloplastikenheden, Ortopædkirurgisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job