1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre
Udløber snart

Amager og Hvidovre Hospital

Overlæge eller afdelingslæge til Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878900
|
Indrykket for 16 dage siden
Er du radiolog med bred erfaring tilbyder vi en unik stilling med primært arbejdssted på Amager Hospital og mulighed for fleksible arbejdsforhold.

Vi tilbyder en spændende stilling med stor alsidighed hvor du bliver medlem af et tæt knyttet team med nært samarbejde på et mindre lokalhospital. På afdelingen vil du indgå i et team med to andre radiologer som varetager de radiologiske opgaver for hospitalets afsnit. Her er der mulighed for at beskæftige sig med brede radiologiske problemstillinger i et lokalt forankret hospital hvor man kender hinanden godt. Vi forventer at du bidrager med faglighed til gode patientforløb sammen med vores kliniske samarbejdspartnere.

Om hospitalet og afdelingen
Amager Hospital er specialiseret i folkesygdomme og har et endokrinologisk, kardiologisk, lungemedicinsk og geriatrisk afsnit samt en akutklinik. På Radiologisk Afsnit varetages CT-skanninger, konventionel røntgen og ultralyd for disse.

Samlet er Amager og Hvidovre Hospital et akuthospital i Region Hovedstaden. Afdelingen har ca. 270 medarbejdere og hovedydelsen er at udføre billeddiagnostik, forskning, udvikling og kvalitetssikring samt varetage præ- og postgraduat sundhedsfaglig uddannelse inden for specialerne. Radiologisk sektions læger arbejder i tre teams: MSK-/neuro-teamet, det thorako-abdominale team samt ultralyd-teamet. Hvert team har sin egen teamleder. Afdelingen bruger SECTRAs RIS/PACS.

Vi har fokus på "den gode arbejdsplads" hvor faglig kvalitet og kompetenceudvikling samt værdibaseret ledelse med ansvar og dialog er i fokus. Vi har udgangspunkt i medarbejdertrivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i Radiologisk Sektion og er vagtfri. Dine hovedopgaver vil bestå af beskrivelse af CT-skanninger og røntgen af thorax og hvis ønsket, ultralyd. Øvrig konkretisering af faglig opgavevaretagelse og stillingsindhold vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. Kompetenceudvikling samt relevante kurser tilbydes efter behov. For den rigtige ansøger er vi indstillet på at imødekomme gode løn og ansættelsesvilkår, f.eks. nedsat tid.

Løn- og ansættelsesforhold udarbejdes i henhold til overenskomsten indgået mellem hhv. Overlægeforeningen og Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Yderligere oplysninger

Oplysninger kan indhentes hos konstitueret ledende overlæge Beth Härstedt Olsen ( [email protected]) eller cheflæge Mads Barløse ([email protected], telefon: 3862 2188).

Du er også meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen og afsnittet og møde os.

Ansøgningen

Ansøgningen vil blive bedømt i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation og CV.

Ansøgningsfristen er mandag d. 6. april 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 15.

Tiltrædelse snarest muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Radiolog
Hvidovre
Radiolog
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Amager og Hvidovre Hospital

    Amager og Hvidovre Hospital Gynækologisk/Obstetrisk afdeling søger sonograf (sygeplejerske eller jordemoder) til en fast stilling på Ultralydklinikken, pr. den 1. maj 2025 eller snarest derefter

    Fuldtid

    Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job