1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte
Nyt job

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Overlæge eller afdelingslæge som vil arbejde med højaktuel og effektiv APU-model i psykoterapeutisk behandlerteam for mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik

Fuldtid

Permanent

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842325
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være afdelingslæge eller overlæge i et fagligt stærkt psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?

Vil du være med til at sikre en ny behandlings- og samarbejdsmodel for specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, som virker og gør en forskel?

Vil du arbejde i nyrenoverede lokaler i smukke historiske bygninger, som huser psykiatri med tværsektorielt samarbejde til kommune og civilsamfundet, fælles faglige arrangementer og et stærkt patientperspektiv med fokus på kunst og litteratur, brobygning, social recovery og af-stigmatisering?

Så er du måske netop den overlæge eller afdelingslæge, vi mangler i vores team.



Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)? APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel og transdiagnostisk psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams.

Vi arbejder med et transdiagnostisk og fleksibelt modulbaseret psykoterapeutisk behandlings-koncept med udgangspunkt i case-formuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi samt koordineret tværsektorielt samarbejde.

I 2021 blev APU udvidet med dette nye team (APU Byen) bestående af en teamleder, en overlæge, en reservelæge, en lægesekretær, tre psykologer, en socialrådgiver, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en recovery-mentor, der samarbejder med rusmiddelcentre i Københavns Kommune.

APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form.

Du bliver en del af APU’s lægegruppe, der består af fire læger inklusiv dig selv, samt af den samlede lægegruppe på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Du kan læse mere om APU her.



Derfor skal du søge stillingen Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team.

Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.



Det kan vi tilbyde dig
  • Tæt og godt fagligt samarbejde på ledelsesniveau
  • Mulighed for at få erfaring med at udøve og blive oplært i manualiseret psykoterapi
  • Metodespecifik supervision af erfarne supervisorer
  • Faglige udviklingsmuligheder
  • Lokalt og tværsektorielt lægefagligt samarbejde
  • Gode kollegaer i teamet og høj faglighed på et psykoterapeutisk specialcenter


Dine arbejdsopgaver I samarbejde med afsnitsleder/teamleder har du ansvaret for at lede det optimale patientforløb og den lægefaglige behandling i teamet. Du refererer lægefagligt til centerchefen eller overlæge og afsnitsleder i APU.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • varetage og vejlede visitation af henvisninger.
  • varetage udredning og behandlingsplanlægning.
  • varetage psykofarmakologisk behandling.
  • varetage tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb.
  • deltage i kliniske behandlingskonferencer i teamet.
  • deltage i tværsektorielle lægemøder.

Du har desuden mulighed for at udføre psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt alt afhængig af interesse og kompetencer.



Din profil
  • Du er afdelingslæge eller overlæge (hvis du er nyuddannet speciallæge, vil du få relevant faglig støtte og oplæring ved erfarne kollegaer)
  • Har lyst til at bidrage til at sikre effektiv og sammenhængende behandling til mennesker med dobbeltdiagnose
  • Har en psykoterapeutisk interesse, erfaring eller uddannelse inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme
  • Arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig


Dine egenskaber og kompetencer
  • Du er nysgerrig og har humor
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt


Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2025.

Er du overlæge, ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Er du afdelingslæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.



Er du interesseret? Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Morten Kistrup på 38635445 eller [email protected]

Du kan søge stillingen via link på siden senest 10. marts 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 17. marts 2025 mellem kl. 9-12.

Ansættelsesudvalget består af leder og medarbejderrepræsentant fra APU samt overlæge/faggruppekoordinator for lægerne på Stolpegård.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Gentofte
Afdelingslæge
Hovedstaden
Overlæge
Gentofte
Overlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gentofte Hospital

    Overlæge /afdelingslæge til UL afsnittet Gentofte matriklen, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 4, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Hans Bekkevolds Alle 2B, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job