1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Silkeborg

Region Midtjylland - Ledelse Center for Planlagt Kirurgi - RSI

Overlæge i anæstesiologi til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Fuldtid

Permanent

Falkevej 1a, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2878272
|
Indrykket for 12 dage siden

Vi står over for en spændende udvidelse af Center for Planlagt Kirurgi og søger derfor en dedikeret overlæge i anæstesiologi til tiltrædelse snarest. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at kombinere faglig udvikling med en sund balance mellem arbejde og privatliv. Som en del af vores team, vil du arbejde i et dynamisk og innovativt miljø, hvor både høj patienttilfredshed og arbejdsglæde er i fokus. Vores afdeling er kendt for sin høje faglighed, sit stærke kollegiale samarbejde og effektive beslutningstagning, hvilket skaber et trygt og produktivt arbejdsmiljø.

I Anæstesiafsnittet udfører vi et stort antal ortopædkirurgiske indgreb med fokus på ultralydsvejledt blokadeanlæggelse. Hvis du ikke allerede har erfaring med dette, tilbyder vi grundig oplæring. Der vil være mulighed for deltagelse i vagtberedskabet, hvor du vil være tilknyttet vores intensivafdeling. Desuden tilbydes du mulighed for præhospitalt arbejde på Akutlægebil Silkeborg, både i dagtidstjeneste og som konsulent aften/nat og i weekend/helligdage.

Fleksibilitet og Balance
Vi tilbyder fleksible arbejdsdage med mulighed for at tilpasse arbejdet efter dine behov. Vores rulleskema kan justeres efter dine ønsker, så du kan opretholde en god balance mellem arbejde og privatliv.
Herudover tilbyder vi

  • en spændende og udviklende hverdag i et dynamisk center 
  • fokus på både faglig og personlig udvikling
  • betydeligt forskningspotentiale grundet stort patientvolumen
  • et godt kollegialt miljø med korte kommandoveje

Om Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi er den største enhed for elektiv ortopædkirurgi i Region Midtjylland. Vores ledelse består af en tredelt ledelsesstruktur med en cheflæge i anæstesiologi, en cheflæge i ortopædkirurgi samt en chefsygeplejerske. Denne struktur sikrer en integreret og helhedsorienteret tilgang til patientforløbene.
Centret omfatter

  • En operationsafdeling med 14 ortopædkirurgiske operationsstuer med mere end 4.600 årlige operationer samt tilhørende sengeafsnit
  • En intensivafdeling med 4,5 senge, herunder 4 NISA-senge (Neuro Intensiv Step-down Afdeling)
  • En smerteklinik med cirka 300 ambulante forløb
  • En døgndækket lægebil
  • En friklinik, der rummer både en øjenklinik, der udfører et stort antal øjenoperationer og en specialiseret søvnklinik, der udreder for obstruktiv søvnapnø
  • En aktiv forskningsenhed, der for nylig blev udnævnt som Universitetsklinik for interdisciplinære ortopædiske patientforløb (UCOP) i samarbejde med Aarhus Universitet

Vi søger

  • Specialist i Anæstesiologi: Du er speciallæge i anæstesiologi og har lyst til at arbejde med ortopædisk anæstesi 
  • Interesse for Ultralydsvejledte Blokader: Du har en interesse i at arbejde med ultralydsvejledte perifere nerveblokader.
  • Engagement i Arbejdsmiljøet: Du er indstillet på at bidrage aktivt til et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus.

På Anæstesiafdelingen er vi i øjeblikket 12 overlæger, 1 afdelingslæge og 2 yngre læger. Speciallæger ved afdelingen har tilstedeværelsesvagt.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger 
Har dette vakt din interesse, og er du nysgerrig efter at høre mere og/eller aftale besøg på afdelingen, er du mere end velkommen til at kontakte  enten Konstitueret Cheflæge Vibeke Bladt på tlf. 24 43 53 74 eller Chefsygeplejerske Maria Brinck Krog på tlf. 24 62 15 63

Dato for samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d 24 april 2025.

Din ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 13.04.25 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
Midtjylland
Speciallæge
Silkeborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Operation og Bedøvelse Læger - RSI

    Speciallæge i anæstesiologi til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

    Fuldtid

    Falkevej 3, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    En stilling som afdelingslæge i Anæstesiologi ved Center for Planlagt Kirurgi er ledig til besættelse snarest eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Vil du være en ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Marienlystvej 4A, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Falkevej 1, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for sygepleje, der virkelig gør en forskel for ældre patienter? Ser du værdien i at skabe sammenhængende patientforløb, hvor hver patient får den pleje, som de fortjener? Så er det dig, vi ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Falkevej 1, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Sommervikariat for sygeplejestuderende i nyt geriatrisk afsnit! Er du sygeplejestuderende og klar til et spændende og lærerigt sommervikariat? Vil du være med til at gøre en forskel for ældre patiente... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job