Overlæge i det neuropædiatriske team ved Børn og Unge, Regionshospitalet Randers fra 1.3.2025.
Børn og Unge på Regionshospitalet Randers har en stilling som overlæge i det neuropædiatriske team ledig til besættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.Vi søger en overlæge med særlig erfaring og uddannelse inden for neuropædiatrien, gerne med faglig ekspertuddannelse inden for området.
Overlægen forventes at indgå i teamet som fagligt fyrtårn inden for hele neuropædiatrien, men vil også have særlige ansvarsområder, her kan f.eks. nævnes behandling med BOTOX ved cerebral parese.
Børn og Unge lægger stor vægt på at være et godt uddannelsessted for de medicinstuderende, og ønsker dette sammenkoblet med understøttelse af den kliniske forskning på Regionshospitalet Randers, hvor overlægen også forventes at spille en aktiv rolle.
Overlægen vil indgå i et bagvagtslag bestående af overlæger, afdelingslæger og HU-læger i sidste del af deres hoveduddannelse. Bagvagten er med tilkald fra vagtværelse.
Stillingen udbydes som fuldtidsstilling, men afdelingen understøtter kombinations- eller delestillinger, hvor det tjener til styrkelse af overlægens – og dermed afdelingens – kompetencer.
Børn og Unge indlægger årligt over 4.000 børn og unge i alderen 0-18 år, og består af et afsnit for nyfødte med 10 senge og et sengeafsnit for større børn med 10 senge, med et dagafsnit og en børnemodtagelse med 4 dedikerede modtagestuer.
Derudover en klinik med mere end 7.000 ambulante besøg årligt.
Ansøgningsfrist er mandag den 10. februar 2025.
Herefter vil ansøgning og CV hurtigst muligt blive underkastet ekstern bedømmelse jf. de regionale retningslinjer.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den sidste uge af februar 2025.
Yderligere oplysninger om stilling og arbejdsopgaver kan indhentes hos cheflæge Bent Windelborg Nielsen, [email protected] og telefon 7842 0801.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers og Børn og Unge på www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir