1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning
UDLØBET

Region Midtjylland - Medicinsk Afdeling

Overlæge i intern medicin: reumatologi. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2698570
|
Indrykket for 20 dage siden

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af det stærke hold, som får visionen til at leve i dagligdagen.

En stilling som overlæge i intern medicin: reumatologi ved Regionshospitalet Gødstrup, Medicinsk Afdeling er ledig til ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Medicinsk Afdeling

Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne også tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

 

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: reumatologi. hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 96 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

 

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, samarbejdet med primærsektoren og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

 

Reumatologi på Regionshospitalet Gødstrup

Reumatologien er en del af en stor medicinsk afdeling og har i klinikken ca. 6500 ambulante kontakter årligt. Den reumatologiske funktion er overvejende ambulant, idet oplagt reumatologiske patienter indlægges på Aarhus Universitetshospital. I det omfang der er reumatologiske problemstillinger hos indlagte patienter på Regionshospitalet Gødstrup, varetager vi de reumatologiske specialistopgaver ved tilsyns- og konferencevirksomhed.

 

Klinikken varetager udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau. Foruden muskuloskeletal ultralyd tilbyder vi vaskulær ultralyd hos patienter mistænkt for GCA. 

 

Der er fast udefunktion i Center for Sundhed, Holstebro, hvor der er tilstedeværelse af speciallæge alle hverdage i ugen. 

Der er supergode faciliteter i specialet, og der er et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde om patientforløbene. Kontorfaciliteter findes på medicinsk kontorgang, hvor der er fantastisk mulighed for faglig sparring og socialt fællesskab med alle afdelingens øvrige læger.

 

Overlægens funktion

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Vores mål er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi har vedvarende fokus på den daglige drift og det tværfaglige samarbejde til patientens bedste.

 

Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i det reumatologiske speciale. Området med optimering af driften i ambulatoriet vil skulle varetages i samarbejde med den ledende overlæge og oversygeplejerske. Afhængig af kvalifikationer og interesse vil der være gode muligheder for at opdyrke eventuelle interesseområder.

 

Vores nye overlæge skal have interesse for udredning og behandling af de hyppigste inflammatoriske ledsygdomme herunder krystalaflejringssygdomme.

 

Vores nye overlæge skal have interesse for datadrevet ledelse og gerne erfaring med at lede forandringsprocesser og optimere arbejdsgange i en klinik.

 

Overlægens funktion sker efter nærmere aftale med cheflæge og ledende overlæge med specialeansvar ud fra det samlede driftsbehov.

 

Der er fokus på forskningsmiljøet i Gødstrup og også i Medicinsk Afdeling. Forskningsaktiviteten indenfor det reumatologiske område udvikler sig stærkt, og det vil blive vægtet højt, at du har forskningserfaring og har ambitioner om forskning.

 

I Medicinsk Afdeling har vi sat barren højt for faglighed og trivsel med en klar vision og mission, og du har som speciallæge en vigtig funktion i at få dette til at leve i dagligdagen ved dine faglige og personlige kvalifikationer.

 

Arbejdsforhold

Overlægen kommer til at indgå i et rul til varetagelse af stuegang i weekender og på helligdage.

 

Der er etableret fem vagtlag, hvoraf fire er til stede hele døgnet. Forvagt har fremmøde fra kl. 8-17, to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt.

 

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

 

Faglige kvalifikationer

  • Speciallægeuddannelse i intern medicin: reumatologi.
  • At din kliniske interesse primært ligger i de funktioner, som du er tilknyttet.
  • At du kan dokumentere indsigt i optimering og planlægning af drift i et ambulatorie.
  • At du har indsigt og interesse i BI-portalen og EPJ og gerne erfaring med at samarbejde på tværs af organisationer omkring datadrevet ledelse.
  • At du arbejder målrettet og struktureret, og at du både klinisk og organisatorisk har erfaring, beslutningsevne og handlekraft.
  • Vi ser gerne, at du har forskningserfaring og kan videreføre og videreudvikle den reumatologiske forskning på Regionshospitalet Gødstrup.
  • Interesse i udvikling af specialet inden for de rammer, fremtidens sundhedsvæsen ser ind i med bl.a. øget digitalisering og partnerskaber på tværs af sektorer.
  • Gerne erfaring fra de faglige selskabers arbejde og det tværfaglige specialeråd

 

Personlige kvalifikationer

  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.

 

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det reumatologiske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, produktion og efteruddannelse.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor vi har sat barren højt.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisningsmiljø, som du får en unik mulighed for at præge.

 

Faglig bedømmelse

Faglig bedømmelse sker ud fra de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, organisator/leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel. Du bør i ansøgningen dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder.

 

Hvis du vil vide mere

Du er meget velkommen til at komme på besøg. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte ledende overlæge i reumatologi René Drage Østgård på mobil 61678127 eller cheflæge Caroline Marie Andreasen på mobil 40549145.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for overlæger.

 

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum fem års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.

 

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest torsdag 12. september 2024.

 

Samtaler forventes afholdt mandag 23. september 2024.

Stillings- og funktionsbeskrivelse


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Midtjylland
Overlæge
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Regionspsykiatrien Gødstrup

    Uklassificerede reservelæger - Regionspsykiatrien Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Har du lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor såvel det lægefaglige samt tværfaglige samarbejde vægtes højt? Vi har to stillinger som uklassificerede reservelæger ledige til besætt... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Introduktionslæge til Hjertesygdomme - en mulighed for at arbejde på en spændende afdeling på det nye Regionshospital i Gødstrup Til Hjertesygdomme Regionshospitalet Gødstrup søger vi en dygtig, engag... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Har du lyst til et spændende og udfordrende forløb i Psykiatrien, og vil du være med til at præge kulturen i Regionspsykiatrien Gødstrup – så skal du søge en introduktionsstilling hos os. Vi har 3 int... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Kom og bliv en del af et engageret ledelsesteam på afdelingen Neurologi, Fysio- og Ergoterapi med fokus på uddannelse, faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø. Vi søger en uddannelsesansvarlig leden... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Da vores nuværende ledende overlæge for vores sengeafsnit er blevet cheflæge fra 1.10.24 , søger vi en ny ledende overlæge, der brænder for faglig udvikling og gode patientforløb, og som er i stand ti... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job