1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Røntgen og Skanning, læger

Overlæge i radiologi til Røntgen og Skanning Hospitalsenhed Midt, Viborg

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2724293
|
Indrykket for 85 dage siden

En stilling som overlæge i radiologi ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 01.12.2024 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er med vagtfunktion.

Om stillingen
Vi søger en speciallæge i radiologi med bred radiologisk erfaring, funktionen vil være med funktion i thoraxsektoren.

Vi tilbyder: 

  • Ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk- og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
  • Et højt fagligt miljø med faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse 
  • Korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen & Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
  • Regionshospitalet Viborg har et entusiastisk videnskabeligt fagbibliotek og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode.

Speciallæger indgår i afdelingens bagvagtlag med tilkaldevagt fra bolig, imens forvagtlaget er intro- og HU-læger m.fl. i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten er aktuelt 8-skiftet, forvagten er 7-skiftet.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiograf- og sekretærstuderende, samt beskrivende radiografer og sonografer.

En generel stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her

Alle læger i Røntgen & Skanning har hovedansættelse i Viborg. En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.

Om Røntgen og Skanning
Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg fusioneret til én afdeling. Fusionen betyder, at Røntgen og Skanning bliver til én af Danmarks største radiologiske enheder uden for et universitetshospital. Der kommer fortsat til at være funktioner i Viborg, Silkeborg og Skive.

Akuthospitalet i Viborg er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner. Mammaradiologien samt for de perioperative radiologiske procedurer også for Hospitalsenhed Vests og Randers' optageområde, er samlet i Viborg, i Brystklinikken, i nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og –onkologi.

Kræft- o.a. udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE Midt og praksis, udføres både i Viborg og Silkeborg samt i afdelingens afsnit i Skive.

Relateret til Regionshospitalet Viborgs specialer: Traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, karkirurgi, mammakirurgi, pædiatri, neurologi, lungemedicin, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, endokrinologi, gynækologi/obstetrik og intensiv terapi samt praksis. Afdelingen foretog i 2022 197.000 radiologiske procedurer (UX- og K-koder) fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Geert Willander på telefonnummer: 2964 5934

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 20. oktober 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Midtjylland
Overlæge
Viborg
Speciallæge
Midtjylland
Speciallæge
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Kvindesygdomme og Fødsler - læger

    Overlæge i almen Gynækologi søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    En stillinger som overlæge i gynækologi ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed MIDT, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi ønsker stillingen... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brænder du for udredning og behandling af kræftpatienter, et højt antal operationer, kontinuerlige forløb, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø i en vagtfri stilling? Så læs videre her: På H... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4F, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi søger speciallæger med bred radiologisk erfaring, gerne med interesse for og erfaring inden for mammaradiologi. Stillingen vil primært omfatte arbejde i den mammaradiologiske sektor, men kan også d... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    En stilling som reservelæge i introduktionsstilling, i-nummer 6630-15-42-i-04, ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. marts 20... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    En introduktionsstilling (6630-15-42-i-01 ) ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse fra d... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job