1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Intensiv

Overlæge søges til Respirationscenter Vest, Intensiv, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2876672
|
Indrykket i dag

Vi søger en overlæge med tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale ved Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital.

Vi søger en initiativrig speciallæge, som har interesse for og evt. erfaring med behandling af kronisk respirationsinsufficiens. 

Det er vigtigt, at du trives med tværfagligt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper og vil indgå i vanskelige samtaler og beslutninger med patient og pårørende i kroniske sygdomsforløb.

Du kan være speciallæge i anæstesiologi eller lungemedicin. Muligheder ses også i intern medicin, neurologi eller andet relevant speciale. 

Der er mulighed for delestilling med anden ansættelse med minimum 50% ansættelse i RCV.

Det skal desuden bemærkes at arbejdstiden for lægerne på RCV er placeret på hverdage og er uden vagt.

Respirationscenter Vest (RCV):

RCV er et ud af i alt tre højt specialiserede respirationscentre i Danmark. Der er et velfungerende samarbejde med de to øvrige respirationscentre I Danmark; Respirationscenter Øst og Respirationscenter Syd.

RCV har 7 sengepladser - til både korte indlæggelser (1-2 dage) og længere forløb (1-3 uger) og et 3-sporet ambulatorium.

Personalet i RCV består - udover et lægeteam på 4 læger - af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgivere, specialkonsulent og sekretærer.

RCV er et klinisk afsnit i Intensiv på AUH. Intensiv består desuden af to store intensiv afsnit med henholdsvis 18 og 21 sengepladser, en præparation og et sekretariat.

RCV varetager diagnostik og behandling af kroniske respirationsinsufficiens og søvnrelaterede respiratoriske lidelser hos både børn og voksne. Den apparaturtekniske behandling er forankret i RCV, mens medicinsk behandling varetages af borgerens stamafsnit.

Afsnittet modtager voksne patienter fra Region Midtjylland og Region Nordjylland. Derudover har RCV højtspecialiseret funktion for børn 0-18 år fra Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

RCV forankres i anæstesiologisk specialeplan som højtspecialiseret funktion: 

15. Diagnostik og behandling og efterbehandling af kronisk respirationsinsufficiens svarende til Sundhedsstyrelsens Vejledning om kronisk respirationsinsufficiens, 1990 og Sundhedsstyrelsens rapport ’Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.v. – tilrettelæggelse af behandling’, 2012 Rigshospitalet, Glostrup, Aarhus Universitetshospital.

RCV har mange forskellige samarbejdspartnere på tværs af regioner, kommuner og sektorer.

På RCV foretages diagnostisk udredning og behandlingsjustering af vejrtrækningen dag og nat med cardiorespiratorisk monitorering og evt. polysomnografi. Herudover suppleres med kendte kliniske undersøgelser.

Alt afhængig af behov og fund behandles med non-invasiv maskebehandling (NIV / maskerespirator eller kontinuerlig CPAP) eller invasiv hjemmerespiratorbehandling samt evt. sekretmobiliserende behandling med hostemaskine. Der er omk. 4500 patienter tilknyttet RCV.

Kan patienten ikke selv varetage den respiratoriske behandling, kan der på velbeskrevne særlige indikationer iværksættes respiratorisk betinget overvågning hos den enkelte borger. 

Der er aktuelt ca. 230 patienter med behov for respiratorisk overvågning tilknyttet RCV.

Patienterne har hovedsageligt respirationssygdomme af ekstrapulmonale årsager, som medfører f.eks. kompleks søvnapnø og/eller respirationsinsufficiens.

F.eks. patienter med muskelsvind, neuromuskulære sygdomme, ALS, tetraplegi etc. eller medicinske sygdomme samt medfødte syndromer. Herudover livsstilssygdomme, som overvægt og søvnapnø.

Kontakten med den enkelte patient er ofte over mange år eller livslangt.

Vi tilbyder: 

  • Et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper.
  • Afhængig af dine kompetencer og ønsker bliver du lægeansvarlig for et eller flere faglige områder i afsnittet.

Lægearbejdet er mangeartet og omfatter bl.a. medicinsk-fysiologiske, psykologiske, etiske og pædagogiske kompetencer. Der er løbende patientkontakt også i form af mails, telefonsamtaler, lægeerklæringer, tekniske og logistiske problemstillinger.

Du vil få en mentor og et oplæringsprogram tilpasset til dig, hvor dine lægelige kollegaer deltager aktivt.

Der lægges vægt på, at ansøgeren:

  • Vil arbejde ud fra AUHs og Intensivs værdigrundlag
  • Er visionær, inspirerende, ambitiøs og engageret
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde – herunder med samarbejdende afdelinger
  • Kan arbejde i et miljø, hvor dialog, samarbejde og uddelegering af ansvar til øvrige medarbejdere opleves som naturligt
  • Er åben og loyal
  • Bruger sine samarbejdsevner til at samle afsnittet og afdelingen
  • Vedvarende arbejder på at dygtiggøre sig og tager ansvar for udvikling af sig selv og afdelingen.

En del af Intensivs strategi er at have et førende forskningsmiljø, og der er i afdelingen ansat professorer inden for både sygeplejen og lægevidenskaben. 

Vi ser således gerne, at ansøger har forskningserfaring eller kendskab til forskningsaktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er placeret på hverdage og er uden vagt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgnings- og ansættelsesproces:

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan indhentes.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Funktionsbeskrivelsen kan findes her.

I forbindelse med ansøgningen skal skema til lægefaglig bedømmelse udfyldes.

Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen Intensiv, Aarhus Universitetshospital. Yderligere oplysninger om funktionen vil kunne indhentes hos cheflæge Stig Dyrskog på 2926 5655 eller [email protected], chefsygeplejerske Anette Poulsen på 2497 5410 eller [email protected] eller overlæge med særligt ansvar Anne-Marie Jensen på 2926 5711 eller [email protected].

Ansøgningsfrist er den 1. april 2025.

Samtaler finder sted den 9. april 2025 eller efter aftale.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Aarhus
Overlæge
Midtjylland
Speciallæge
Aarhus
Speciallæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - ADA Tværgående klinisk

    Er du speciallæge i psykiatri - eller bliver du det inden for den nærmeste fremtid? Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien, søger afdelingslæge til Klinik 2

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Har du lyst til at arbejde i en specialiseret enhed, men med en bred vifte af diagnoser, og blive en del af et engageret hold af dedikerede medarbejdere med faglige ambitioner – så glæder vi os til at... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale. Vi tilbyder et spændende job, hvor du f... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Store Torv 8, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri søges til ungdomspsykiatrisk ambulatorium, hvor der er fokus på gode patientforløb, faglig udvikling og godt arbejdsmiljø. Stillingerne ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Overlæge søges til dynamisk og erfarent team af behandlere Pr. 01.03.2025 eller snarest derefter er en stilling som overlæge ledig ved Retspsykiatrisk Klinik, AUH Psykiatrien, Skejby I Retspsykiatrisk... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job