1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Udløber snart

Psykiatrisk Center København

Overlæge til intensivt afsnit A4 på Bispebjerg matriklen, Psykiatrisk Center København

Fuldtid

Permanent

Esther Ammundsens Vej 36a, 2400 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758597
|
Indrykket for 14 dage siden
Afsnit A4 i Psykiatrisk Center Københavns nye bygning på Bispebjerg er et intensivt psykiatrisk afsnit dedikeret til behandling af patienter med svær psykisk lidelse.
Vores vision er at skabe et afsnit med høj faglighed, fokus på sammenhæng i patientforløbene og individuelle løsninger. Vil du være med til at skabe endnu bedre rammer for behandlingen af netop denne målgruppe?


Om afsnit A4
Afsnittet flyttede i november ’22 ind i moderne rammer i det nybyggede Ny Psykiatri Bispebjerg, og vi har plads til 16 patienter.
På afsnittet kører vi projekt ”Frirum i Psykiatrien”, hvor vores smukke have spiller en stor rolle.
Vores patienter spænder bredt, men de har typisk komplekse sygdomsforløb med psykiske lidelser, og de kan have somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og rusmiddelbrug. Vi har en stor opgave i at inddrage vores patienter i deres behandling og videre ambulante forløb.

Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) er fuldt integreret i tilgangen til patienten og kulturen på afsnittet. KAT er en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom.


Din rolle og ansvarsområder
Sammen med oversygeplejersken skal du være med til at fortsat forme og udvikle patientbehandlingen.

Du vil arbejde tæt sammen med oversygeplejerske, afdelingsledelsen samt naturligvis personalet omkring patientforløbene.
Sammen med oversygeplejersken sikrer du, at patienterne føler sig godt behandlet og inddrager recovery-perspektivet.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger, for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.


Fremtidens psykiatri på Bispebjerg
De nye bygninger på Bispebjerg giver et behandlingsmiljø, der møder psykiatriske patienter med størst mulig respekt og værdighed i et helende og helbredende miljø.

Vi har spurgt nogle af dine kommende kolleger, hvorfor du skal søge mod Psykiatrisk Center København, og her er nogle af deres svar:

”Man skal søge herud, fordi Bispebjerg er på vej til at blive et af Danmarks største psykiatriske sygehuse. Lige nu har vi et af de fedeste akutte psykiatriske sygehuse, som jeg har set i min tid”.

”Vi har nogle meget akademisk anlagte kollegaer, som til hver en tid kan løfte klinikkens hverdag til et akademisk niveau. Vi har et integreret uddannelsesprogram, hvor professorer og forskere så oftest som muligt deltager i undervisningen, så vi igen får løftet uddannelsen op på et niveau, der hele tiden er højere end driften”.


Hvem er du?
Vi søger en speciallæge i psykiatri. Vi lægger først og fremmest vægt på dine personlige kvalifikationer, din faglighed, samt gejst og begejstring for specialet.
Vi vil forsøge at tilgodese dine interesseområder i arbejdstilrettelæggelse og organisering, så tøv ikke med at henvende dig, hvis du er interessereret i stillingen eller blot vil høre nærmere om mulighederne.
Der vil være mulighed for at blive en aktiv del af de forskningsprojekter, der finder sted på matriklen og på centret.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Stillingen er ledig pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.


Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til cheflæge Lone Baandrup på tlf. nr.: 91 16 59 03 eller på mail: [email protected]

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden, senest d. 25. november 2024.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Samtaler med ansøgere vil finde sted umiddelbart efter fristens udløb.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Amager

    Brænder du for arbejdet med psykoterapi? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Italiensvej 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job