Arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Supervisere og deltage i forskningsprojekter, herunder protokoludarbejdelse, fondsansøgninger og andre ansøgninger, gennemførelsen af projekter, fortolkning og formidling af data, artikelskrivning med videre.
- Være med til at sikre optimal udnyttelse af de kostbare CINS-data.
- Medlem af styregruppen for CINS-data og databasen. Ansvarlig for den initiale behandling af interne og eksterne henvendelser vedrørende adgang til at benytte data fra CINS-studierne, og, sammen med den øvrige styregruppe, medansvarlig for sikre udbygningen af databasen og udarbejdelsen af regler for dens anvendelse.
- Benytte dit store netværk til at formidle kontakt til nationale og internationale forskningsmiljøer til gavn for forskningen ved Psykiatrisk Center Glostrup.
- Være sparringspartner vedrørende alle spørgsmål relateret til forskningsledelse og forskningssamarbejde.
- Undervise forskere og andre sundhedspersoner.
Kvalifikationer Du er speciallæge i psykiatri, dr.med. og har mange års klinisk erfaring, specielt indenfor neuropsykiatrisk og psykofarmakologisk udredning og behandling af psykotiske patienter.
Dertil har du omfattende ekspertise indenfor neurobiologiske-, herunder ikke mindst neurokemiske-, forstyrrelser ved psykoser og disses betydning for sygdomsudvikling og behandling.
Vi forventer ligeledes, at du har et indgående kendskab til CNSR & CINS-data, herunder data fra de unikke forløbskohorter af initialt antipsykotika-naive første-episode patienter og en ligeledes kostbar tvillingkohorte.
Løn og ansættelsesvilkår Tiltrædelse hurtigt som muligt. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse til 1 år.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stillingen er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse
Send os din ansøgning senest den 26. marts 2025. Yderligere information Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til centerchef Mette Bertelsen Fredsgaard på
[email protected]