Rigshospitalet
Overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme, Hjertecentret, Rigshospitalet
Fuldtid
Permanent
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark
ID: 2697642
|
Indrykket for 70 dage siden
En stilling som overlæge i Region Hovedstaden ved Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalets Hjertecenter er ledig til besættelse. Stillingen er tilknyttet specialfunktion inden for imaging med fokus på ekkokardiografi, Hjerte-CT/MR samt fusionering af forskellige billedmodaliteter i diagnostisk sammenhæng. Der lægges vægt på, at ansøgeren er speciallæge i kardiologi, og, at der er dokumenteret forskningsinteresse og selvstændige kompetencer på højt specialiseret niveau inden for de anførte områder. RH varetager i denne sammenhæng opgaver såvel på RH som Gentofte Hospital (udefunktion).
Det prioriteres yderligere, at ansøgeren er udviklingsorienteret svarende til de kliniske arbejdsområder, har gode samarbejdsevner og vil deltage i klinikkens funktioner med henblik på at optimere patientforløb, specielt for så vidt angår diagnostik og behandling samt kvalitetsvurdering og udvikling. Overlægen forventes at indgå i kardiologisk kliniks præ - og postgraduate undervisningsforpligtelser og forskning med henblik på specialets fortsatte udvikling.
Stillingen er vagtfri.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, dr.med. Søren Boesgaard, Afdeling for Hjertesygdomme, afsnit 2142, Hjertecentret, Rigshospitalet, 2100 Kbh Ø, tlf 35 45 23 47. Mere detaljeret stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for FAS indgået mellem Region Hovedstaden og Akademikernes Centralorganisation.
Ansøgning stiles til Rigshospitalets Direktion og indsendes til Rigshospitalets personaleafdeling, afsnit 5212, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 5 vigtigste publikationer.
Ansøgningen skal være personaleafdelingen i hænde senest den 16/9 2024.