1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Bispebjerg Hospital

Overlæge/afdelingslæge til Akutafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH)

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2783676
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du være med til at modtage, behandle og koordinere forløb for alle typer af akutte patienter og vil du være med til at videreudvikle det akutmedicinske speciale på en stor akutafdeling midt i København?

Akutafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) søger en overlæge/afdelingslæge, som har akut medicinske kompetencer. Det kan være du er akutmediciner, men du kan også være fra de intern/almen medicinske specialer.

Vi arbejder med de mest akutte patientforløb, og de akutmedicinske kompetencer vægter højt men da vi spænder bredt, har vi også brug for en der har interesse i de mere intern/almen medicinske patientforløb hvor det tværsektorielle fokus er højt prioriteret.

Ansættelsen er fra 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi afholder eventuelt løbende samtaler.

Vil du, som speciallæge arbejde med

  • Modtagelse, behandling, koordinering og flow for alle typer af akutte patienter
  • Supervision og uddannelse af yngre læger
  • Akutte patienter i tæt samarbejde med alle de andre specialer på hospitalet og vores samarbejdspartnere udenfor hospitalet
  • Udvikling af det nye speciale i akutmedicin
  • At finde nye innovative løsninger til de akutte patientforløb hen imod indflytning i det nye akuthus om nogle år.
  • At udvikle det tværsektorielle samarbejde, visitation af patientforløb, hjemmebehandling, samarbejde med paramedicinerbil mm.
  • Forskning i akutte patientforløb
så er en overlæge-/afdelingslægestilling i Akutafdelingen på BFH helt sikkert noget for dig.

Patienterne i Akutafdelingen er enten henvist til vurdering via egen læge, til akut ambulant vurdering via Akuttelefonen 1813 eller indbringes via 112 med ambulance. Vi arbejder også med subakutte patientforløb.

Du vil møde alle typer patienter, alle specialer og alle grader af sygdom, fra de letteste tilstande til traumekald eller medicinsk akutkald. Det forventes, at du kan være flowstyrer, supervisere yngre læger, og også at du selv tager aktivt del i patientbehandlingen.

Det er ikke sikkert du kan varetage alle funktioner så din funktion i akutafdelingen vil blive tilrettelagt alt efter dine kompetencer.​

Vi forventer, at du

  • Har solid klinisk erfaring indenfor det akutte område, måske er du allerede akutmediciner
  • Kan tage ansvar og beslutninger
  • Er en god kommunikator/samarbejder
  • Er indstillet på vagtarbejde
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kan samarbejde med alle tværfaglige aktører som er involveret i det samlede akutte patientforløb både på og udenfor hospitalet.
Akutafdelingen er det naturlige bindeled mellem den præhospitale patientbehandling og de enkelte kliniske afdelinger på hospitalet. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt og er interesseret i at udvikle gode akutte patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Samtidig skal du være god til at holde overblikket, styre flowet i en travl hverdag i samarbejde med de koordinerende sygeplejersker, supervisere og selvstændigt kunne behandle akutte patienter.

Arbejdstilrettelæggelse

Justeres løbende. På nuværende tidspunkt:

  • Dagstjeneste
  • Weekendtjeneste ca. hver 4. uge fra kl. 8-18
  • Bagvagts funktion ca. 2-4 vagter pr. måned (kl. 17.30-08.30) efter individuel aftale
Efter kvalifikationer kan du få ansvar for funktioner.

Vi har for nuværende i alt ca. 42 læger ansat i Akutafdelingen heraf på nuværende tidspunkt 13 introduktionslæger i akutmedicin, 9 læger i hoveduddannelsesforløb i akutmedicin og 6 læger i hoveduddannelsesforløb i almen blok. Du vil automatisk blive hovedvejleder ved en ansættelse. ​

Du bliver kollega med et dedikeret team af 17 andre speciallæger samt alle de yngre læger. Speciallægestaben udvides løbende frem mod at det nye, store akuthus bliver taget i brug.

Hvis du ikke allerede har kurserne eller er akutmediciner, vil vi tilbyde muligheder for videreuddannelse indenfor akutmedicin og merit deriblandt kurser i form af fx ALS/ATLS, EMCC m.m.

Akutafdelingen BFH består af 3 separate områder:

  • Akutmodtagelsen (AKM), Bispebjerg matriklen, hvor vi behandler ca. 92.000 patienter/år. Her modtages de mest akutte medicinske og kirurgiske patienter (37.000 pt/år), ortopædkirurgiske småskader (25.000) og patienter med almen medicinske lidelser i vagtperioden udenfor egen læges åbningstid (20.000 pt/år).
  • Akut Vurderingsafsnit (AVA) med 28 senge og et deldøgnsafsnit med 10 pladser modtager ca. 10.000 patienter med akutte medicinske tilstande. Her fokuseres der på hurtig diagnostik i et stærkt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Herunder et deldøgnsafsnit AVA3 som er åbent hverdage kl. 8-18 for patienter med akutte, subakutte eller orlovs forløb og en visitations og rådgivningsenhed (Akutmedicinsk forløbskoordinator) som rådgiver og koordinerer tværsektorielle forløb (praktiserende læger, kommunale akutteams, Paramedicinere)
  • Akutklinik (Frederiksberg matriklen): Åbent 09.00 - 21.00. Ca. 25.000 patienter/år med småskader og almen medicinske lidelser.
Derudover

  • Flexklinik/Flex Almen Praksis med 8 socialsygeplejersker, 2 overlæger og 1 socialoverlæge, 1 afdelingslæge og 2 fodterapeuter som varetager flexforløb for socialt udsatte borgere.
  • Forskningsafsnit med bred akutmedicinsk forskning med 1 afsnitsleder, 1 ph.d.-studerende, videnskabelige assistenter og forsknings årsstuderende.
​Bispebjerg Frederiksberg Hospital (BFH) og Bornholms Hospital (BOH) har indgået en partnerskabssaftale, som betyder at man på tværs af hospitalerne fremadrettet vil have fokus på hvordan vi kan understøtte patientforløb på begge matrikler. Akutafdelingen BFH og akutmodtagelsen BOH samarbejder tæt og vi har netop oprettet delestillinger i intro i akutmedicin og der planlægges med et endnu tættere samarbejde på speciallægeniveau.

Vores fokusområder ​

  • Akutafdelingen som den centrale aktør for akutte patientforløb
  • At skabe resultater i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglig kvalitet er i fokus
  • At sikre at alle bidrager til det samarbejdende og nærværende hospital
  • At minimere administrative arbejdsgange, så fokus er på patienten og fagligheden
  • At skabe sammenhæng og fællesskab på tværs af afdelinger og primærsektor til patientens bedste
Vi ser derfor frem til, at du udover klinisk arbejde kan bidrage til at udvikle vores øvrige fokusområder. Dit arbejdsområde vil blive individuelt tilrettelagt efter dine kompetencer.

Ansøgere med dokumenteret erfaring fra akutarbejde: Akutmodtagelse/FAM eller lignende vil blive foretrukket, hvis de øvrige kvalifikationer er til stede.

Ansættelsesvilkår

​Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/ Danske Regioner og yngre læger. ​

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jens Rasmussen, cheflæge for Akutafdelingen på tlf. 26 19 88 01 eller via mail [email protected]

Ansøgningsfrist ​

Send din motiverede ansøgning med de syv lægeroller samt CV senest mandag d. 9.1.2025

Samtaler forventes afviklet 13. januar 2025 og muligvis løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
København
Afdelingslæge
Hovedstaden
Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Rigshospitalet

    1. reservelæge/afdelingslæge – Fertilitetsklinikken

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Islands Brygge 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Islands Brygge 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job