1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Roskilde

Region Sjælland

Overlæge/afdelingslæge i neonatologi til Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Fuldtid

Permanent

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2788998
|
Indrykket for 7 dage siden

Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, søger en overlæge eller en afdelingslæge inden for neonatologi pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Har du lyst til at udvikle og kvalitetsforbedre neonatologien på SUH i samarbejde med et engageret team af neonatologer, speciallæger og neonatalsygeplejersker? Vi kan tilbyde et velfungerende neonatalafsnit, teamsamarbejde med højt fagligt niveau, trygt arbejdsmiljø og et bæredygtigt arbejdsliv. Neonatalafsnittet er i en stærk udvikling, både organisatorisk, fagligt og forskningsmæssigt. Vi har fokus på at skabe gode og sammenhængende patientforløb internt og på tværs af matriklerne gennem udbygning af vores gode samarbejde med relevante kliniske afdelinger, med primærsektoren og med vores afdeling i Nykøbing F. Sygehus.

Børne- og Ungeafdelingen på SUH Roskilde har regionens største neonatalafsnit med 12 senge og et erfarent team af dygtige neonatalsygeplejersker, som alle er uddannet i FINE (herunder en uddannet NIDCAP-professionel), samt 2-3 speciallæger. Vi har fokus på opretholdelse af et højt fagligt niveau samt på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi arbejder tværfagligt og projektorienteret, bl.a. sammen med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, om at optimere samarbejdet om fødsler og overgange mellem afdelingerne.
Stillingen omfatter klinisk arbejde i Neonatalafsnittet i Roskilde og det tilknyttede ambulatorium samt udvikling af neonatologiske fagområde i samarbejde med den ledende overlæge og resten af Neo-teamet. Der kan være behov for lejlighedsvis undervisning eller møder i Nykøbing F. Du forventes at indgå enten i det regionale neonatologiske vagtberedskab, som er ved at blive etableret i Region Sjælland, og/eller (efter ønske) at arbejde inden for den brede pædiatri med tilstedeværende bagvagtsfunktion i en 12-14 skiftet BV.

Dine kvalifikationer:

  • Speciallæge i pædiatri
  • Ekspert- eller fagområdeuddannelse inden for neonatologi (eller erfaring på tilsvarende niveau), som du løbende opdaterer.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan bidrage positivt til afdelingens og fagets udvikling samt det tværfaglige samarbejde.
  • Du er en dygtig underviser og brænder for at formidle dit fagområde og løfte uddannelsen af yngre læger samt andre faggrupper.
  • Du er innovativ og arbejder konstruktivt med udvikling og kvalitetssikring.
  • Du fremstår som en god rollemodel og har en positiv indstilling til samarbejde.
  • Erfaring inden for et andet fagområde vil blive vægtet positivt, men er ikke påkrævet.
  • Vi har en konkret ambition om at udvikle afdelingens forskningsaktivitet, og forskningserfaring vil være en fordel.

For at søge stillingen som overlæge, forventer vi:

  • Stor erfaring inden for neonatologi, svarende til ekspertniveau.
  • 5 års anciennitet som afdelingslæge efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.

Om Børne- og Ungeafdelingen:

Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på:

  • Høj faglig kvalitet og gode patientforløb med lægefaglige kompetencer på højt niveau inden for alle relevante fagområder
  • Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
  • Fokus på uddannelse og faglig udvikling

Ud over Neonatalafsnittet omfatter afdelingen et almenpædiatrisk sengeafsnit, børne- og ungemodtagelse med døgnfunktion samt et subspecialeopdelt ambulatorium. Vi er normeret til 12 speciallæger og 12 uddannelsessøgende læger.

Vi har regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri, infektionssygdomme og børnekardiologi. I afdelingen er der specialambulatorier svarende til ovenstående regionsfunktioner samt pulmonologi/allergologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.

I 2024 blev Børne- og Ungeafdelingen fusioneret med den tilsvarende afdeling i Nykøbing F., og vi er ved at udvikle samarbejdet med robustgørelse af de faglige miljøer og kvalitetsforbedring på tværs.

Afdelingen rummer også det regionale palliative team for børn og unge, som har udgående funktion.

Vi vægter et godt uddannelsesmiljø for yngre læger højt og har superviserede reservelægeambulatorier og børnemodtagelse. Afdelingen varetager også klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende med 5 tilknyttede lektorater.

Børne- og ungeafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital og flytter i 2027 til det nye universitetshospital i Køge. Afdelingen arbejder med at udvikle arbejdsgange og faglighed hen mod indflytningen, og ansøger forventes at bidrage hertil.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstilrettelæggelse: God fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning

I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel).

Ansøgningsfrist:

Torsdag d. 9. januar 2025

Samtaler forventes afholdt 13. januar 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Boas.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Sjælland
Afdelingslæge
Roskilde
Overlæge
Sjælland
Overlæge
Roskilde

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job