1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Overlæge/afdelingslæge som vil arbejde med ny, højaktuel og effektiv APU-model i psykoterapeutisk behandlerteam for mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik

Fuldtid

Permanent

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2766588
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du lyst til at være med til at arbejde med en ny model for specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer? Så er dy måske netop den overlæge eller afdelingslæge, vi mangler i vores team. Hos os for du en spændende stilling i et energisk team med høj faglighed i Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)? APU blev etableret i 2017 for at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel og transdiagnostisk psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik, og vi samarbejder med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams.

Vi arbejder med et transdiagnostisk og fleksibelt modulbaseret terapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Herunder dialektisk adfærdsterapi, traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, koordineret tværsektorielt samarbejde og recovery-orienteret praksis.

APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form. APU står derfor foran udbredelse i Region Hovedstaden i de kommende år.

Du bliver en del af APU’s lægegruppe, der består af fire læger inklusiv dig selv, samt af den samlede lægegruppe på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Du kan læse mere om APU her.



Derfor skal du søge stillingen Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.



Det kan vi tilbyde dig
  • Tæt og godt fagligt samarbejde på ledelsesniveau
  • Mulighed for at få erfaring med at udøve og blive oplært i manualiseret psykoterapi
  • Metodespecifik supervision af erfarne supervisorer
  • Faglige udviklingsmuligheder
  • Lokalt og tværsektorielt lægefagligt samarbejde
  • Gode kollegaer i teamet og høj faglighed på et psykoterapeutisk specialcenter


Dine arbejdsopgaver I samarbejde med afsnitsleder/teamleder har du ansvaret for at lede det optimale patientforløb og den lægefaglige behandling i teamet. Du refererer lægefagligt til centerchefen eller overlæge og afsnitsleder i APU.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Du varetager og vejleder visitation af henvisninger
  • Du varetager udredning og behandlingsplanlægning
  • Du varetager psykofarmakologisk behandling
  • Du har mulighed for at udføre psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt alt afhængig af interesse og kompetencer
  • Du varetager tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb
  • Du deltager i kliniske behandlingskonferencer i teamet
  • Du deltager i tværsektorielle lægemøder


Din profil
  • Du er afdelingslæge eller overlæge (hvis du er nyuddannet speciallæge, vil du få relevant faglig støtte og oplæring ved erfarne kollegaer)
  • Har lyst til at bidrage til at sikre effektiv og sammenhængende behandling til mennesker med dobbeltdiagnose
  • Har en psykoterapeutisk interesse, erfaring eller uddannelse inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme
  • Arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig


Dine egenskaber og kompetencer
  • Du er nysgerrig og har humor
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Er du overlæge, ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Er du afdelingslæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.



Er du interesseret? Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte:


Du kan søge stillingen via link på siden senest 4. december 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 9. december 2024.

Ansættelsesudvalget består af afsnitsleder, teamleder, overlæge og medarbejderrepræsentant fra APU samt faggruppekoordinator for lægerne på Stolpegård.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Gentofte
Afdelingslæge
Hovedstaden
Overlæge
Gentofte
Overlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gentofte Hospital

    Overlæge med ekspertuddannelse i pædiatrisk allergologi og astma søges til Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud og kønssygdomme, Gentofte Hospital

    Deltid

    Gentofte Hospitalsvej 8, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kildegårdsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job