Vi søger en overlæge der har lyst til at arbejde indenfor lungecancer. Vi arbejder på daglig basis med at sikre de bedste kræftforløb for borgerne i Region Sjælland.
Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, som du i høj grad kan sætte dit eget præg på. Vi arbejder teambaseret og tilbyder dig en hverdag og et fællesskab karakteriseret ved mange forskellige samarbejdspartnere, som hver dag arbejder med høj faglighed tæt på patienterne i deres kræftforløb, for at skabe veltilrettelagte patientforløb. Du får en væsentlig rolle i dit team, med mulighed for at arbejde indenfor en bred vifte af emner, eksempelvis forskning, immuntox, personlig medicin, ulighed i sundhed, fælles beslutningstagen og uddannelsesmiljø.
Vi tilbyder personlig og faglig udvikling inden for de områder du finder mest interessant. Vi har fokus på efteruddannelse og deltagelse i internationale kongresser.
Vi tilbyder dig tid til det rigtige og det vigtige, betydende at vi har fokus på work-life balance med muligheder for fleksibilitet i arbejdstiden. Stillingen er 37 timer med bagvagt 1-2 gange om måneden. Speciallægers vagt er ’vagt udenfor tjenestested’ forudgået af dagsfunktion 8–18 (weekend 9–15) som bagvagt i Roskilde. Bagvagten dækker 26 onkologiske senge i Roskilde og 6 onkologiske senge i Næstved i samarbejde med forvagter i fremmøde på begge matrikler.
Almindeligt dagsarbejde ligger 8–15:24.
Om dig
Vi byder din dedikation, din iderigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Der er masser af muligheder, hvis du har følgende med i rygsækken:
Om onkologisk afdeling SUH
På Sjællands Universitetshospital har vi en særlig forpligtelse til at række ud i hele regionen. Vi bidrager til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Vi anerkender de uligheder, der findes i sundhedsvæsenet, og vi arbejder dedikeret på at mindske dem. Vores vision er at udvide vores omsorg og ekspertise til at dække et større geografisk område, hvor vi kan bidrage til den samme sundhed og trivsel for hele populationen i vores region.
Vores afdelingen er i fuld gang med udvikling og implementering af personlig medicin og personcentreret behandling. Vi arbejder aktivt med patienters sårbarhed og modvirker social ulighed.
Vi er i Region Sjælland delt på 2 onkologiske afdelinger i hhv. Roskilde og Næstved med én samlet ledelse.
I Roskilde er der 3 diagnoseteams i ambulatoriet: lungeteam (NSCLC og SCLC), GI team (nedre GI og pancreas) samt Gyn team (ovarie og endometrie). Sengeafsnittet på 24 senge er ligeledes delt i diagnosegrupper. Vi har et godt samarbejde med det palliative team, som også hjælper på sengeafdelingen og med uddannelse af de yngre læger.
Vi har en fremragende senfølgeklinik, som vi har et godt samarbejde med.
Stråleterapien ligger i Næstved, og læger med interesse for stråleterapi har mulighed for arbejde i Stråleterapien.
Afdelingen har desuden 1 psykolog, diætist, socialrådgiver og præst tilknyttet afdelingen. Yngre læger har mulighed for supervision i et frirum med præst.
Ved siden af driften har vi flere forskningsgrupper og en bred KFE. Afdelingen har 70+ publikationer årligt og flere ph.d. forløb indenfor emner som fx. ulighed i sundhed, understøttende behandling og elektroporation.
Vi flytter til Køge
Forberedelserne af flygtning til de nye bygninger i Køge efterår 2026 er allerede i gang. I Køge bliver alle regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter samlet under ét tag, og allerede september 2025 overtager vi den nye Stråleterapi og begynder indmåling af acceleratorerne. Sengeafsnit og ambulatorier følger efter oktober/november 2026, når indmåling er afsluttet og vi er klar til at byde de første patienter velkommen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du er velkommen til at kontakte Ledende overlæge Maria Kondrup for en samtale om mulighederne på tlf. 47324905 eller e-mail [email protected]
Ansøgningsfrist er d. 21.04.2025.
Samtale 25.04.2025
Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega, og vi har fokus på, at du bliver godt introduceret og føler dig godt tilpas hos os.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir