1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Plastik- og Brystkirurgi

Oversygeplejerske til Brystklinikken og Patienthotellet, Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2763929
|
Indrykket for 9 dage siden

Vi søger en erfaren og engageret oversygeplejerske, der ønsker at være en central del af den fortsatte udvikling af Brystklinikken og Patienthotellet i Plastik- og Brystkirurgi, AUH.

Om stillingen
Som oversygeplejerske vil du få en central rolle i at lede og videreudvikle de to afsnit. Sammen med den nye ledende overlæge og den ledende lægesekretær vil du stå i spidsen for at udvikle Brystklinikken og sikre dens integration i den plastikkirurgiske onkoplastik. Stillingen indebærer tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledelse og medarbejdere, hvor du får mulighed for at præge både den faglige udvikling og arbejdsmiljøet i afdelingen.

Du vil være ansvarlig for at sikre en effektiv og patientsikker drift, koordinere opgaver, og arbejde tæt sammen med de tværfaglige teams og de øvrige kliniske afdelinger. Derudover vil du få mulighed for at arbejde med tværgående ledelse, udvikling af sygeplejefunktionen og sikre fortsat kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende hverdag i en afdeling i udvikling, hvor innovation og tværfagligt samarbejde er nøgleord
  • en tæt ledelsesmæssig samarbejdsrelation med den ledende overlæge og den ledende lægesekretær
  • et højt grad af medindflydelse på afsnittenes udvikling og strategi
  • muligheden for at arbejde i et fagligt stærkt miljø med engagerede medarbejdere
  • onboarding forløb sammen med den ledende overlæge og et lederudviklingsforløb i tæt samarbejde med de nærmeste samarbejdspartnere.

Om afdelingen
Plastik- og Brystkirurgi er en af de 10 kirurgiske afdelinger på AUH, og afdelingen består af cirka 100 medarbejdere. Du bliver leder for ca. 22 sygeplejersker fordelt på de to afsnit.

Brystklinikken modtager årligt ca. 500 patienter primært med brystkræft. Sygeplejen i Brystklinikken omfatter specialiseret kræftsygepleje med selvstændige konsultationer, postoperative samtaler, observationer og instrumentelle opgaver. Der er et tæt samarbejde med brystkirurger, fysioterapeuter og tværgående afdelinger som Mamma Radiologien, Patologisk Afdeling, Kræftafdelingen og Operationsgangen Øst 2.

Patienthotellet, der blev etableret i 2020 som en sammensmeltning af de tidligere Patienthoteller fra THG, NBG og Skejby, har i dag 43 værelser. Patienthotellet tænkes ind som et strategisk led i transformationen af patientforløbene på AUH. Patienthotellet har derfor en stor betydning for overgangen fra sengeafsnit til patientens udskrivelse. Sygeplejersker sikrer hver dag en bred opgaveportefølje på Patienthotellet. Opgaverne dækker både basal og specialiseret sygepleje samt mere administrative og koordinerende opgaver i relation til det at drive et hotel med mange forskellige samarbejdspartnere. 

Vi søger en oversygeplejerske, som

  • har dokumenteret ledelseserfaring og gerne en relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • har erfaring med koordinering af kræftforløb og klinikdrift
  • har visioner for udvikling, med fokus på tværfaglighed, kompetenceudvikling og transformation
  • har erfaringer med understøttelse af forskning
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og er i stand til at skabe samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger
  • ønsker at arbejde med delegeret ledelse og styrke psykologisk sikkerhed i teamet
  • evner at balancere mellem at give medarbejderne frihed til at udnytte deres faglige kompetencer og sikre en struktureret, patientsikker drift
  • er empatisk, struktureret og i stand til at lede.
  • kan udfordre eksisterende arbejdsgange og samtidig skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som oversygeplejerske indplaceres under afdelingsledelsen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51, 2024.

Ansøgnings- og ansættelsesproces
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jesper Skyttehave Rytter på 4015 7496 eller via på [email protected].
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV samt øvrige relevante bilag.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Aarhus
Oversygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Øre-, Næse- og Halskirurgi

    Oversygeplejerske i Øre-, Næse-og Halskirurgi, AUH

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Ønsker du et lederjob i en velfungerende afdeling med fantastiske medarbejdere og kollegaer? Har du lyst til at arbejde som leder i en organisation, som altid er i bevægelse med store ambitioner og tæ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Er du visionær og har du lyst til at være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af vores akutafdeling - så er det måske dig, der skal være vores nye oversygeplejerske til Akut Voksenmodtagels... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Dygtig oversygeplejerske med gode lederegenskaber og lyst til at præge udviklingen på sengeafsnit R4 søges pr. 01.02.2025. Er du en erfaren sygeplejerske med stærke lederevner, der ønsker at spille en... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en visionær leder, der formår at balancere beslutsomhed med involvering? Drømmer du om at stå i spidsen for fortsat udvikling af patientforløb for den ældre patient og at arbejde strategisk med ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Kan du forene visionære idéer med helhedsorienteret og kliniknær ledelse på tværs af fag og organisation? Vil du drive transformationsprocesser i en kirurgisk afdeling med stolte traditioner og høj fa... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job