1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Børn og Unge

Oversygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2795915
|
Indrykket for 1 dage siden

Børn og Unge søger en kompetent, visionær og samarbejdsstærk oversygeplejerske til Børn og Unge 1 (BU1) pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske, og skal lede i tæt samarbejde med en ledende overlæge.

I Børn og Unge har vi justeret og robustgjort vores ledelsesorganisering, og har i den forbindelse valgt at ansætte flere oversygeplejersker. Dette for at skabe bæredygtige afsnit for fremtidens patienter og medarbejdere. Vi tror på, at stærk ledelse gør en forskel.

Vi har i Børn og Unge en ambition om at skabe en ledelsesmodel og organisering som:

  • understøtter faglig udvikling og transformation inden for fagområderne, og som styrker fagområdeledelsen og øger fokus på patientforløb.
  • sikrer passende kompleksitet i vores afsnit, der giver mulighed for faglig specialisering.
  • sikrer nærværende ledelse for medarbejderne samt mindre kompleksitet og ledelsesspænd for ledere i Børn og Unge, med henblik på et godt arbejdsmiljø og bæredygtigt arbejdsliv for alle.

Om afdelingen

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i fire afsnit – BU1, BU2, og BU3 og en stor klinik (BUK) hvor der kun foregår ambulant aktivitet. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.

I BU1 behandles børn og unge blandt andet inden for specialerne reumatologi, onkologi, neurologi, socialpædiatri, endokrinologi og neurokirurgi. Ligeledes er Døgn EEG funktion, socialpædiatrisk klinik, onkologisk klinik/dagafsnit, Enhed for lindrende behandling til børn og Unge (BUL) også organiseret i BU1.

I afsnittet er der ansat cirka 60 sygeplejersker (inddelt i to teams), mange med stor erfaring i Børn og Unge, men også en del sygeplejersker er relativt nyansatte. Flere varetager nøglefunktion herunder klinisk koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring samt udvikling og implementering. Ledelsen af det samlede BU1 sker i tæt fællesskab blandt andet omkring den daglige drift, prioriteringer og overordnet retning. 

Den del vi søger en ny oversygeplejerske til er inden for områderne: Onkologi, reumatologi og immunologi. En meget stor del af dine ledelsesopgaver er relateret til Center for børn og unge med kræft, hvor behandlingsforløbet for børn og unge med kræft er forankret. Sammen med den ledende overlæge og de faglige specialister, skal du være med til at understøtte den forsatte udvikling inden for dette område. 

Du bliver en del af ledelsesteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, sundhedsadministrativ leder, forskningsleder, professorer, projektleder for Børn og Unge Hospitalet og afdelingsledelsen.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og du vil som en del af ledergruppen i Børn og Unge blive en vigtig del af den fremadrettede proces.

Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her:

Vi søger

Vi søger en udviklingsorienteret og organisatorisk stærk oversygeplejerske, der sammen med sideordnet oversygeplejerskekollega og ledende overlæge kan stå i spidsen for et afsnit med et engageret og dedikeret personale, der brænder for at yde den bedste pleje og behandling til børn, unge og deres familier. En oversygeplejerske der i fællesskab med andre ledere og faglige eksperter kan være med til at understøtte faglig udvikling og gode patientforløb inden for fagområderne onkologi, reumatologi og immunologi. 

Du skal være med til at sikre

  • Arbejdsglæde, motivation og et godt arbejdsmiljø
  • en høj sygeplejefaglig kvalitet og fokus på fortsat udvikling af denne – både internt i afdelingen og nationalt
  • sammenhængende patientforløb præget af høj faglighed
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • et godt og smidigt samarbejde med øvrige afsnit og eksterne samarbejdspartnere
  • en kultur med fokus på udvikling, forskning og uddannelse.

Vi søger en oversygeplejerske der

  • praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
  • er innovativ og har organisatorisk overblik
  • arbejder inddragende og involverende, men som samtidig tør træffe nødvendige beslutninger
  • formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • har lyst til at indgå i samarbejdet i en tværfaglig ledelsesgruppe
  • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse – vi vægter en stærk ledelsesprofil som også gerne har kendskab til specialet 
  • kan kommunikere tydeligt og effektivt.

Vi kan tilbyde

  • mulighed for at lede i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske
  • tværfagligt lederskab sammen med ledende overlæge
  • et velfungerende ledelsesteam i Børn og Unge, hvor mange stadig er nye, så vi har fokus på at konsolidere og udvikle os som team
  • mentormøder med ledelseskollegaer
  • introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH

Se endvidere "Ledelsesgrundlag for Aarhus Universitetshospital" her.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. februar 2025.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Aarhus
Oversygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Øjensygdomme

    Oversygeplejerske søges ved Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Oversygeplejerske søges til en af Danmarks bedste øjenafdelinger. Kunne du tænke dig at prøve kræfter med ledelse i en veldreven afdeling med en stor klinik, egen OP-gang og mindre sterilcentral? Så s... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Har du lyst og evne til sammen med vores nye cheflæge at sætte en klar retning for en stor kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH)? Har du en ledelsesstil, der balancerer strategisk tæ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Overlæge til Steno Diabetes Center Aarhus, AUH med ansvar for Fælles Fodsårcenter og Diabetisk Neuropati Er du speciallæge i endokrinologi, og har du stor erfaring indenfor diabetisk neuropati og fods... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job