1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aabenraa

Aabenraa Kommune

Overtandlæge til Tandplejen

Fuldtid

Permanent

Tøndervej 90, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2762960
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en fagligt stærk tandlæge med solid erfaring med børne- og ungetandpleje, og vil du stå i spidsen for at videreudvikle og konsolidere en veldrevet tandpleje med engagerede og dygtige medarbejdere? Så har du nu muligheden.

Vores dygtige overtandlæge går på pension efter mange års virke i Tandplejen i Aabenraa Kommune som tandlæge, klinikleder og de seneste fem år som overtandlæge. Derfor søger vi hendes afløser pr. 1. marts 2025.

Om Aabenraa kommunale Tandpleje
Tandplejen tilbyder børne- og ungetandpleje til kommunens ca. 13.000 børn og unge. Ved udgangen af 2025 er udvidelsen af målgruppen med de 18-21 årige gennemført. Op mod 25 procent af alle børn tilbydes tandregulering, hvilket betyder, at der årligt igangsættes ca. 200 forløb.

Børne- og ungetandplejen har til huse i lyse og moderne lokaler på tre lokalklinikker, der alle ligger i tilknytning til kommunale skoler: Kongehøj-klinikken i Aabenraa med pt. fem behandlingsrum, Tinglev-klinikken med fire behandlingsrum og Høje Kolstrup-klinikken med to behandlingsrum. Vi arbejder med TK2 journalsystem og Visiquick til røntgen og har adgang til tidssvarende udstyr, bl.a. 3D-scanner, mikroskop og ortopantomograf.

Forebyggelse, tandbehandling og tandregulering varetages af et kompetent team bestående af 34 medarbejdere, hvoraf de syv er tandlæger, seks er tandplejere, 19 er klinikassistenter og to er specialtandlæger. Vi varetager også kirurgiske opgaver og behandlinger i generel anæstesi, dette sker i samarbejde med OR MEDIC Anæstesiteam.

Omsorgstandpleje og socialtandpleje varetages af Hjemmetandplejen, og specialtandpleje foregår i den regionale specialtandpleje. Visitationen varetages af myndighedsafdelingen i Social & Sundhed.

Om jobbet
Som overtandlæge hos os får du ansvaret for
 
  • faglig ledelse af Tandplejen, herunder ansvar for kvalitetssikring bl.a. via audit og for kvalitetsudvikling, bl.a. via opmærksomhed på den faglige udvikling på området.
 
  • økonomisk ledelse af Tandplejen, med ansvar for månedligt ledelsestilsyn med budgettet i samarbejde med en økonom. Det overordnede budgetansvar er placeret hos centerlederen
 
  • administrativ ledelse af Tandplejen, herunder arbejdsplanlægning, MUS-samtaler, arbejdsmiljøgruppe og lokal-MED-udvalg. Overtandlægen understøttes i dette af blandt andet en tandplejer med ledelsesunderstøttende opgaver, klinikassistenter i Call-centret samt en administrativ medarbejder.

Ansvaret for den strategiske ledelse er placeret hos centerlederen, men overtandlægen forventes at bidrage til identifikation af muligheder og udfordringer samt stillingtagen til, hvordan Tandplejen skal udvikle sig på lidt længere sigt. Der er mulighed for fortsat direkte patientkontakt i størrelsesorden én ugentlig arbejdsdag, hvis dette ønskes.

Du kan læse mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen

Om dig
Af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer forventer vi, at du har
  • en uddannelse som tandlæge/cand. odont
  • solid klinisk erfaring fra en børne- og ungetandpleje
  • et højt fagligt niveau og fokus på udvikling
  • formel ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver, fx fra driften af en klinik
  • en lederuddannelse eller lyst til at gennemføre én
  • talent for og lyst til planlægning og styring og
  • gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Det er desuden vigtigt for at lykkes i stillingen, at du har indsigt i sundhedsfremme og behandling inden for tandpleje, og at du har idéer til det videre arbejde på området.

I dine personlige kvalifikationer lægger vi vægt på, at du har
  • personligt drive og handlekraft kombineret med omtanke
  • lyst til at tage ansvar
  • overblik kombineret med kritisk sans
  • rummelighed
  • humor og en afslappet omgangsform og
  • et anerkendende menneskesyn

Hvad tilbyder vi til gengæld?
Hvis du bliver vores nye overtandlæge, bliver du leder for en tandpleje,
  • der rummer en fagligt dygtig medarbejdergruppe, som har fokus på kerneopgaven
  • hvor vi vægter både at give den enkelte en god oplevelse i tandlægestolen og at opnå den bedst mulige tandsundhed inden for de givne ressourcer for helheden af børn og unge i kommunen
  • som vægter faglighed og tillid til selvstændigt ansvar højt  
  • hvor fællesskab betyder meget, og hvor der er en uformel omgangstone

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om én stilling som overtandlæge med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos konstitueret centerleder Anna Marie Bie Lundgaard, tlf. 2130 4830.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation senest den 5. december 2024.

Den 9. december indkalder vi til første samtalerunde, der finder sted torsdag den 12. december 2024. Anden samtalerunde er torsdag den 19. december 2024.

Ansøgere, som går videre til anden samtale, må forvente, at der bliver indhentet referencer inden anden samtale, dog kun efter aftale med ansøger.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overtandlæge
Syddanmark
Overtandlæge
Aabenraa
Tandlæge
Syddanmark
Tandlæge
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Aabenraa kommune

    Aabenraa Kommune

    Tandlæge/cand. odont til Tandplejen i Aabenraa

    Deltid

    Tøndervej 90, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Den kommunale tandpleje i Aabenraa tilbyder nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst tandlægehold, der varetager tandpleje, herunder tandregulering for ca. 12.000 børn og unge i Aabenraa Komm... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Deltid

    Nygade 23c, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du uddannet social- og sundhedsassistent med en høj faglig stolthed? Har du lyst til at arbejde tværfagligt? Og ønsker du at bruge dine kompetencer til at udvikle Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa B... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Sct. Nicolai Gade 5, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Gråstenvej 1, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du løsningsorienteret og fagligt ambitiøs? Kan du både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams? Trives du, hvor både teamwork, arbejdsmiljø og borgeren er i fokus? Og kan du se dig selv på ... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Langrode 11, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du være med til at løfte kvaliteten sammen med os? Er du uddannet sygeplejerske og har du styr på kvaliteten af sygepleje? Og kan du undervise, vejlede, give supervision til et plejepersonale? Hvi... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job