Vi søger en ny servicemedarbejder til vores dedikerede P-husteam i København! Du skal være typen, der godt kan lide at gøre rent og altid er frisk på at tage en hyggesnak med kunderne, så de føler sig godt tilpas i vores P-huse. Vær opmærksom på, at fordelingen af arbejdsopgaverne er ca. 80% rengøring og 20% øvrige. Der er ikke tale om udstedelse af afgifter eller lignende parkeringsvagtarbejde.
Dine vagter kan ligge i tidsrummet 7:00–23:15 alle ugens dage. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en stilling med skiftende arbejdstider. Du har betalt pause, da du skal stå til rådighed f.eks. hvis kunder eller kollegaer, har brug for hjælp. I starten af din ansættelse vil du gennemgå vores uddannelsesforløb, og dine oplæringsdage vil blive aftalt individuelt med dig. Når du er færdiguddannet, kommer du til at arbejde i et 4-ugers rul, så du kender din vagtplan langt frem i tiden. Det er derfor nemt at planlægge og bytte vagter med de andre i teamet.
Hvis du har lyst til at tjene mere i f.eks. ferieperioder, er du velkommen til at byde ind på ekstravagter både om dagen, aftenen og i weekenden.
Selvom du for det meste arbejder alene i parkeringshuset, er din nærmeste kollega ikke langt væk, hvis du får brug for hjælp. Du vil blive en del af et supergodt team på ca. 22 kollegaer, som hjælper hinanden både fysisk og telefonisk. Du vil opleve noget nyt hver dag, mærke at du gør en forskel, og du vil møde glade kunder, som sætter pris på dine gode råd og vejledning.
Om dig
Du behøver ikke at have erfaring fra parkeringsbranchen, da vi nok skal klæde dig ordentligt på til opgaverne både via sidemandsoplæring og e-learning.
Men det er dog vigtigt, at du:
Om lønnen
Du vil få en fast timeløn, som hvert år reguleres jf. overenskomsten. Lønnen er:
172,85 kr. i timen.
34,71 kr. i aftentillæg for timer på hverdage, efter kl. 18.
43,08 kr. i weekendtillæg fra lørdag kl. 14 og hele søndagen
50% af timelønnen i overtidstillæg, for de timer du arbejder mere end 160,33 pr. md.
Ud over løn og tillæg får du 15,75% af ovenstående løndele oveni din løn som SH og særlig opsparing. Dette udbetales sammen med lønnen i juni og december. Du får også firmabetalt pension på 10%, firmabetalt sundhedsordning gennem Pension Danmark og firmabetalt arbejdstøj.
Søg stillingen
Ved at klikke på "Søg stillingen" og udfylde spørgeskemaet. Du skal uploade følgende:
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir