Har du flair for både administrative og kommunikative opgaver? Kunne du tænke dig et job, hvor du meget konkret kan se dit bidrag til at nå virksomhedens mål, og hvor du får et stort selvstændigt ansvar?
Så kunne stillingen som PA & medlemsambassadør hos IT People Denmark være noget for dig. Vi er på udkig efter en selvstændig arbejdende person, der løbende kan tage nye opgaver til sig, og efterhånden kommer til at varetage en bred vifte af opgaver, inden for kommunikation, salg, markedsføring og administration.
Det vil blandt andet indebære:
Du behøver ikke at være danmarksmester i markedsføring eller administration – der er god mulighed for at vokse med opgaven. På sigt er det meningen at du i høj grad skal være selvkørende, men du skal nok blive hjulpet på vej dertil.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig. Du kan derfor både være uddannet inden for marketing/kommunikation, men du kan fx også være akademiker, med flair for skriftlig kommunikation. Det vigtigste er, at du er frisk på at lære nyt, nemt kan overskue ny information, og interesseret tager nye opgaver til dig.
Oplæring foregår de første 1-2 mdr. på hjemmekontoret i "Det Røde Hus" i skovbrynet, på Sonnerupvej, 4060 Kirke Såby som er væsentlig del af Ryegaard og Trudsholm Godsers kulturhistoriske landskab, herefter er der mulighed for hjemmearbejde 2-3 dage om ugen.
Hos IT People Denmark laver vi netværksgrupper for it-folk (især ledere). Det vil sige at vi bringer folk fra forskellige virksomheder sammen, så de kan sparre med hinanden om udfordringer, og dele ud af deres erfaringer. Det har vi gjort i en del år efterhånden, og vi har generelt stor medlemstilfredshed. Møderne afholdes typisk hos deltagernes virksomheder, og du kommer derfor til at besøge en masse spændende organisationer sammen med vores medlemmer.
Du bliver en del af et team på 4 personer, Direktør, Founder, PA/Ambassadør og studentermedhjælpere +120 medlemsvirksomheder.
Vi ser frem til at modtage motiveret ansøgning + CV. Hvorfor netop du skal have jobbet?
Sendes på mail [email protected]
OBS! Vi er gået på sommerferie til 5. august 2024.
Samtaler i uge 33.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir