1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hedensted
Nyt job

Hedensted Kommune

På Demenscenter Hedensted søger vi endnu en sygeplejerske til vores team

Deltid

Permanent

8722 Hedensted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873921
|
Indrykket i dag

Vi søger en ekstra sygeplejerske – gerne med erfaring som centersygeplejerske og med demens, men ikke et krav.

Om jobbet og opgaverne

Hos os ønsker vi ikke at være begrænset af ”plejer”. Vi hylder, at vi har en enestående mulighed for sammen at tænke nyt og kreativt, og du skal hjælpe med at skabe de gode arbejdsgange og strukturer på Kærminde.

På plejehjemmet vil du, sammen med dine kollegaer i sygeplejegruppen, være forløbsansvarlig sygeplejerske for beboerne. Vi tror på, at en synlig og borgernær sygeplejerske er vigtig, for at sikre omsorgen og fagligheden helt ude på stuerne. Vi håber, at du også ser værdien i at være med i plejen, når det er relevant og muligt. På den måde sikrer vi, at din viden og kompetencer bringes i spil hos beboerne og for kollegaerne, og at du opnår et indgående kendskab til beboerne og deres familier.

Vi arbejder hver dag for at levere en patientsikker pleje og omsorg, og har med flotte tilsyn allerede vist, at medarbejdernes ihærdige indsats har båret frugt. Den fortsatte rejse kan du nu blive en del af.

Vores forventninger til dig

Det er afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker med demens. Det er vigtigt for os at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi et fælles ansvar for at sikre - både med kurser internt og eksternt og med løbende kompetenceudvikling.

Det vigtigste for os er at sammensætte en personalegruppe, hvor:

  • Alle hjælper hinanden, uanset hvilken opgave man er ansat til at udføre.
  • Vi altid har fokus på at skabe et værdigt liv for beboerne, med omsorg, faglighed og nærvær.
  • Samarbejde og tillid til hinanden er afgørende for at sikre alle gode dage på arbejde. Vi lykkes kun sammen, når alle er med.

Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne på hverdage, men enkelte aftenvagter kan forekomme ved behov, i samråd med dig og dine kollegaer. Der forventes weekendarbejde ca. hver 4.-5. weekend og helligdagene løser vi sammen i gruppen, men forventeligt 1-2 omkring jul/nytår og 1-2 omkring påske.

Derfor skal du vælge os

Demenscenteret består af 60 nye plejeboliger, fordelt på seks huse, med plads til 10 beboere i hver. Derudover er der syv aflastningspladser, daghjem med plads til 12 borgere og eget produktionskøkken. Demenskonsulenterne holder til på matriklen og er vores tætte sparringspartnere.

Målet er, at stedet bliver et videnscenter for demens, hvor dygtige medarbejdere, med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, vil sikre høj demensfaglig omsorg, både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele kommunen.

Vi glæder os alle på Kærminde til samarbejdet med dig! Og dine tre sygeplejekollegaer står klar til at introducere dig grundigt, så du bliver klædt på til at kunne løse opgaverne. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Det er et krav at du har kørekort.

Har du spørgsmål

Vi har samlet mange af oplysningerne her i opslaget, men det har været svært at lave en beskrivelse, der dækker det hele. Derfor er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på telefon 40 46 72 77 eller leder Katrine Grunnet på telefon 29 10 99 88.

Ansøgning

Stillingen er på 32 - 37 timer efter aftale.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2025 – gerne tidligere.

Ansøgningsfrist er den 25. marts 2025.

Samtaler afholdes løbende og senest i uge 13. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning!

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/hvohmhem/plakat_a1-2.pdf

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Hedensted
Sygeplejerske
Midtjylland
Centersygeplejerske
Hedensted
Centersygeplejerske
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Huset - Staben/Social omsorg

    Social- og sundhedsassistent- eller hjælperelev

    Fuldtid

    Ny Skolegade 4, 8723 Løsning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    7160 Tørring, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Deltid

    Søndergade 21, 8783 Hornsyld, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du passioneret omkring at fremme en recovery-orienteret tilgang og ønsker du at være en kilde til håb og inspiration for vores borgere? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi søger lige nu to engag... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job