1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Herning

Opholdsstedet Moesgaard

På Opholdsstedet Moesgaard søger vi to medarbejdere med håndværksmæssige kompetencer til vores beskæftigelse - og aktivitetstilbud

Fuldtid

Permanent

Arnborgvej 15, 6933 Kibæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834762
|
Indrykket for 5 dage siden

Vi søger jer der kan skabe tillidsfulde relationer og med jeres engagement motivere til samspil og deltagelse i dagens aktiviteter.

Som ansat i vores beskæftigelse- og aktivitetstilbud er jeres primære opgave at være sammen med vores beboere og tilbyde dem meningsfuld beskæftigelse og aktiviteter i løbet af dagen. Der vil være muligheder for kreativ udfoldelse i vores krea-afdeling med glaskunst og keramik, metal- og træværksted, brændeproduktion, store udendørsarealer eller hvad I ellers har af gode ideer – det er næsten kun jeres fantasi og håndværksmæssige evner som sætter begrænsningen.

 

Hvem er vi?

Opholdsstedet Moesgaard er et opholdssted for voksne med særlige behov, grundet psykisk udviklingshæmning og andre psykosociale problemstillinger. Det betyder, at beboerne vil have forskellige kognitive forudsætninger og måder at lære på. Foruden beskæftigelse- og aktivitetstilbuddet består vi af to opholdssteder; afdelingerne Moesgaard og Fredhøj.

Vi har den unikke mulighed at kunne tilbyde både en 32timers stilling ved afdeling Moesgaard eller en 37 timers stilling på Fredhøj.

 

Det er vigtigt for os, at I ligesom os tror på, at alle mennesker har værdi og potentiale – vi møder hinanden ligeværdigt og tager afsæt i vores beboers drømme, håb og ønsker. Vi ønsker ligeledes, at du ser værdien i, at vi med meningsfuldt beskæftigelse- og aktivitetstilbud, bidrager til oplevelsen af at have værdi og høre til i fællesskabet.


Hvem kommer du til at arbejde med:
Hvis Du vil søge stillingen som er tilknyttet Moesgaard, kommer du til at indgå i et team af tre medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Dine kolleger er uddannet lærer, sygeplejerske og snedker.

Hvis du derimod ønsker at søge stillingen på Fredhøj, vil du få en central rolle som den eneste ansat udelukkende til beskæftigelse- og aktivitetstilbuddet.

Uanset hvilken stilling der søges, så vil bidraget til teamet være det håndværksmæssige, og gerne kombineret med en pædagogfaglig viden.

 

Vi søger jer der:

·         har evnerne til pædagogisk indsigt og forståelse i vores beboergruppe og deler vores menneskesyn

·         har en håndværksmæssige baggrund, fx murer, tømrer, smed, mekaniker eller lign

·         er kreativ, iderig og kan føre det ud i livet

·         arbejder anerkendende, pædagogisk og struktureret

·         kan bevare overblikket i svære situationer

·         er positiv, besidder humoristisk sans og bidrager med god stemning

·         er nærværende, empatisk og etisk funderet

·         har gode samarbejdsevner og er en god holdspiller

·         klar på at gå forrest ved nye tiltag

 

Vi tilbyder:

·         et spændende job med mulighed for at møde en mangfoldighed af pædagogiske og håndværksmæssige udfordringer og udviklingsmuligheder

·         en høj grad af medansvar

·         fleksibilitet og kreativitet i opgaveløsningen, med mulighed for at bidrage til tilrettelæggelsen af opgaverne

·         masser af frisk luft og udeliv

·         OG bedst af alt, nogle helt igennem fantastiske beboere

Vi håber, at ovenstående gør dig nysgerrig og skulle du have spørgsmål, tøv ikke med at kontakte Afdelingsleder Johnny på tlf.: 23114288 eller på mail: [email protected] eller Afdelingsleder Michael på tlf.: 23429102 eller på mail: [email protected]

 

Din ansøgning og ansættelse:

Der er tale om to faste stillinger på henholdsvis 32 og 37 timer.

Ansættelsestidspunkt snarest muligt og senest 1. april

Arbejdstid er for 32 timers stillingen mandag til torsdag fra 8 – 16

Arbejdstid er for 3 timers stillingen mandag til torsdag fra 8 – 16 og fredag 8 - 13

Stillingen kræver, at du har kørekort kategori B og kan fremvise straffeattest

Ansøgning, CV samt relevante bilag (uddannelsesbeviser m.fl.) kan sendes sikkert til [email protected] – sendes att.: Johnny Skibsted eller Michael H. Serup

Ansøgningsfrist 15-02-2025 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler forventes gennemført slut uge 8

Løn efter kvalifikationer

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Håndværker
Midtjylland
Håndværker
Herning
Håndværk og service
Midtjylland
Håndværk og service
Herning

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    JobTeam A/S

    Frisk maskinsnedker søges til virksomhed syd for Herning!

    Fuldtid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    7490 Aulum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Langvadbjergvej 21, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job