1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herlev
Nyt job

Herlev Hospital

PÅ VEJ MOD HERLEV– GENTOFTE AKUTKLINIK 211 FLYTTER TIL MEDCINSK OG NEUROLOGISK AKUTMODTAGELSE PÅ HERLEV HOSPITAL

Deltid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 101, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862425
|
Indrykket i dag
APRIL 2025 flytter vi sammen med vores kollegaer i Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Akutklinikken 211 vil, under nyt navn, fortsat fungere som selvstændig enhed i den store fælles akutmodtagelse på Herlev Hospital.

HVEM er vi?

I forbindelse med vores flytning til Herlev Hospital opnormerer vi antallet af medarbejdere i Akutklinikken/404A, da vi får flere og nye funktioner. Blandt andet skal vi fra 1. april også varetage et nyt medicinsk fasttrack spor. Vi søger derfor efter fire nye kollegaer, som skal bidrage til den fortsatte gode sociale og faglige arbejdsplads, vi er.

Vi går op i at vedligeholde et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed. Afdelingen vandt Årets Arbejdsmiljøpris på Herlev Gentofte Hospital i oktober 2023 og Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris i ”psykisk arbejdsmiljø” i november 2024. Medarbejdergruppen består både af nye og erfarne sygeplejersker og SSA’er, og vi har en god, humoristisk og uformel omgangstone.

Som sygeplejerske eller SSA hos os skal du, udover at bidrage til det gode arbejdsmiljø, også bidrage til at akutte og kritisk syge patienter, indenfor det medicinske og neurologiske speciale, modtager sygepleje af højeste faglige kvalitet. Dette gør sig gældende både i modtagelsen, udredningen og behandlingen, døgnet rundt, alle årets 365 dage.

HVAD er dine muligheder som sygeplejerske i Akutmodtagelsen 404A?

Vurdering og triagering er et vigtigt arbejdsredskab for alle medarbejdere i Akutmodtagelsen. Vores patienter henvises via egen læge, 1813 og 112. Den første patienten møder ved ankomst til Akutmodtagelsen, er dig - og en af dine primære opgaver er derfor, at vurdere hvor akut og kritisk patientens tilstand er. Du står for den indledende vurdering og triagering, prøvetagning og i nogle tilfælde opstart af initialbehandling efter vores delegerede ordinationsret. Vi vægter derfor højt, at du er fagligt engageret og har lyst til at udvikle dig, at du er en god, stabil og loyal kollega. Det er en forudsætning, at du har lyst til at bidrage positivt til vores arbejdsmiljø, da et godt arbejdsmiljø giver de bedste forudsætninger for arbejdet med den akutte og kritisk syge patient.

Som sygeplejerske hos os er dagene ofte med fart på, uforudsigelighed er uundgåeligt og arbejdsopgaverne er meget forskellige. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på den måde. Patienterne ligger i Akutmodtagelsen fra få timer op til et døgn eller to.

HVORFOR skal du vælge os?

Oplæring og udvikling af den enkelte:
Vi sørger for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, der strækker sig over 1 år, tjenestetidsplanlagt undervisning samt mulighed for uddannelse. Hvis du ønsker det, har vi karrieremuligheder i afdelingen og vi samarbejder med den enkelte medarbejder for at tilrettelægge fremtidsønsker.

Fleksibel vagtplan:
Uanset om du foretrækker faste vagter et par gange om måneden, eller om dit arbejds- og privatliv hænger bedst sammen med medindflydelse på den løbende vagtplan, så arbejder vi altid med at møde dine behov. Vi har gennem de sidste år implementeret en mere fleksibel vagtplanlægning, så du, som medarbejder, har mest mulig indflydelse på, hvordan du arbejder. De fleste medarbejdere i Akutklinikken arbejder i to vagttyper – fx Dag/Nat eller Dag/Aften – en del medarbejdere arbejder kun aftenvagter og to medarbejdere arbejder kun nattevagter. Det er ikke muligt at være ansat i Aktklinikken uden at tage del i vagtarbejdet, men vi giver dig stor medbestemmelse.

Dygtige til det tværfaglige samarbejde:
Afsnittet har døgnet rundt et tæt tværfagligt samarbejde med læger, farmakonomer, portører, radiografer, Akutberedskabet og mange andre aktører på hospitalet - og vi er gode til det tværfaglige samarbejde.

Ansættelsesvilkår som sygeplejerske:
Med akut eller medicinsk specialeerfaring kan vi tilbyde ansættelse i fast stilling i alt fra 8-32 timer pr. uge, som nyuddannet sygeplejerske, SSA eller sygeplejerske med erfaring fra andre specialer, tilbyder vi ansættelse på minimum 32 timer – lad os høre, hvad der passer for dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Send os din ansøgning senest den 26.3.25 kl. 12.00 via linket. Vi afholder samtaler løbende.

Du er altid velkommen på besøg hos os
Så har du lyst til at høre mere eller besøge os, så ring eller skriv til oversygeplejerske Anitha Uldall mobil: 23114735 el. [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Herlev
Sygeplejerske
Hovedstaden
SSA
Herlev
SSA
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Hjortespring B 1. sal

    Gruppeleder til Omsorgscentret Hjortespring

    Fuldtid

    Sennepshaven 4, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Genopslag Vil du være med til at give vores beboere en tryg og rar hverdag? Vi søger en fagligt dygtig social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel og skabe et ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job