1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Københavns Kommune - Centerteam - CMSB

Pårørendevejleder til Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB)

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2879534
|
Indrykket for 14 dage siden

Vil du gøre en forskel for pårørende til borgere med psykisk og fysisk handicap?

Pårørende står ofte alene med spørgsmål som "Hvordan kan jeg bedst støtte mit familiemedlem?", "Hvad vil det sige at bo på et botilbud?", " Hvad er min rolle, når mit barn, søster eller bror flytter ind på et botilbud?"

Falder det dig naturligt at guide, finde svar og gøre hjælpen systematisk? Så er det måske dig, vi søger.

Hvem er vi
Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB) er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. CMSB består af en række botilbud, herberger og krisecentre og favner både borgere fra udsatteområdet, handicapområdet og socialpsykiatrien.

Vi arbejder for, at borgerne opnår mest mulig selvstændig livsmestring ved at udvikle deres livsfærdigheder. Vi arbejder med forløbsprogrammer, og vi vil sammen arbejde for, at borgerne får den rette indsats i rette tilbud.

Forhåbentlig vil mange borgere i centeret på sigt kunne bo mere selvstændigt, og her er det vores opgave at sikre en god overgang for den enkelte borger, hvad enten borgeren flytter i egen bolig eller på et andet botilbud.

Om stillingen
Som pårørendevejleder bliver din rolle at understøtte samarbejdet mellem myndighed, botilbud og de pårørende. Dit arbejde vil have fokus på at opbygge pårørendenetværk, udarbejde informations- og indflytningsmaterialer og f.eks. etablere inspirationseftermiddage med relevant indhold for pårørende – fx i forhold til hvordan man bedst understøtter sit barn i indflytning, ophold og udflytning fra et botilbud.

Stillingen er tværgående i centeret, og du vil arbejde med pårørende på tværs af de fire områder i CMSB.  

En stilling med muligheder
Som pårørendevejleder får du en unik mulighed for at bygge videre på eksisterende erfaringer og forme stillingen til CMSB’s behov.

Din første opgave bliver at udvikle pårørendevejlederfunktionen i samarbejde med kollegaer og pårørende. Dette kræver en åben og dialogbaseret tilgang, hvor du er undersøgende på de pårørendes behov.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Afhjælpe pårørendes usikkerhed og frustration
  • Være brobygger til foreninger og grupper hvor pårørende kan møde ligesindede
  • Guide de pårørende i samarbejdet med kommunen
  • Hjælpe pårørende med at understøtte deres barn i at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv
  • Give vejledning til pårørende om livet på et botilbud
  • Opsamle behov og perspektiver fra pårørende der ikke ellers deltager i forvaltningens tiltag
  • Afdække hvad der virker godt ift. pårørendesamarbejdet og videreføre viden omkring, hvad der virker godt, og hvad der kunne gøres bedre i samarbejdet med de pårørende

Med en pårørendevejleder vil vi gerne blive bedre til at

  • sikre, at pårørendevejlederindsatsen virker som direkte indsats i vores fokus på forløbsprogrammer i CMSB
  • afhjælpe de pårørendes usikkerhed, frustration og direkte mistrivsel – herunder være brobygger til foreninger og grupper, hvor pårørende kan møde ligesindede
  • indarbejde en systematisk tilgang ift. at guide de pårørende i de muligheder og krav, som kommunen og andre instanser stiller
  • hjælpe pårørende med at finde de rette veje til at støtte deres barn i at leve et så selvstændigt liv som muligt

Er du vores nye pårørendevejleder?
For at trives i denne stilling er det vigtigt, at du har kendskab til social-, udsatte- og handicapområdet. Det er bestemt en fordel, hvis du har erfaring med både myndigheds- og udførerområdet eller har arbejdet på et botilbud.  

Din baggrund kan fx være

  • socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske med erfaring indenfor lignende opgaver
  • kandidatuddannelse, der giver dig evnen til at arbejde struktureret, undersøgende og metodisk

Lige så vigtigt er dog dine menneskelige kompetencer kombineret med systematik og tydelig kommunikation. Du skal kunne rådgive pårørende, der har et stort behov for støtte – og som kan være i krise. En empatisk og professionel tilgang er derfor afgørende.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principper om Ny Løn.

Ved tilbud om ansættelse indhenter vi referencer samt straffeattest.

Ansættelse er fra den 1. juni 2025. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Mathilde Flindt Christensen på 2477 1632 eller centerchef Karoline Winther-Lund på 2322 9010.

Søg via linket senest torsdag den 10. april 2025
Vi afholder samtaler torsdag den 24. april 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontaktperson
København
Kontaktperson
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Thorupgården

    Sundheds- eller socialfaglig kontaktperson til botilbuddet Thorupgården i område Unge og Midlertidige Boformer på Nørrebro

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du være med til at sætte kursen for den rehabiliterende indsats og gøre en forskel for yngre borgere med psykiske vanskeligheder? Så er du måske vores nye kollega. Thorupgården er et socialpsykiat... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Genopslag Vil du være med til at sætte kursen for mennesker med psykiske udfordringer og sårbarheder? Så er du måske vores nye kollega. Om Thorupgården Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, h... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Carl Jacobsens Vej 33, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job