Sygeplejerske eller Bioanalytiker søges til Pacemakerklinikken, Sjællands Universitetshospital – Roskilde
Om stillingen: Er du sygeplejerske, gerne med kardiologisk erfaring eller bioanalytiker med EKG-kendskab eller pacemakerteknisk erfaring? Vi søger en engageret medarbejder til vores pacemakerklinik. En pacemaker eller ICD kan programmeres individuelt efter patientens sygdom og hjerterytme. Det er en slags computer, der kan justeres på mange måder. Patienterne, vi har til kontroller i pacemakerklinikken, er for det meste meget glade og taknemmelige mennesker, hvilket giver os stor arbejdsglæde.
Om os: Vi er en specialiseret enhed med høj faglighed og udvikling.
Vores team består af 10 dedikerede og erfarne sygeplejersker, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedste behandling af vores patienter med pacemakere og ICD-enheder. Vi lægger stor vægt på samarbejde og vidensdeling, og vi støtter hinanden i både faglige og personlige udviklinger.
Vi kan tilbyde dig: En fantastisk mulighed for at arbejde med gode kollegaer i et højt fagligt specialiseret team, deltage i tværfaglige konferencer og ugentlig undervisning indenfor det kardiologiske speciale, og modtage oplæring fra både mesterlære og kurser/uddannelse leveret af pacemaker- og ICD-firmaerne.
Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver.
Din rolle vil omfatte kontrol, analyse og programmering af Regionens fremmødte og virtuelle patienter med pacemakere og ICD-enheder efter individuelle hensyn i forhold til hvilken sygdom patienten har. Du vil have samarbejde med kollegaer og kardiologer/pacemakerlæger. Du vil være involveret i operationer relateret til patienternes pacemakere.
Arbejdet indebærer korte patientkontakter med sygehusets bedste udsigt over Roskilde Fjord og Domkirken.
Vi søger dig, som: Har lyst til at blive udfordret fagligt. Har tålmodighed og gåpåmod til at lære specialet at kende, da det tager lang tid at lære.
Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og har gode engelskkundskaber på grund af faglitteraturen på engelsk. Desuden er det vigtigt, at du kan se dig selv i en arbejdsdag fra kl. 8-16 (og til kl. 17 nogle gange om måneden), da arbejdstiden hovedsageligt ligger i dagtid på hverdage. Der er mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen, og når du er oplært, lejlighedsvis hjemmearbejde.
Selvorganiserende team: Siden årsskiftet har vi som gruppe fået mere indflydelse på arbejdet, inspireret af et succesfuldt projekt fra en afdeling i Jylland. Vi arbejder som et selvorganiserende team, hvilket giver større fleksibilitet og arbejdsglæde.
Vi er i en god proces med arbejdet i forhold til denne nye titel.
Vagtarbejde: Pacemakerklinikken er undtaget fra vagtarbejde i 2025, men skal starte april 2026. Hensigten med vagtarbejde er deltagelse svarende til hver 8. weekend i Kardiologisk sengeafdeling. Der vil være oplæring i sengeafsnittet forud for vagtdeltagelsen.
Til info: Sidste kvartal 2027 skal Kardiologisk Afdeling, inkl. Pacemakerklinikken flytte til Sjællands Universitetshospital i Køge.
Kontakt: Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker mere information om jobbet, opfordres du til at kontakte Rikke Bay, Camilla Vedelsparre eller Shabnam Sadat på tlf. 47326134.
Du er også velkommen til at arrangere et besøg for bedre at mærke atmosfæren, inden du ansøger stillingen.
Ansøgningsfrist d. 21. marts 2025.
Ansættelsessamtaler d. 26. marts 2025.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir